Pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup
Jeg sov uhørt længe her til morges, og det var lige, hvad jeg trængte til! Jeg har dog også lidt kriller i halsen, men det trænger jeg til gengæld slet ikke til, så det må gerne forsvinde igen. Af samme grund vil jeg pakke mig godt ind og bruge eftermiddagen på at slappe af, for jeg skal være frisk til i aften, hvor vi skal til cocktailparty! It’s gonna be fun!
Til frokost fik jeg endelig afprøvet denne opskrift, som jeg har haft kig på længe. Jeg så den på et tidspunkt på Politikens hjemmeside og blev fascineret af den spøjse smagssammensætning.
Pizza med pære, gorgonzola, parmaskinke og ahornsirup
4 personer
Dej:
15 g gær
5 dl lunkent vand
1 1/2 tsk. salt
200 g rugmel, usigtet speltmel eller andet groft mel
cirka 400 g hvedemel, gerne durumhvede
6 spsk. græskarkerner og/eller hørfrø + evt. drys
koldpresset rapsolie eller olivenolie til pensling
Fyld:
2 modne pærer
evt. lidt friskpresset citronsaft
100 g gorgonzola
4 skiver parmaskinke
3 spsk ahornsirup
40 g valnødder
friskkværnet peber
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt, og rør mel og kerner i med en ske eller hænderne. Dejen skal blot røres sammen og være smørbar i konsistensen. Lad den hæve en times tid ved stuetemperatur. Smør den ud på bagepapir i størrelse med bagepladen, i større eller mindre pizzaer i valgfri facon, ca. 1 cm høje, med hænder, som er dyppet i koldt vand. Dryp og smør olie ud over.
Tænd ovnen på 225 grader varmluft, og sæt bagepladen i ovnen. Skær pæren i tynde skiver (uden kernehus). Dryp eventuelt citronsaft over, så bliver de ikke brune. Fordel dem over de smurte bunde, kom osten over i små stykker, dryp med siruppen, læg skinkestykker over, og drys med peber.
Træk bagepapiret med pizzaerne over på de varme bageplader, og bag dem i 13-15 minutter, til de er gyldne og sprøde. Drys valnødder brækket i mindre stykker over de sidste 3-4 minutter.
Valnødder eller skinke kan udelades.
Note: Jeg brugte blomsterhonning i stedet for ahornsirup, og så valgte jeg at bruge lufttørret skinke i stedet for parmaskinke, som jeg synes er frygteligt dyrt. Det var en ganske interessant ret, som vi begge kunne lide. Gemalen mente dog, at den godt kunne bære lidt mere skinke, så de to sidste, som vi skal have til aftensmad, får lige en skive ekstra, og så sniger jeg nok lidt ekstra gorgonzola på min.
Den Pizza ser herlig ud, med spændende anderledes fyld, jeg tror, – nej, – er sikker på, at det skal prøves af!
Knus
Vibeke
Hvor ser det lækkert ud, skøn sammensætning og jeg er sikker på at gorgonzola vil gøre sig godt! 🙂
mange hilsner
Birthe
Det er godt nok en lidt speciel pizza, også bar bunden er temmeligt anderledes..
Men det lyder nu meget lækkert:)
Vibeke – ja, jeg blev også helt 'hov, det har jeg ikke set før – det må jeg prøve!', da jeg så den! Bunden mætter også dejligt 🙂
NYBH – gorgonzola får jeg alt for lidt, så jeg er glad for, at jeg lige kunne snige det med på menukortet 😉
MissMuffin – det udfordrer også mit indtryk af, hvad pizza er, men godt smagte det! Det er nu også meget heldigt, da jeg lavede fire portioner, så vi også kan få det til aftensmad 😀
hold da op – jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det smager. Jeg forestiller mig stærkt, sødt og salt – og groft i form af bunden? De der kager, du har i toppen af din blog – hvor kan man få dem henne? De ser bare så fantastiske ud!
Wouw – virkelig spændende sammensætning. Helt anderledes end hvad vi er vant til – bare det, at der er kerner i bunden.
Kan forestille mig, at det må smage dejligt.
Vent… bernaisesauce hører ikke hjemme på pizza, men blomsterhonning og ahornsirup gør?!?
Det lyder spændende – og forfriskende anderledes i sin sammensætning. Tak for dejlig inspiration 🙂
Huset i Hou – den beskrivelse passer meget godt til det – dog måske ikke så stærk, med mindre man får en bid med meget gorgonzola på 🙂
Kagerne skal man desværre helt til Japan for at opleve. Vi købte dem, da vi var i Japan for 1½ år siden, men Dessertdragen i København har nogle lækre moussekager, som er lige så smukt anrettet. Stedet kan varmt anbefales 🙂
Hanne – ja, det er ikke så pizza-agtigt, men det smager godt, og så er det jo dejligt at få sneget lidt mere grovmel og kerner ind i dejen 🙂
Peter – kun den ene af delene! Ikke både honning og sirup på samme tid!
Madame – jeps, det ligger helt sikkert langt fra, hvad jeg ellers har prøvet at få på pizzariaer. Men et meget spændende forsøg 🙂
Spændene pizza.. det med pæren syntes jeg lyder genialt sammen med ost og sirup..
Den skal prøves,skal den..
Det var da en voldsom spændende smagssammensætning. Jeg må prøve det en dag jeg er alene hjemme.
Jeg tror ikke det går at servere den ret for manden… Han er temmelig kedelig på det område – Jyden vil helst have bøf, kartofler og sovs.
Jeg synes det lyder interessant – men bestemt ikke som noget jeg selv havde fundet på.
Mette Lykke – god fornøjelse med det – håber du også vil synes om den 🙂
Jeg får helt lyst til at eksperimentere videre med grovpizzaer efter det her. Hvis vi havde en større fryser, ville jeg helt sikkert lave nogle flere portionspizzaer, der kunne fryses ned til de dage, hvor man har rigtig travlt.
Grith – hehe, jeg turde heller ikke fortælle gemalen, hvad der var på, før han havde sat sig ved bordet, og han så også noget skeptisk ud, selvom han generelt er ret frisk på at prøve alle de mærkværdigheder, jeg kan finde på at servere 😀
Og nej, jeg tror heller ikke, at jeg selv havde fundet på at lægge de ting på en pizza – gorgonzola og skinke ja, men pære og sirup? Aaaarh… 🙂
Jeg synes det lyder interessant – men bestemt ikke som noget jeg selv havde fundet på.