Gullasch – ungarsk kødsuppe
Gullasch regnes for at være Ungarns nationalret, men gennem årene har retten spredt sig til mange andre lande og findes derfor i mindst lige så mange udgaver, som der findes frikadelle-varianter i de danske køkkener.
Jeg valgte at lave en ret tung og fyldig gullasch, da gemalen ikke er synderlig vild med suppe. Jeg brugte en kraftig oksekødsbouillon, som jeg lavede for et stykke tid siden og frøs ned, men jeg har angivet en mere lettilgængelig udgave herunder.
Gullasch
4 personer
600 g oksekød i tern
1½-2 spsk paprika – jeg brugte røget paprika for at gøre retten ekstra tung
1 stort løg, hakket
smør
et par fed hvidløg, pressede
½ l oksekøds- eller grøntsagsbouillon – gerne kraftig
1 porre skåret i tynde ringe
2 gulerødder
4-5 kartofler skåret i skiver
1-2 tsk timian
salt og peber
Brun oksekødsternene i en gryde sammen med en klat smør. Tilsæt løg, hvidløg og paprika og rør rundt i et par minutter. Tilsæt bouillonen samt timian og porre og lad det koge en halv times tid under låg. Rør grundigt og tilsæt gulerødder og kartofler. Lad det koge ½-1 time mere (smag på kødet og suppen) og tilsæt evt. mere væske undervejs. Smag din gullasch til med salt, peber og evt. paprika.
Note: En meget kraftig og mættende gullasch, som både er billig og let at lave. Hvor stærk/fyldig du vil have den, afgør du selv, men bruger du røget paprika, ligesom jeg gjorde, bliver det en ret kraftig og tung ret.
Lækre sager, du disker op med.
Mange tak. Jeg blev også tilgivet af gemalen for suppen – for den var så fyldig, at han kunne spise det meste med en gaffel 😀
Godt med inspiration – har nogle terninger fra Hr. Ford liggende i fryseren, som jeg vel skal bruge ved lejlighed… 😉
Ja, han skal ikke ligge der i fryseren og kede sig 😉
Uhm, det kunne jeg godt spise lige nu! 🙂
Det er også en rigtig efterårsklassiker – har planer om at lave mere, jeg kan fryse ned og bruge de hverdagsaftener, hvor jeg kommer sent hjem og ikke orker at lave mad 🙂
Uhm, god og varmende på denne tid 🙂
Mange hilsner
Birthe
Nemlig, det er lige, hvad man trænger til, når mørket falder på, og det rusker udenfor 🙂
nummenummenummenumme. Det er bare ynglingsretten her om efteråret. Det ser og lyder lækkert.
Mange tak – og det er jo en let ret, for på denne måde laves det hele i én gryde, og mindre opvask kan vi godt lide her i huset 😉
Jeg elsker gullasch – her i huset har vi fået det siden 1986, hvor mine forældre var på ferie i Budapest, og min mor kom hjem med opskriften:-) Men dengang kunne jeg ikke lide det, for det var altså meget stærkt:-)
Hehe, ja det kan godt blive ret kraftigt! Jeg brugte røget paprika i denne version, og det skruede også godt op for smagsbarometeret, men jeg har også fået det før, hvor det var lidt mere forsigtigt krydret 😀
Mums, det er bare god efterårsmad:-)
Ja, der er både masser af smag og fylde i den ret – perfekt til det blæsende, regnfulde vejr og kulden, der kommer snigende 🙂
Ren nostalgi. Det var den første ret Max nogensinde lavede til mig – for 18 år siden 😀
Nej hvor hyggeligt! Jeg kan faktisk ikke huske, hvad gemalens første ret til mig er – men jeg er til gengæld lige kommet i tanke om, at en af hans ‘signaturretter’ er boller i karry, og det er alt, alt for længe siden, jeg har fået det! Må lige opfordre ham til at lave det snarest muligt 😉
Gullasch er en af mine yndlingsretter, når vi får gæster – det er rart, når man kan forberede retten, inden gæsterne kommer som fx også med bøf stroganoff.
Jep, det er superpraktisk! I det hele taget er simremad ofte rigtig godt til gæster. Det er ikke altid så præsentabelt (fordi det let bliver meget brune retter), men det er skønt at kunne sætte maden over flere timer før, så man ikke skal stresse rundt i køkkenet, når gæsterne dukker op.