Citronroulade

Citronroulade

En citronelsker som jeg skal selvfølgelig også lave en citronroulade, når nu jeg har roulade-benspænd i denne måned! Jeg lavede denne citronroulade samme dag som rabarberrouladen, så gemalen kunne have den med på et vennebesøg dagen efter.

Citronroulade

ca. 5 personer

½ portion rouladedej

Citroncreme:
250 g mascarpone
1 dl fløde
fintrevet skal samt saft fra 1½ øko-citroner
1 tsk vaniljepulver
1-1½ dl flormelis

Bag rouladedejen som beskrevet i opskriften og lad den køle helt af.

Hæld alle ingredienserne til citroncremen i en skål og pisk det sammen med en elpisker til en ensartet creme. Fordel cremen ud over rouladedejen og rul derefter forsigtigt din citronroulade sammen. Tryk den nænsomt, så citroncremen fordeler sig jævnt i rouladen. Pak din citronroulade ind i husholdningsfilm og stil den i køleskabet i nogle timer – evt. til dagen efter – så den kan sætte sig. Pynt den inden servering – jeg brugte lidt grønt sukker.

Note: Citronroulade smager selvfølgelig skønt – alene fordi der er citron i! (ja, jeg er helt pjattet med citron). Citroncremen er blød, sød og letsyrlig på samme tid. Jeg brugte en hel bøtte mascarpone, da jeg ikke ville have rester, men du kan evt. udskifte 50 g af mascarponen med 1 dl fløde for at få en endnu blødere citroncreme.



4 thoughts on “Citronroulade”

    • Det er den nemlig også – overraskende nem. Jeg tror efterhånden, jeg er kureret over for min roulade-skepsis – både mht. smag og min opfattelse af, at det skulle være svært at lave 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *