Opskrifter med asparges

Opskrifter med asparges

Savner du opskrifter med asparges? Bare rolig – hjælpen er nær, for her har jeg samlet et udvalg af de opskrifter med asparges, jeg har blogget om gennem årene.

Jeg elsker asparges – både de hvide asparges og de grønne asparges. De hvide bliver – sært nok – ikke brugt så ofte i madlavningen i de danske hjem, hvilket er synd, for de er virkelig saftige og lækre. Men de tynde sprøde grønne asparges skal man nu heller ikke glemme, for de kan også bruge i mange dejlige retter.

Lad os kigge på, hvad jeg kan friste med mht. opskrifter på asparges. Først de hvide.

Less is more, og sådan er det også med hvide asparges. Du kan principielt bare skrælle dem, koge dem og derefter dryppe dem med lidt smeltet smør. Haps!

Men du kan selvfølgelig også servere de hvide asparges med en cremet ostesauce eller med baconfløde. En god frokostret kan også være hvide asparges med røget makrel og mayonnaisecreme eller hvad med hvide asparges med jomfruhummer og avokado?

vaffel, vafler, høns i asparges, kylling, majsstivelse, asparges, champignons, svampe, porre, fløde, hvedemel, speltmel, bagepulver, æg,Du kan også lave en kæk udgave af høns i asparges, hvor den er serveret på en vaffel!

aspargessalat, salat, vegetar, asparges, gedeost, ost, honning, olivenolie, citroner, sennep, knækbrødAsparges er oplagte at bruge i salater. Hvad med en asparges-rabarbersalat, speltsalat med asparges, mynte og koriander eller en kartoffel-aspargessalat?

aspargestærte, madtærte, tærte, asparges, hvedemel, rugmel, æg, smør, creme fraiche, ost, sennep, vegetarDu kan selvfølgelig også putte dem i tærter. Ovenstående er en aspargestærte i miniudgave, men vil du have en lidt mere fyldig sag, så prøv denne aspargestærte med gedeost og bacon.

asparges-hotdog, hotdog, vegetar-hotdog, vegetar, asparges, champignons, svampekompot, fløde, hvedemel, æg, bagepulver, estragonAsparges kan også bruges i fastfood… jo, de kan! Prøv for eksempel en surdejspizza med asparges og gedeost, eller hvad med en kæk lille asparges-hotdog?

friterede asparges, asparges, tempuradej, æg, hvedemel, forret, vegetarOg nu vi er ved de hurtige løsninger. Har du prøvet friterede asparges med æg til? Kan varmt anbefales! Er du bange for, at det bliver for olieret eller sprødt til dig, så prøv i stedet asparges med sesamdressing eller denne aspargesforret med æggestand.

aspargesretDu har sikkert prøvet at lave asparges i baconsvøb, men hvad med asparges i skinkesvøb? Eller kyllingesvøbte asparges?

grøn aspargessuppe, suppe, vegetarsuppe, forret, vegetar, asparges, fløde, løg, limeblade, timian, citronerAsparges behøves dog ikke at serveres hverken hele eller skåret i mundrette stykker. De kan også bruges i blendede retter – for eksempel en grøn aspargessuppe eller en aspargescreme, du kan bruge som tilbehør til andre retter.

veganerrisottoOg sidst men ikke mindst – hvad med en vegansk risotto med asparges og blomkål? Den kan sagtens serveres for kødædere 🙂

Sig til, hvis der er opskrifter med asparges, du savner. Jeg overvejer at eksperimentere lidt mere med hvide asparges inden længe. Nu hvor de danske asparges er i sæson er det bare om at nyde dem, mens det varer!



4 thoughts on “Opskrifter med asparges”

  • Jeg elsker asparges og hvor er det ærgeligt at sæsonen er så kort. Det bedste er hvide asparges med hollandaise sauce. Det er start på sommeren for mig.

  • Kære Piskeriset
    Waaau. Tusinde tak skal du have for virkelig gode ideer og små inspirationer med asparges som vi “ikke havde set komme”. Glæder mig til at prøve – er lige tændt af de hvide asparges i år, som jeg ellers har undgået.
    Mange venlige hilsner til dig Jeanette.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *