Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbærsauce

kærnemælksrand, dessert, husblas, fløde, kærnemælk, bærsauce, hyldeblomstsaft, hindbærsauce, sauce, hindbær, rørsukkerI tirsdags havde vi brætspilsgæster og efter en gang traditionel mexmad – og et par timers brætspil – fik jeg lige sneget en lille dessert ind. Den hørte selvfølgelig til månedens benspænd, og inspirationen fik jeg fra Nordisk Køkken, hvor jeg dog brugte lidt mere fløde og lidt mindre kærnemælk. Samtidig var jeg i tvivl om, hvorvidt der skulle bruges fortyndet saft eller koncentreret saft i den oprindelige opskrift, så jeg brugte en ret koncentreret hjemmelavet hyldeblomstsaft. Det gav masser af smag og en hel del sødme, så jeg brugte kun en smule sukker i den hindbærsauce, der blev serveret til, så syren fra hindbærrene kunne give noget modspil til den søde dessert.

Kærnemælksrand med hyldeblomst
4 personer

2 blade husblas
1½ dl piskefløde
2½ dl kærnemælk
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft

Hindbærsauce:
150-200 g hindbær
2 spsk rørsukker
½-1 dl vand

Læg husblassen i blød i koldt vand. Varm fløden langsomt op og rør hyldeblomstsaften i, lige inden fløden når kogepunktet. Tag gryden af komfuret. Hæld vandet fra husblassen og knug den let, inden du rører den ud i den varme hyldeblomstfløde. Lad det køle af, så det har samme temperatur som spidsen af din lillefinger, og rør derefter kærnemælken i.  Hæld væsken i en form – eller fire små – og stil den/dem køligt i mindst fire timer, så den når at stivne. Servér desserten sammen med hindbærsauce eller friske bær.

Note: En fin lille sødmefuld dessert, der fik et godt modspil af hindbærrene. Da jeg brugte hjemmelavet saft, var hyldeblomstsmagen ret tydelig, så jeg kan forestille mig, at smagen bliver noget mere afdæmpet, hvis du bruger en saft fra supermarkedet.

Alle årstider samlet i én menu – del 2

brombærsauce, sauce, bærsauce, brombær, enebær, timian, cognacHer følger så hovedret og dessert fra i lørdags. Hovedretten bestod af en tyksteg, som vi marinerede et døgn i en solid amerikansk barbequesauce og grillede udenfor, samt en sauce, kartoffelmos og salat, som jeg opfandt på stedet.

Desserten var en lille potpourri bestående af friterede æbler – inspireret af ‘Økologisk køkken året rundt’ – samt en nyfortolket æblekage og en kanelis.

Brombærsauce

200 g brombær
1 dl vand
10 enebær, knust
1 tsk tørret timian
cognac
evt. hvidvinseddike
sukker
salt

Kog brombær og vand ved svag varme i en gryde. Mos bærrene, når de er blevet meget møre og tilføj enebær, tørret timian og en sjat cognac. Lad saucen småkoge videre – uden låg. Hvis den er ved at tørre ud, tilføjer du blot lidt mere vand. Smag til med sukker, salt og evt. hvidvinseddike – smagen skal være forholdsvis tung og dyb.

Note: Jeg er blevet ret fascineret af dybe frugtsaucer til efterårsmaden. Denne her er ikke lige så svulmende som solbærsaucen, men den har alligevel en god pondus og er et spændende supplement til resten af hovedmåltidet.

Rustik kartoffelmos med salvie

– kartofler
– mælk
– smør
– salt
– frisk salvie

Kartoflerne – skrubbede men med skræl – koges helt møre i usaltet vand. De moses, inden de piskes luftige med en sjat mælk, en klat smør og lidt salt. Salvien hakkes og vendes i kartoffelmosen, og mosen fyldes i ramekiner. Grill dem i ovnen lige inden servering, så du får lidt skorpe på mosen.

Note: Jeg lavede mosen flere timer før, at gæsterne kom, så der røg ramekinerne blot i køleskabet, inden de skulle varmes. Og så elsker jeg i øvrigt rustik kartoffelmos – ikke kun fordi det er rart med lidt struktur og ekstra vitaminer i mosen – men så slipper jeg også for at skrælle kartofler… *rømmer sig*

Græskar-rødbedesalat

– hokkaido græskar i tern
– rødbede i tern
– smør
– rucola
– hasselnødder
– blomsterhonning
– salt

Græskartern steges nogle minutter i en klat smør, indtil de lige akkurat er møre. Tag dem af panden, og giv rødbedeternene samme tur. Bland græskar- og rødbedetern med rucola (der er flået lidt inden) og grovhakkede hasselnødder. Hæld en lille smule blomsterhonning og salt over salaten inden servering.

Note: Dejlig efterårssalat, hvor både græskar og rødbede får god plads, uden at salaten bliver for voldsom.
kanelis, is, dessert, mælk, rørsukker, æggeblommer,æg, fløde, kanel, sirup, friterede æbler, æbler, hvedemel, bagepulver, rapsolieTallerkenen blev dekoreret med lidt salmiaksirup fra Johan Bülow

Kanelis

1½ dl mælk
125 g rørsukker
4 æggeblommer
1½ dl fløde
2-3 tsk kanel
1 spsk sirup

Bring mælken i kog i en gryde. Pisk æggeblommerne og rørsukker godt sammen i en ildfast skål. Hæld langsomt den varme mælk i æggene under konstant piskning, og hæld derefter massen tilbage i gryden. Varm det langsomt op, mens du hele tiden rører i gryden. Når det tykner lidt, tager du gryden af varmen og rører fløden i.

Lad massen køle helt af, inden du blander kanel og sirup i, hælder det i en ismaskine og lader den køre, indtil massen er blevet til en tyktflydende ismasse. Hæld det over i en plastikboks og stil isen i fryseren.

Note: Denne is kunne jeg godt blive forfalden til – for søren da hvor er den god! Elsker kanel! Vær opmærksom på, at den smelter hurtigt.

Friterede æbler

50 g hvedemel
lidt salt
½ tsk bagepulver
1 æg
½ dl iskoldt vand
ca. 3 faste æbler, middelstørrelse
fritureolie til at stege i

Bland mel, salt og bagepulver og tilsæt derefter æg og vand. Pisk det grundigt, så dejen bliver glat. Skær æblerne i skiver og varm olien op i en gryde, til den er glohed. Dyp æbleskiverne i dejen og put dem forsigtigt ned i gryden, hvor de koger, til de er sprøde og gyldne. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

Pynt med lidt æblesirup og flormelis og servér straks.

Note: Fine små skiver, som smagte glimrende – men ikke prangende.

Nyfortolket æblekage

4-5 søde æbler, middelstørrelse
½ vaniljestang
Rørsukker

Drys:
Rasp
Sukker
Lidt smør

Piskefløde til flødeskum
Lakrids skåret i små strimler

Vask æblerne og fjern kernehusene. Skær dem i små tern og kog dem møre sammen med en sjat vand og vaniljestang. Smag til med rørsukker.

Rist raspen med lidt smør og godt med sukker på en pande, indtil sukkeret er smeltet. Tag det af panden og sørg for, at drysset ikke klumper for meget.

Note: Nu har jeg fået den form for dessert rigtig mange gange i min barndom, så jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg selv gad at lave den, men i denne version blev den faktisk interessant igen, og gemalens idé med at smide lakridsstrimler oven på var ret sjov!