August: Svinekød
I august måned kommer der gris på gaflen! For 1½ måned siden købte gemalen og jeg en halv gris fra Per’s Griseri, som sælger økologisk svinekød. Grisen blev delt med gemalens forældre, og vores fryser er nu fyldt med svinekød – herunder mange spændende udskæringer, som man ikke ser så tit i supermarkederne. Nu er det efterhånden også sjældent, at vi køber kød i supermarkederne, da vi foretrækker at købe kød direkte fra økologiske avlere. På den måde får vi kød af langt højere kvalitet, og da vi som regel køber halve eller hele dyr, bliver kiloprisen ret lav og kan fint konkurrere med prisen på kød fra supermarkederne.
Svinekød er jo en ret almindelig spise, så kunsten bliver at finde på nye varianter, jeg ikke har eksperimenteret med før eller måske forfine forskellige klassikere. Derudover indeholder fryseren som sagt også en del sjove udskæringer, så jeg skal blandt andet tilberede med grisetæer og svineslag.
Vil du have lidt inspiration til svinekødsretter, jeg allerede har lavet, så kan jeg blandt andet anbefale:
Pulled pork
Ølbraisserede svinekæber
Flæskesvær
Stegt svineskank
Grisehaler
Spareribs med coleslaw
Spareribs i sort bønnesauce
Fennikel- og lakridsølskrydret ribbensteg
Honningglaseret revelsben
Fyldte chili-tomatmarinerede koteletter
Hjerter i flødesauce
Hjertelasagne
Græsk farsbrød
Wonton med hakket svinekød
Svinemørbrad i timian-baconsvøb
God idé at købe stort ind hos Per’s Griseri! Vi har fået pulled pork et par gange i de sidste uger – det er meget lækkert 🙂
Ja, kiloprisen er ofte en helt anden, end hvis man køber kødstykkerne enkeltvis – og så får man også prøvet en række andre udskæringer end de sædvanlige 🙂
Jeg foretrækker også at købe ½ gris ad gangen, og selv være med at til at bestemme hvordan udskæringerne skal være. Svinekød er for mig en uundværlig spise da det kan varieres ud i det uendelige. Én af vores livretter herhjemme er rødvinsstegt svineskank med masser af rødløg, æblegele, hvidløg og rødvin… Så kan efteråret bare komme an 🙂
Jeg glæder mig til at følge med og blive inspireret her i august….
Det lyder altså også godt! Mmm… jeg håber på at få smidt noget af kødet på grillen, men ellers er svinekød også rigtig godt til efterårs- og vinterretter 🙂
Vi køber også en halv gris om året – en hjemmeavlet fra en nabo – det er noget helt andet kød. Før vi begyndte at få gris fra dem, brød jeg mig ikke meget om svinekød – nu elsker jeg det og har lavet masser af grisemad og opskrifter 🙂
vh/Karen
God idé med køb af hjemmeavl. Det er bestemt ikke sidste gang vi gør det 🙂
Det er et tema jeg glæder mig til at følge 🙂
Fedt! Jeg glæder mig også til at eksperimentere den kommende tid 🙂