Laksegratin

Laksegratin

Denne laksegratin er faktisk tænkt som en ‘reste-ret’, for den laves på kogte kartofler og stegt laks. Men har du ikke lige disse rester, så laves den naturligvis bare fra bunden.

Jeg havde set ideen i et gammelt Spis Bedre-blad, hvor den var lavet på gravad laks. Jeg valgte dog at lave den på laksestykker, som jeg bagte i ovnen i en sjat rosé (hey, det er sommer, og så er der rosé i køleskabet!). Derudover skar jeg ned på mængden af løg.

Laksegratin

4 personer

ca. 400 g laks – kogt eller stegt
600 g kogte kartofler, skåret i tynde skiver
1 løg, finthakket
smør til stegning
3 dl mælk
3 æg
1 dl friskhakket dild
salt og peber

Smelt smør på en pande og steg løgstykkerne ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Pisk æg, mælk og dild sammen og tilsæt så løg, salt og peber. Skær laksen i mindre dele. Smør et ildfast fad med olie eller smeltet smør og læg laks og kartofler lagvis i fadet. Hæld æggemassen over. Sæt din laksegratin i ovnen ved 200 grader og giv den ca. 40-45 minutter.

Servér gratinen sammen med en grøn salat.

Note: Jeg synes, denne laksegratin er en ret god måde at bruge rester på, men sandt at sige er det dog næppe rester, jeg typisk har på lager. Konceptet kan dog sagtens overføres til andre rester. Du kan for eksempel udskifte laksen med kylling. Er du interesseret i en fiskegratin, hvor der er skruet godt op for den cremede og småsyndige sauce, så tjek min opskrift på torskegratin.



1 thought on “Laksegratin”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *