Grisehaler med spidskålssalat og oliven
For et stykke tid siden faldt jeg over grisehaler hos slagteren i Torvehallerne, og jeg kunne ikke nære mig for at købe nogle stykker, som jeg kunne eksperimentere med. Jeg tror ikke, jeg har smagt det før, og jeg må da også indrømme, at udskæringen ikke lyder synderlig indbydende – men i disse Stop Spild af Mad-tider er det jo bare om at udnytte alt på dyret, når det er slagtet, og derfor skulle jeg naturligvis prøve at lave mad på grisehaler.
Slagteren anbefalede fire grisehaler til to personer, men det er lige i underkanten, hvis du er godt sulten (eller bare gerne vil have KØD), så overvej evt. at lave retten med seks grisehaler, hvis I er to personer.
Grisehaler
2 personer
4-6 grisehaler
1 løg, skåret i både
smør
2-3 laurbærblade
1 tsk hvide peberkorn
1-2 tsk salt
10 friske timiankviste
Smelt smørret i en dyb gryde og svits løgbådene i det. Skold imens grisehalerne, og er de lidt for lange til at ligge i gryden, skal du blot give dem et hurtigt knæk. Brun dem derefter i gryden, inden du hælder vand i, til det lige akkurat dækker halerne. Tilsæt krydderierne og lad halerne simre en times tid under låg. Servér grisehalerne sammen med spidskålssalaten og gem svinebouillonen – den kan du bruge i en ret en anden dag (en af de nærmeste dage bringer jeg en opskrift på den ret, jeg brugte bouillonen på). Drik en god lys øl til. Jeg er ikke så meget til pilsnere, men vi fik en god Krenkerup 1367 Premium til – en rigtig god lys øl til os, der ikke er til bitre og kedelige pilsnere.
Spidskålssalat med oliven
2 personer
½ spidskål, fintsnittet
1 håndfuld grønne oliven, hakkede
2 spsk god olivenolie
lidt æblecidereddike – alternativt lidt citronsaft
1 tsk acaciehonning
lidt salt
evt. lidt agurkestrimler, hvis du tilfældigvis har lavet en Gurkalicious inden maden
Hæld spidskålen i en skål sammen med olie, eddike og honning. Ælt kålen godt med fingrene – den skal krammes grundigt, så den bliver blød og suger dressingen til sig. Smag salaten til med lidt salt og vend oliven og evt. agurkestrimler i salaten.
Note: Jeg laver ofte spidskålssalat med sennep i, og det vil også passe godt til denne ret, da sennep og svinekød generelt går godt sammen. Grisehalerne smagte glimrende, men man blev lidt snasket af at spise dem, da der ikke er så meget kød på dem, og du er derfor nødt til at spise dem med fingrene. Glimrende måde at bruge en billig – og lidt uvant – udskæring på.
Se også:
Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter og summertime-drink
Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze
Salat med andebryst og solbæris
Hjertelasagne med svinehjerter
Svampe-bacon risotto
Rødbedebøffer med grønkålssalat og pestokartofler
Tomattærte, svampetærte og et hurra!
Retter til det store julefrokostbord
Jeg havde en onkel som elskede grisehaler. Han spiste fedtet og det hele, hvilket jeg nu synes var lige i overkanten. Han fik altid masser af sennep ovenpå 🙂
Mange hilsner
Birthe
Fedtet sprang vi over – det er alligevel for hård kost til min mave 🙂
Uhm, jeg ELSKER grisehaler – vi fik dem altid kogt sammen med brunkål. Havde fuldstændig glemt alt om dem, men det skal jeg da lige gøre noget ved. Tak for påmindelsen 🙂
Jep, det er god gnave-mad 🙂
For rigtig længe siden, da jeg var alene med to børn og på SU, kunne man købe grisehaler for næsten ingenting. Jeg købte altid tre pakker, stegte dem, smed svær og fedt ud, pillede kødet af benene, siede suppen og satte det hele i køleskabet til næste dag. Så var det let at tage fedtet af, lave sovs og putte kødet i. Middag for tre i to dage. Det er jo gode ben, og skyen bliver derefter. Jeg lavede også bøf stroganoff af kalvehjerter. Dengang var det ingen sag at lave velsmagende mad på et stramt budget. Det kunne simre på komfuret, mens jeg læste om aftenen (og den halve nat).
Elsebeth
Ja, det er en skøn sky, der kommer ud af det! Jeg brugte det i en suppe. Jeg mener, at det stadig er billigt – og synes også at have set en pakke med grisehaler en enkelt gang eller to i supermarkederne.
Spændende begge dele – det må absolut prøves! Sjovt nok skriver jeg også lidt om gris i dag 🙂
De er total kære, de billeder! Jeg leder faktisk efter et sted, hvor man kan købe øko-gris – sig til hvis du kan anbefale stedet 🙂
Godt med de gamle retter tilbage i gryden. Min farfar elskede grisetær, han mente det var det mest møre kød på grisen. Nå, men super med sådan almindelig bondekost i perspektiv til mælkeskind. Tidliogere var grisetær og grisehaler jo fattigmandskost – det er det sikkert ikke i dag. Det skal bare prøves, det er mange år siden der var haler på bordet sidst.
Jeg har også planer om at lave grisetæer på et tidspunkt – det er jo rigtig sjovt at eksperimentere med lidt andre udskæringer, og så er det en god måde at få udnyttet hele dyret på 🙂