Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha er en nordindisk aubergineret, og det er samtidig også månedens første indiske benspændsret. Det er en ret for dig, der elsker grøntsager eller som godt vil lære at sætte større pris på vegetarretter.

Jeg skelede til en opskrift på den indiske aubergineret hos Allrecipes, men skruede ekstra på for krydderierne.

Baingan Burtha – indisk aubergineret

2 personer

1 mediumstor aubergine
lidt olie til stegning
1½ tsk knust spidskommen
1 tsk gurkemeje
1 tsk knust koriander
1 løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, hakkede
1 tsk friskhakket ingefær
100 g kraftige tomater, gerne San Marzano, skåret i mindre stykker
salt og peber

evt. frisk koriander til at toppe retten med

Vask auberginen og prik den grundigt med en gaffel. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, indtil den er blød, og skindet er let at pille af. Pas på – den er temmelig varm, så vent gerne et par minutter, inden du forsigtigt piller skindet af auberginen.

Hak auberginekødet. Hæld derefter en god sjat olie i en gryde sammen med spidskommen, gurkemeje og koriander. Steg det ved mediumvarme i 10-20 sekunder, inden du tilsætter løg, hvidløg og ingefær. Rør godt rundt og steg det, indtil løgene er møre. Rør tomaterne i og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter auberginekødet. Rør det godt sammen og lad det så simre videre i 10-15 minutter. Smag din aubergineret til med salt og peber.

Servér retten sammen med indisk brød – gerne hjemmelavet chapati eller roti som det også ind imellem kaldes.

chapati, pandebrød, brød, hvedemel, durummel

I Indien bruger man attamel til chapati, men da jeg ikke lige kunne skaffe det, kombinerede jeg i stedet hvedemel og durummel – atta er så vidt jeg ved en form for durum.

Chapati

4 stk.

1½ dl hvedemel
1 dl durummel
2 spsk ghee
½ tsk salt
1 dl vand

evt. ekstra ghee til pensling

Rør hvedemel, durummel og salt sammen. Tilsæt ghee samt lidt af vandet og begynd at ælte dejen sammen. Du vil sandsynligvis opleve, at du hurtigt får en blød og lækker dej. Ælt den, indtil den slipper fingrene, og tilsæt så lidt mere af vandet. Fortsæt sådan, indtil dejen har optaget al vandet. Gå ikke i panik, hvis dejen bliver ret våd undervejs – bare ælt videre. Lad dejen hvile i ti minutter.

Del nu dejen i fire lige store kugler og rul dem ud på et meldrysset bord. Varm en stegepande op og læg en af dejpladerne på. Vend den efter 10-15 sekunder og fortsæt sådan, indtil begge sider har fået en pæn, brun farve. Brødet puffer sandsynligvis op undervejs, og det er kun godt.

Fortsæt sådan indtil du har fire styks chapati. De kan serveres, som de er, men du kan også vælge at pensle dem med lidt ghee inden serveringen. Det kan godt anbefales – brød med smør smager jo altid godt.

Note: Baingan Burtha er en fantastisk aubergineret. Smagen er så fyldig og nuanceret, at man skulle tro, at der var kød i retten (OBS – den smager dog ikke af kød!). Og så må jeg indrømme, at jeg også er fan af hjemmelavet chapati – mmm, de smagte!



2 thoughts on “Baingan Burtha – indisk aubergineret”

  • Atta kan bedre sammenlignes med fint malet fuldkorns mel. Da roti/chapati er en stor del af mange inderes diæt. er det vigtigt bevare så mange næringsstoffer som muligt. Alt efter sæsonens afgrøder, tilsættes forskellige grøntsags blade til dejen, det øger ernæringsværdien markant. Chapati/roti kommer i mange variationer, og foretrækkes af mange indere frem for ris – og jeg er enige med dem. Mange retter egner sig bedre til at blive spist med roti. Derudover er kvalitets ris meget kostbar, så den ris man typisk får er en billig lokal kort ris, der smager afskyeligt og i bedste fald af ingenting.
    Wiki har en ret omfattende liste over indisk brød:
    https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Indian_breads

    Jeg kan ikke huske jeg er stødt på Naan brød blandt lokale indere i Indien og personligt bryder jeg mig ikke om Naan og jeg forstår ikke hvordan Naan brød passer til indisk mad, men i udlandet blir det næsten altid serveret på Indiske restauranter. Til gengæld finder man sjældent, mine favoritter. Fra Sydindien “Parotta” og mere almindeligt i Nordindien “Rumali roti”..

    De er begge lidt tekniske at lave, men det er indsatsen værd. Parotta kan sammenlignes lidt med en fransk croissant eller en dansk snegl uden alt det søde. På engelsk siger man to die for, men jeg vil mene det er mere korrekt at sige a reason to live one more day.

    Det er jo smag og behag, men jeg har ikke mødt nogen rejsende, der ikke også havde Parotta på toppen af deres best in India liste. Rumali roti er bare en kæmpe stor, mindst 50 cm i diameter, ultra tynd og blød roti, foldet som et lommetørklæde, ja som et lommetørklæde, bare lavet af brød. Drop Naan brød, som jo bare er en dårlig version af Focaccia..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *