Æbleboller

Æbleboller

Vi har tit æbler på lager, så det er ret oplagt at bruge dem i madlavningen, og derfor fandt jeg på at bage æbleboller i dag. Jeg fik inspiration til disse æbleboller fra ‘Varm på brød og lun på boller’, men lavede en række ændringer i opskriften.

Æbleboller

ca. 16-18 stykker

450 g hvedemel
25 g gær
2½ dl skummetmælk eller vand
2 tsk salt
1 tsk stødt koriander
1 æg
2 revne æbler

Gæren røres ud i skummetmælk eller vand. Salt, koriander og æg tilsættes, inden du rører de revne æbler i. Tilsæt til sidst melet. Ælt, indtil dejen slipper skålen og sæt til hævning i ½-1 time.

Dejen deles i 16-18 æbleboller, der bages ved 210 grader i ca. 12 minutter.

Note: Disse æbleboller er bløde og saftige og har et fint lille touch af koriander. Spis dem med smør på – og evt. en skive ost. Mmm!



3 thoughts on “Æbleboller”

  • Nu har jeg lavet dejen.. blot kommet 100 gr mere mel i, da æblerne var ret saftige. Kom lidt vanillesukker og lidt kanel i. Spændt på hvordan de bliver. Men du glemte i opskriften hvornår æbler skulle i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *