Chokoladekarameller

Chokoladekarameller

8. december – chokoladekarameller

Tidligere på året lavede jeg vaniljekarameller – bygget på en karamelopskrift fra Annes blog. Nu tænkte jeg, at det kunne være sjovt at forsøge med andre smagsvarianter, så jeg lavede en almindelig karamelmasse, delte den i to til sidst og tilsatte noget forskelligt til de to halvdele. I dag får I opskriften på chokoladekarameller  – den anden udgave blogger jeg i morgen.

1 dåse kondenseret mælk (ca. 395 g)
105 g smør
2 spsk honning
150 g rørsukker
20 g mørk chokolade
lidt kakaopulver blandet med fintrevet chokolade – her var det en rest fra kakaokuglerne

Smelt alle ingredienserne i en gryde over svag varme, indtil sukkeret er opløst, og rør derefter konstant, mens du skruer op for varmen. Du skal røre i ca. 10 minutter, indtil karamelmassen får en mørkere farve. Del portionen i to og tilsæt finthakket mørk chokolade til den ene halvdel. Hæld massen ned i en firkantet form foret med bagepapir og sæt det i køleskab i mindst fire timer – og gerne længere – inden du skærer dem ud til chokoladekarameller. Vend dem i kakaopulver.

Note: Disse chokoladekarameller er rigtig lækre – også i denne mørkere udgave, hvor chokoladen blev tydelig uden at virke dominerende. Sjovt at prøve med en anden udgave, og de smager stadig ret syndigt…

Flere konfektopskrifter



27 thoughts on “Chokoladekarameller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *