Kyllingesalat med pekannødder

Kyllingesalat med pekannødder

Inspirationen til denne kyllingesalat fik jeg i august måned, da jeg havde texansk benspænd. Her faldt jeg over en opskrift, hvor der også indgik pekannødder. Jeg havde dog så travlt med at lave andre spændende Texasretter den måned, at jeg ikke nåede denne kyllingesalat, men da den indeholder nødder, så passer den heldigvis også til denne måneds nødde-benspænd. Jeg freestylede pålægssalaten ud fra hukommelsen.

Kyllingesalat med pekannødder

kødet fra ½ røget kylling
1 dl pekannødder
2 spsk god mayonnaise – jeg plejer at bruge Hellmann’s
½-1 tsk chilipulver fra supermarkedet
½ tsk cayennepeber
2 tsk kapers, hakkede
1-2 spsk bladselleri, finthakkede
salt og peber
evt. citronsaft

Pil skindet af kyllingekødet og skær eller flå kødet i mundrette stykker. Hæld kødet i en skål sammen med mayonnaise, chili, kapers og bladselleri. Rør rundt. Rist pekannødderne på en tør pande og hak dem derefter, inden du vender dem i din kyllingesalat. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Note: Et sjovt twist på en kyllingesalat og bestemt velvalgt som fyld til en burger eller sandwich. Har du ikke en røget kylling, kan du evt. prøve at bruge kødet fra en almindelig grillet kylling og så bruge røgsalt i stedet for salt samt udskifte chilien med chipotle. Ønsker du en mere syrlig udgave med knapt så meget fedt, så udskift den ene spsk mayonnaise med creme fraiche.

kyllingesalat, pålæg, kylling, røget kylling, mayonnaise, kapers, bladselleri, pekannødder, nødder


4 thoughts on “Kyllingesalat med pekannødder”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *