Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder
Vores frugtfad bugner for tiden – og ikke kun på grund af månedens benspænd – så til aftensmaden var det tid til at udrydde nogle bananer, og de kunne meget passende få følgeskab af noget karry, kylling og jordnødder i denne kyllinge-karryret!
Jeg havde tænkt mig at give retten et indisk touch, men så burde jeg nok have tilføjet endnu flere krydderier. Denne kyllinge-karryret blev sød og med god karrysmag, og så blev den serveret sammen med basmatiris, bananchutney og en reduceret udgave af den indiske salat.
Kyllinge-karryret med bananer og jordnødder
4 personer
8 kyllingelår
et stort skvæt rapsolie
5-6 tsk karry
1 løg, hakket
1 dl mangojuice
1 dl vand + mere til senere
1½ banan i skiver
1 dl jordnødder
salt og peber
1 spsk lys sirup
Svits løg og halvdelen af karry i en gryde med rapsolien i. Hæld kyllingelårene i og vend dem godt, inden du tilsætter mangojuice og vand. Hæld resten af karryen i. Lad det stå og simre, indtil kødet er mørt. Tilsæt gerne mere vand undervejs, så det ikke brænder på. Tilføj jordnødder og smag til med salt, peber samt lys sirup. Put bananskiverne og giv dem et minut i i din kyllinge-karryret, inden den serveres.
Note: Denne kyllinge-karryret minder mig om noget, jeg fik engang, da jeg besøgte en svensk bekendt for mange år siden, hvor det var første gang, at jeg oplevede bananer og jordnødder i et aftenmåltid – meget eksotisk! I den oprindelige var der også fløde i, men jeg ville godt have en sundere version. En anden gang vil jeg nok også forsøge mig med flere krydderier fra det indiske køkken – for eksempel koriander og spidskommen, men dette var en fin start.
Sikke en spændende aftensmad!! Jeg har sikkert spurgt før, hvor får du fat i mangojuice? jeg har ikke set det nogle steder……
Jeg har aldrig fået banan i mad, men jeg må altså prøve det en dag. Bliver det meget sødt? Ellers lyder det til at være skøn smagssammensætning: karry, mango og peanuts – mums 😀
Mange hilsner
Birthe
NYBH – Fakta har haft det som spottilbud et par gange, og så har jeg også set det i det lille tyrkiske supermarked, som er kommet i byen.
Banan bliver sødt, så derfor er det bedst at bruge en, der ikke er helt moden endnu – så splatter den heller ikke så nemt ud i retten 🙂
Jeg elsker den blanding af karry, banan og nødder. Lækkert!
Hanne – og det smager tilmed også godt på andendagen – perfekt 🙂
Jeg har det lidt svært med tanken om varme bananer….Men det kan godt være at jeg bare skal hoppe ud i det en dag. Lækkert ser det ihvertfald ud 🙂
Vibeke – det er lige før, at jeg hellere vil have varm banan på denne måde end som dessert – men jeg er også allerbedst til bananer, når de er friske eller puttet i smoothies 🙂
Åhhhhhhhhhh det må jeg bare have snart… Kylling og banan og nødder er bare MUMS…….
Hyggehygge
Marianne
Åhhhhhhhhhh det må jeg bare have snart… Kylling og banan og nødder er bare MUMS…….
Hyggehygge
Marianne
Jule Mig – hihi, ja det er en fin ret 🙂
Uhm, den ret kender jeg godt i en lidt anden variant. Den var med appelsinjuice og fik pisket fløde på toppen inden den kom i ovnen. Jeg troede ikke at den kombination ville spille, men jeg måtte overgive mig 🙂
Det må være dejligt for dig med sådan et lille etnisk supermarked tæt på.
Klidmoster – det lyder bestemt også godt! Jeg tror, det nok har været noget lignende, jeg i sin tid fik. Mmm 🙂
Ja, jeg har faktisk lidt svært ved at holde mig væk i disse dage, men jeg forsøger lige at få brugt lidt op i lagrene, inden jeg falder for alt for mange specialvarer 😀