Fyldt kyllingebryst

Fyldt kyllingebryst

Da jeg bladrede i en Provencekogebog i anledningen af månedens benspænd, faldt jeg over en opskrift på fyldt kyllingebryst, jeg ikke kendte. Her laver man en basilikumpuré, som man fylder i et kyllingebryst, steger det og servere det med en lun porrecreme. Meget spændende – det måtte jeg da prøve! Retten kommer i øvrigt fra den franske by Bargemon.

Du kan naturligvis kombinere sådan et fyldt kylllingebryst med lige, hvad du ønsker – om det skal være stegte kartofler, ratatouille eller en grønt salat er helt op til dig.

Fyldt kyllingebryst

2 personer

Basilikumpuré:
30 friske basilikumblade
3 spsk olivenolie

Derudover:
2 kyllingebryster
smør til stegning
½ porre, fintsnittet
2 dl creme fraiche (evt. erstattet med kaffefløde)
salt og peber

Start med at knuse basilikumblade i en morter sammen med olivenolie, indtil du har en grov basilikumpuré.

Skær et snit i siden af hvert kyllingebryst, så du får en lomme. Her putter du en spsk basilikumpuré i hver, så du har ca. en spsk basilikumpuré tilbage. Drys kyllingestykkerne med salt og peber og steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, indtil de er møre.

Fem minutter inden, at kyllingebrysterne er klar, smelter du lidt smør på en pande og steger porren ved mediumvarme et par minutter. Tilsæt creme fraiche og varm det igennem. Tilsæt det sidste basilikumpuré og smag til med salt og peber, inden du tager porresaucen af varmen.

Anret et fyldt kyllingebryst sammen med porresaucen samt det tilbehør, du ønsker.

Note: En simpel og dejlig kyllingeret, som vakte glæde, da den kom på bordet 🙂



4 thoughts on “Fyldt kyllingebryst”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *