Efterårs fizz

Efterårs fizz

Vejret indbyder til en efterårsdrink, så hvad siger du til en efterårs fizz med cider? Jeg har set Autumn Fizz flere steder på nettet – blandt andet hos Town & Country – og jeg har lavet en fortolkning på den, der er lidt mere dansk, da jeg har brugt honning i stedet for agave nektar. Og så har jeg brugt en tør, mild æblecider fra Tusen Vin. Hvis du bruger en sødere cider (IKKE det der sodavandssprøjt fra supermarkedet), så kan du eventuelt udelade honningen. Medmindre du altså vil have en ret sød drink.

Efterårs fizz med cider

1 drink

3 cl gin, iskold og gerne lidt sødmefuld – jeg brugte Brandstifter
½ spsk honning
1 tsk citronsaft
isterninger (hvis shaker)
tør og mild cider – jeg brugte en fra Tusen Vin
en skive frisk æble
timiankviste

Hvis du laver denne til flere personer, så anbefaler jeg, at du bruger en shaker. Skal du kun lave én efterårs fizz, så foreslår jeg, at du gør følgende:

Hæld gin, honning og citronsaft i et glas. Rør godt rundt med en teske, indtil honningen er opløst. Top drinken med cider og slut af med en skive æble samt timiankviste.

Note: Frisk og dejlig efterårsdrink med et touch af æble. Lækkert!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *