Tofarvet ravioli – spinatravioli
Min æggeravioli er ikke den eneste ravioli, denne måneds pasta-benspænd byder på. Jeg blev nemlig også nødt til at lave denne tofarvede spinatravioli efter at have set Fjordrejens smukke udgave. Der indså jeg nemlig, at det er ret let at lave tofarvet pasta. Det kræver lidt mere tålmodighed end almindelig hjemmelavet pasta, men ikke meget.
Jeg tog udgangspunkt i min sædvanlige opskrift på hjemmelavet pasta og lavede desuden en spinatudgave. Derudover freestylede jeg noget ricottafyld.
Jeg brugte ikke al dejen, da jeg lavede min spinatravioli – resten gemte jeg til næste dag til en omgang restemad.
Nedenstående gennemgang giver 8-10 spinatravioli (mellemret til to personer) samt pasta nok til et hovedmåltid til to personer.
Spinatpasta
50 g spinat fra frost
125 gram durummel
1 æg
½ tsk salt
1 spsk olivenolie
Blend spinat med æggeblomme til en ensartet masse. Saml durummelet i en bunke på køkkenbordet og lav en stor fordybning i midten. Hæld salt, æggehvide samt spinatblandingen i sammen med olivenolien. Pisk stille og roligt massen sammen med en gaffel, indtil dejen begynder at samle sig. Saml dejen og ælt det til en blød og ensartet masse. Den skal være smidig og let at ælte, og du skal huske at ælte dejen i 5-10 minutter. Pas på at dejen ikke får for meget mel – den skal stadig være god at arbejde med.
Pak dejen ind i en frostpose, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time.
Almindelig pastadej
50 gram durummel
50 g hvedemel
1 æg
½ tsk salt
1 spsk olivenolie
Rør de to meltyper sammen med saltet. Saml melet i en bunke på køkkenbordet og lav en stor fordybning i midten. Hæld salt, æg og olivenolie i. Pisk stille og roligt massen sammen med en gaffel, indtil dejen begynder at samle sig. Saml dejen og ælt det til en ensartet masse, der skal æltes i 5-10 minutter. Pas på at dejen ikke får for meget mel – den skal stadig være god at arbejde med.
Lad også denne dej hvile mindst en time i køleskabet.
Derefter skal dejen rulles ud. Jeg brugte en tredjedel af spinatpastaen og halvdelen af den almindelige pastadej til at lave 8 stk. spinatravioli, hvilket er en mediumstor ret for to personer. Rul begge typer pasta tyndt ud – enten på pastamaskine eller med kagerulle. Skær spinatpastaen i tynde strimler og læg dem oven på den almindelige pastadej. Rul dem et par gange med kagerullen (og derefter en gang mere med pastamaskinen eller fortsæt med kagerullen), indtil pastadejen er rullet tyndt ud, og spinatpastaen er klæbet sammen med den lyse pastadej.
Del dejen i to lige store dele og sørg for, at den pastadel, du bruger som ‘bund’ til din spinatravioli, har striberne vendt ned mod bordpladen (så de kommer uden på den fyldte pasta).
Fyld til spinatravioli:
100 g ricotta
50 g spinat fra frost
1 fed hvidløg
salt og peber
Rør fyldet sammen. Fordel fyldet på den pastaplade, du vil bruge som ‘bund. Der er plads til ca. 8 stk. spinatravioli (måske 10, hvis du er forsigtig). Du har muligvis lidt fyld til overs. Læg den anden pastaplade oven på – her skal striberne vende opad.
Skær dine spinatravioli ud. Fugt evt. kanterne lidt med vand eller æggehvide, inden du trykker kanterne sammen. Vær obs på, at du får al luften inde under den øverste pastaplade ud.
Kog din spinatravioli i letsaltet vand i 2-3 minutter. Tag dem op med en hulsi og fordel dem i to dybe tallerkner. Smelt 20 g smør sammen med et fed presset hvidløg – smørret skal kun lige smelte – ikke brunes – og fordel hvidløgssmørret ud over din spinatravioli.
Note: Virkelig lækker og smuk udgave af spinatravioli – lidt sjovere end hvis de var 100% grønne. Jeg havde noget spinatpasta i overskud fra da jeg skulle rulle den stribede dej ud. Dem kogte jeg med det samme, og de fik denne fine farve:
Hvor ser det smukt ud med din tofarvede spinatravioli, og jeg er sikker på, den smager skønt! Synet af vores måltider betyder meget 🙂
Det gør det helt sikkert. Denne servering fik mig til at smile – både pga. synet og på grund af smagen 🙂
wow, hvor er det delikat og lækkert at se på 🙂 Det må ha’ taget noget tid, men er garanteret arbejdet værd 🙂
Det var slet ikke så svært, som jeg troede, så det må jeg klart prøve igen på et tidspunkt 🙂