Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

Det er ikke så tit, jeg blogger om den restemad, vi spiser, men i sidste uge lavede jeg et lidt anderledes restefad, som nu ender på bloggen. Når jeg bruger hakket oksekød i maden, bliver det meget ofte kombineret med hakkede tomater, men denne gang ville jeg prøve noget helt andet og lavede derfor en sauce på soyasauce og worchestersauce. Det gav en mere dyb smag, som passer godt til vintermad.

Restefad med kartofler, græskar og oksekød

ca. 4 personer

Ca. 500 g kartofler
½ hokkaido græskar
250 g hakket oksekød
Olie til stegning
1 tsk cayennepeber eller chili
2 tsk sød paprika
Salt og peber
1 dl soyasauce
Lidt worchestersauce
1½ dl vand
Ca. 100 g revet cheddar

Skrub kartofler og hokkaido græskar og skær begge i mindre stykker (ikke større end 2 x 2 cm). Hæld dem i et ildfast fad. Hæld olie på en pande og brun kødet i det sammen med cayennepeber og paprika. Tilsæt soyasauce, worchestersauce samt vand og rør godt rundt. Smag til med salt og peber. Hæld kødblandingen over grøntsagerne og fordel revet ost over.

Sæt dit restefad i ovnen ved ca. 180 i 30-40 minutter – afhængig af grøntsagernes størrelse. Stik med en tynd kniv for at tjekke, om kartoflerne er møre.

Servér retten med ketchup eller worchestersauce.

Note: Det er en fin udgave af restefad med en god, dyb smag fra soyasaucen og worchestersaucen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *