I sidste måned åbnede Madklubbens nyeste restaurant, Hanzô. Den ligger ved Sortedams Dossering – lige ved siden af den italienske restaurant, Grand Torino, som Madklubben åbnede tidligere på året. Hanzô er ikke knyttet til én bestemt madkultur, men er en slags ‘Asian All Stars’, hvor restauranten har udvalgt en række af de asiatiske retter, som de holder mest af – uanset om retterne så kommer fra Vietnam, Kina, Japan eller Thailand.

Jeg må på forhånd undskylde for de lidt dunkle billeder. Vi sad et sted med hyggebelysning, og det var simpelthen for mørkt til mit kamera.

Mens vi ventede på det vennepar, vi skulle spise sammen med, faldt jeg over en cocktail på Hanzôs menukort. Jeg snuppede en Blossom, som bestod af shochu, kirsebærlikør, æblemost og calpis. En mild og dejlig drink med spændende smagsnuancer.

Da vennerne ankom, blev vi hurtigt enige om, at vi ville snuppe ‘The Hanzô Experience’. Her serverer køkkenet 13 forskellige små retter, som er en blanding af retter fra menuen kombineret med en række overraskelser. Retterne serveres på fællesfade ved bordet, så man kan dele dem mellem sig, og hele herligheden koster 350 kr. Da både vi og vores venner er friske på at prøve noget nyt og spændende, så var det lige noget for os.

Mens vi ventede på den første ret, fik vi disse chips, som blev serveret sammen med en avokadocreme, der blandt andet var smagt til med koriander og mynte.

Jeg må i øvrigt indskyde, at lydforholdene var meget dårlige i restauranten, så vi havde svært ved at høre, hvad tjenerne sagde, når de præsenterede retterne, men jeg har forsøgt så vidt muligt at beskrive de enkelte retter.

Første ret på bordet var denne lækre, milde tuntatar, der bestod af rå tun rørt med syltet kinaradise, shiiso, springløg og sprødt rispapir. En mild og fint afstemt ret, jeg sagtens kunne have spist mere af.

Tuntataren fik dog skarp konkurrence af disse ‘mini tacos’, hvor der – så vidt jeg ved – også var tuntatar i. Jeg kunne dog ikke høre præsentationen af denne ret, hvilket ærgrer mig, for det var en af mine favoritter.

Derefter kom der friske østers på bordet. De var dryppet med chili- og risvinaigrette og korianderolie og derefter pyntet med små korianderblade. Nu er jeg ikke den store østers-spiser, men disse var ganske delikate og lækre.

Næste ret blev denne lille sag, som restauranten kækt havde døbt ‘shrimp dog’. Den bestod af en stor dybstegt reje lagt i et blad hjertesalat smurt med misomayonnaise og chilisauce. En sjov og anderledes måde at spise ‘hotdog’ på!

Jeg smilede ekstra meget, da dette fad kom på bordet. Var vi ikke endt med at vælge ‘The Hanzô Experience’ men havde valgt fra a la carte-kortet i stedet, så havde disse Korean pork sliders helt sikkert været blandt de retter, jeg havde udvalgt, for de er da ikke til at stå for! (måske har jeg taget lidt ‘skade’ efter mit vellykkede sliders-eksperiment i sommers…).

Mini-burgerne bestod af dampede sesamboller, der var fyldt med braiseret svinekød, kimchee og koriander. De var overraskende milde og saftige. Personligt havde jeg gerne set lidt mere kant – for eksempel af lidt ekstra syrlighed i dem – men ellers fine, små sliders.

Nu kom vi til aftenens første ret, der ikke bare lige kunne spises med fingrene – nemlig gyoza. Igen en ret, hvor jeg ikke hørte ingredienserne, da tjeneren præsenterede retten. Gyozaen i sig selv var rimelig mild i smagen, mens saucen, den lå i, havde lidt mere bid.

Tilbage til fingermaden – denne gang i form af supersprøde forårsruller, er blev serveret med en ret krydret – men lækker – sauce. Virkelig kræs!

Anretningen var måske ikke aftenens smukkeste, men disse black ribs var også en positiv oplevelse. De glaserede kamben var drysset med forårsløg og lidt sorte sesamfrø og var både møre og lækre.

Disse to retter blev serveret sammen. Først var der en frisk, sprød salat med fintsnittet kål og gavmilde mængder af friske krydderurter…

… som blev serveret sammen med denne hele, smørstegte dorade. Superlækker fisk. I det hele taget er det alt for sjældent, at jeg får hele fisk, men det er en oplagt deleret.

Aftenens sidste ret fra det salte køkken var en skål ramen til hver. Den bestod af udonnudler, der blev serveret i en bouillon sammen med kylling, svampe og porcheret æg. Jeg er normalt ikke specielt vild med ramen, men dette er en af de bedste, jeg har smagt. Fyldig, lækker og frisk på samme tid.

Den første af de tre (!) desserter var denne halve kugle yuzosorbet, der var sorbet lavet på yuzusaft… ultrasimpel dessert, som måske nærmere er en ganerenser frem for en ‘rigtig’ dessert.

Næste dessert var mere traditionel og bestod af blommer (kogte?), der blev serveret sammen med marengsflager, crumble og en sauce, som jeg ikke helt kunne placere smagsmæssigt. En fin kombination med det søde, det sprøde og de smagfulde blommer.

Aftenens absolut sidste ret var denne smukke servering, der bestod af en kugle sorbet lavet på gulerod og passionsfrugt, små stykker gulerodskage, marengs, citron og hvid chokolade. En sjov og lidt anderledes dessert – men også en anelse for sød til mig.

Vi fortrød bestemt ikke, at vi valgte ‘The Hanzô Experience’, for der er ingen tvivl om, at stedet kan byde på en bred vifte af spændende, vellavede asiatiske retter. Der var enkelte ting, jeg ville have gjort anderledes, men det var mest i småtingsafdelingen.

Der var dog et stort minus ved aftenen, og det var lydforholdene i restauranten. De var rent ud sagt rædselsfulde. Som tidligere nævnt havde vi svært ved at høre tjenerne, når de præsenterede retterne, og ind imellem havde vi også svært ved at høre de andre ved bordet. Det var ret frustrerende og ødelagde noget af det hyggelige ved at spise ude. Desværre er dette bestemt ikke første gang, at vi oplever virkelig dårlige lydforhold i en restaurant – det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen. Prøv for eksempel at læse min anmeldelse af Il Buco, hvor vi spiste i sommers.

Jeg håber derfor, at Hanzô snarest muligt gør noget ved lydforholdene i restauranten. Det er virkelig ærgerligt, at en helt ny restaurant ikke har tænkt over akustikken i forbindelse med indretningen, for lydforholdene betyder en hel del for spiseoplevelsen – man vil jo (som regel :)) gerne kunne tale med de andre ved bordet. Det er desuden også synd for tjenerne, for de var både søde, sjove og servicemindede, og jeg vil tro, at det også må være irriterende for dem, at gæsterne ikke kan høre, hvad de siger. Vores tjener fortalte da også – da vi kommenterede på lydniveauet – at vi bestemt ikke var de første, der havde nævnt det.

Jeg ender på fire stjerner med pil op. Det er først og fremmest lydforholdene, der trækker ned i oplevelsen, for med hensyn til maden var det en ren fornøjelse at spise på Hanzo.

UPDATE 20.11.2014 – Madklubben har givet en tilbagemelding angående akustikken i restauranten. De har reageret på kritikken af lydforholdene i restauranten og har forleden installeret lydabsorberende plader i loftet. Se, det er en god nyhed 🙂