Kardemommetrøfler
13. december – kardemommetrøfler
Jeg overvejede at lave kaneltrøfler igen, for de smager virkelig godt og passer godt til jul, men da jeg også vil prøve noget nyt, så kastede jeg mig over kardemomme denne gang. Trøfler mætter godt, og det gør disse kardemommetrøfler også, så sørg for at nyde dem langsomt.
100 g mørk chokolade 70%
2 spsk fløde
1 tsk kardemomme
1 spsk smør
rulles i en blanding af kakao, kardemomme og fintrevet mørk chokolade
Smelt mørk chokoladen langsomt – enten ved at zappe den ved lav varme og i korte intervaller i mikrobølgeovnen eller over et vandbad. Rør derefter blødt smør, fløde og kardemomme i. Stil det i køleskabet til næste dag. Form kugler af trøffelmassen og tril det i en blanding af kakao, kardemomme og fintrevet mørk chokolade.
Note: Sjovt twist med kardemommesmagen og disse kardemommetrøfler er næsten lige så gode som kaneltrøflerne, der er min favorit.
Fantastisk… 🙂 Små himmelske trøfler … nam nam. Kardemommer er faktisk et lækkert krydderi.
Det lyder meget spændende med kardemomme i konfekt – skal helt sikkert prøves 🙂
Eeelsker trøfler og eeeelsker kardemomme, så de må være noget for mig. Jeg har også haft gang i trøffel-mageriet her i weekenden, så jeg kan snart rulle!
Lyder lækkert med kardemomme, desværre er jeg ikke så meget til trøfler, måske jeg lærer det engang 😉
Mange hilsner
Birthe
Oh la la…..dem bliver jeg simpelthen nødt til at lave en portion af – er nemlig på et kardemomme-trip i tiden 🙂
Vibeke – mange tak 🙂
Det er det nemlig, men jeg får desværre ikke brugt det så tit. Jeg forbinder det i øvrigt med fødselsdag, fordi jeg altid fik boller med kardemomme og rosiner i, når jeg havde fødselsdag som barn – mmm!
Madame – håber du kan lide det. Jeg syntes, det var spændende og lækkert at prøve et 'nyt' krydderi i trøflerne 🙂
Camilla – hæhæ, perfekt! Ja, det er så ulempen, for der er en del kalorier i de små skurke… men godt smager de 😉
NYBH – ellers sender du bare trøflerne til mig – så skal jeg nok hjælpe dig af med dem 😉
Klidmoster – uh, jamen det passer jo som hånd i handske! God fornøjelse med det 🙂