Pak choy suppe med kylling
Jeg holder en kort pause fra det tyrkiske benspænd, for sidste weekend slog jeg lige et smut forbi det asiatiske i stedet, da jeg faldt over nogle små pak choy i supermarkedet. Dem kunne jeg ikke stå for, og den ene endte derfor i denne asiatisk-inspireret pak choy suppe sammen med lidt kylling og andre gode sager.
Pak choy suppe med kylling
2 personer
en lille pak choy, skåret i strimler (ca. 3-4 dl)
et løg, skåret i tynde både
lidt olie til stegning
1-1½ spsk finthakket ingefær
1 tsk sambal oelek
½ l kyllingebouillon
1 spsk peanutbutter
1 lille dåse kokosmælk
ca. 200 g kogt eller stegt kylling, delt i mindre stykker
lidt limesaft
salt og peber
Hæld lidt olie i en dyb pande og svits løg, pak choy og ingefær ved mediumvarme i et par minutter. Rør sambal oelek i og tilsæt så bouillon, kokosmælk og peanutbutter. Varm det op, og når det simrer, tilsætter du kyllingestykkerne. Lad det simre i nogle minutter og smag så til med salt, peber og limesaft.
Pak choy suppe serveres med frisk koriander på toppen.
Note: Pak choy suppe er et let og frisk måltid. Du kan evt. vende lidt kogte nudler i suppen, hvis du vil have et mere fyldigt måltid.
Åh, det lyder lækkert! Her hos os elsker vi det asiatiske køkken, og din opskrift skal bestemt prøves 🙂
Forståeligt – det asiatiske køkken rummer så mange skønne retter 🙂