Wok med æg, savoykål og nudler
Først ville jeg snyde mig uden om madlavningen og bare tage en bid brød og lidt frugt til aftensmad, men så var gemalen alligevel hjemme i går aftes, og så var det lidt mere fristende at kokkerere. Jeg gider sjældent at lave det helt vilde, hvis der kun er mig til at spise det.
Jeg benyttede lejligheden til både at få brugt nogle ting op i køleskabet samt at få noget asiatisk inspireret på bordet – nu trængte jeg altså! Det blev meget freestyle men ganske glimrende, og så var det sjovt at bruge æg i wokken – det har jeg ikke eksperimenteret med før.
Wok med æg, savoykål og nudler
2 personer
chiliolie
½ pakke bacon i skiver
3 æg
4 blade savoykål, fintsnittede
ca. 4 dl hønsebouillon
nudler til to personer
2 tsk sambal oelek
lidt salt
Hæld lidt chiliolie i wokken og skær baconen i mindre stykker, inden den steges sprød i olien. Put de tre æg i wokken og rør jævnligt rundt, så de stivnede æg mases i mindre stykker. Tag det op, når æggene er klar. Hæld en smule chiliolie i wokken igen og steg kålstrimlerne et par minutter, inden du tilsætter ca. 4 dl hønsebouillon – hvis det ikke er nok til at dække nudlerne, som du putter i bagefter, så tilføj vand, men kun så det lige knapt dækker nudlerne. Lad det koge, til nudlerne er færdige og hæld så ægge-baconblandingen tilbage i wokken. Smag til med sambal oelek samt salt.
Note: Det var en fin måde at freetyle på – og let at komme uden om, at jeg ikke havde andet fersk kød at smide i, ligesom vi var udgået for (trylle-) kokosmælk. Desuden havde jeg glemt, hvor godt nudler kan smage – tror jeg må huske at købe flere af dem i denne uge, hvor de er på tilbud i Føtex.
Ja, æg i wok er GODT! 😀
Vi får desværre alt for lidt asiatisk – og især wokmad – fordi det absolut ikke hører til kærestens favoritspiser. Mon jeg snart kan sende ham på skiferie igen??
Det ser virkelig lækkert ud. Jeg stod og kiggede på savoykål den anden dag og tænkte lige nøjagtig på wokmad. Købte dog ikke noget, for vi skal jo snart afsted på ferie…..
Mange hilsner
Birthe
Det ser spændende ud, Piskeris, men jeg tror, jeg selv ville vælge at lave retten uden æg. Vi elsker asiatisk mad her i huset, og husbond kan lave mange dejlige retter.
Hvor ser det lækkert ud. Meget indbydende. Jeg er simplethen for dårlig til at få kål med ind i vores mad. Måske man skulle prøve at gøre som dig, for det så godt ud 🙂
Det ser rigtig lækkert, bare jeg lige kunne lære mine unger at spise kål, men det ser ikke for lovende ud 😉
NYBH – se, det fandt jeg også ud af 😛
Jo, eller måske bare til Anholt eller lignende? Asiatisk mad er GODT!
Og det bliver hyggeligt med ferie – håber I får en god tur – inkl. skøn og veltilberedt mad 🙂
Madame – jeg synes bestemt også, at det asiatiske køkken har meget at byde på 🙂
Vibeke – kål er heller ikke lige noget, de fleste spontant får med i madlavningen, hvilket jo er synd, for det kan meget mere, end man tror. Jeg vil gerne blive bedre til at tage det med i madlavningen 🙂
Lene – hehe, nej jeg mindes også, at jeg heller ikke syntes specielt godt om det som barn 😀
Det ser SUPERGODT ud, og eftersom jeg i forvejen er meget til de der wokting, så skal det prøves. Og jeg elsker kål. Tak for inspirationen.
Deborah – dejligt at høre! Bon appetit 🙂
Skønt med asiatisk mad og æg sammen med stegte ris eller nudler er bare så godt!!
Hanne – det fandt jeg også ud af – og god måde til lige at få brugt et par æg, der trængte 🙂