Romersk lammeret
Da vi besøgte mine forældre for nylig, lånte jeg et par gamle kogebøger af min mor. En af dem var en fra den klassiske serie, ‘Menu’, som mange hjem havde stående i 1980’erne og 1990’erne (og sikkert stadig har, for det var ret gode kogebøger). Denne kogebog hedder ‘Kalv og lam’, og her fandt jeg en romersk lammeret – agnello alla romana – som lavede i går, da vi havde gæst på besøg. Denne lammeret er som sådan ikke en simreret, men jeg ændrede i tilberedningstiden, så den blev til det, da jeg elsker langtidstilberedt lammekød. Samtidig undlod jeg artiskokbunde, brugte flere ærter og tomatpuré og færre auberginer. Jeg brugte også noget lammebouillon, som jeg havde lavet dagen inden, men du kan sagtens bruge en kraftig grøntsagsbouillon, hvis du ikke har lammebouillon.
Romersk lammeret
3 personer
3 lammekoteletter
smør + olie
1 stort løg skåret i smalle både
1 aubergine skåret i tern
1 dåse tomatpuré
4 dl lammebouillon
salt og peber
1 tsk karry
300 g frosne ærter
Brun koteletterne 3-4 minutter på hver side i en blanding af smør og olie. Tag koteletterne op og svits løg og aubergine på panden. Tilsæt tomatpuré, lammebouillon og karry og rør godt rundt. Læg lammekoteletterne ned i gryden og dæk dem af tomatblandingen. Lad retten simre i ca. 1½ time. Tilsæt ærterne ca. fem minutter før servering og smag din lammeret til med salt og peber.
Servér den romerske lammeret med pasta og grønt – jeg brugte dampet broccoli.
Note: Romersk lammeret er en ret, hvor lammekødet og tomatsaucen passer utrolig godt sammen. Ærterne får også retten til at ‘lyse mere op’, for simreretter har en tendens til at blive ret rødbrune at se på.
Det ser virkelig lækkert ud – jeg er også meget glad for simreretter. Gad vide om jeg ikke har kogebogsserien, ‘Menu’, som du fortæller om. Smukt med det grønne tilbehør, der pifter synet op.
Det vil jeg næsten tro – jeg har set serien i rigtig mange hjem, og jeg havde helt glemt, hvor mange guldkorn den indeholder, indtil jeg lånte et eksemplar af min mor. Tror lige jeg skal låne flere af dem – de er rigtig hyggelige og nostalgiske at kigge i 🙂
Mums, det kunne jeg godt fristes til at lave – og jeg giver dig ret – simreretter har tit en ret kedelig farve 🙂
Mange hilsner
Birthe
Ja, de kan hurtigt blive lidt triste at kigge på. Jeg vil se, om ikke jeg generelt kan blive bedre til at ‘pifte dem lidt op’ i form af noget grønt på tallerkenen. Det savner jeg nemlig let om vinteren 🙂