Nye sjove madoplevelser
Nu har jeg atter fundet en af drink-klassikerne frem. For et par dage siden lavede jeg denne pimpede udgave af White Lady – en ret enkel drink bestående af gin, Cointreau og citronsaft. Jeg fandt opskriften i et lille drinkhæfte, men valgte at bruge en …
Når jeg hævder, at ovenstående blomkålssalat er en vegetarisk ret, så tænker du muligvis “jaja, der er jo skinkestrimler i!”, men i så fald tager du fejl. Det er tværtimod rødbedepasta! Den er rødlilla, når man køber den, men bliver rosa når den er kogt …
Sidste weekend havde vi et vennepar besøg, og med månedens benspænd var det jo oplagt at starte med en lille drink. Jeg havde fundet en portion hyldeblomstsaft frem, hvor jeg også havde gemt en lille portion blomster, som jeg brugte som pynt i drinken. Den kan dog sagtens laves uden, men jeg vil kraftigt anbefale, at du bruger en hjemmelavet hyldeblomstsaft, da den smager bedre og kraftigere end dem, man kan købe. Inspirationen fik jeg for nylig fra Spisekammeret, som havde brugt limoncello, hvidvin og hyldeblomst i en drink. Jeg udelod hvidvinen og lavede i stedet en lille og ret koncentreret drink.
1 drink
2 cl limoncello
4 cl koncentreret hyldeblomstsaft
knust is
evt. lidt vand
Hæld spiritus, hyldeblomstsaft og knust is i en shaker, ryst godt og hæld det i et cocktailglas. Pynt evt. med friske hyldeblomster og fortynd drinken lidt, hvis du synes, den er for kraftig. OBS – husk at du selv kan lave limoncello!
Note: En sød og kraftig sag, som smager frisk og sommerligt.
Hovedretten blev en fortolkning af en kyllingeret, jeg lavede sidste år, hvor jeg marinerede en kylling i hyldeblomst, inden den kom på grillen. Husk at gemme kyllingeskroget, så du kan koge en god bouillon på det.
Kartofler og brune champignons blev tilberedt i et fad sammen med lidt olie, estragonsennep samt salt, og så serverede jeg en salat med frisk og syrlig olivenolie, romainesalat, avokado samt lækre sorte oliven hjembragt fra Frankrig. Det sorte oliven var tilmed så gode, at den ene gæst, der stammer fra Grækenland, gerne ville vide hvor jeg havde dem fra, for de var jo næsten lige så gode som de græske – og det er jo et stort kompliment 🙂
Som afrunding fik vi denne enkle dessert, som blev en lille hyldest til vores have og ikke mindst de bærbuske, som nu er begyndt at give en masse fine bær. I bunden af dessertskålen lagde jeg en spsk hindbærsirup, hvorpå jeg lagde små skiver af Hansens Flødeis. Lidt hindbærlikør blev stænket over desserten, inden jeg afsluttede med friske hindbær og ribs samt et par mynteblade. En rigtig sommerdessert – uanset vejret!
For et stykke tid siden faldt jeg over grisehaler hos slagteren i Torvehallerne, og jeg kunne ikke nære mig for at købe nogle stykker, som jeg kunne eksperimentere med. Jeg tror ikke, jeg har smagt det før, og jeg må da også indrømme, at udskæringen …
Så er det tid til to funky grønne drinks! Jeg føler mig lidt forpligtet til at lave en drink med gin, selvom jeg ærlig talt må indrømme, at jeg ikke bryder mig om det. I min verden er gin & tonic den mest overvurderede drink, …
Sådan en sommerferie er en oplagt mulighed for at rydde lidt ud i fryseren. Den sidste uges tid har jeg fået lave en masse mad med alt godt fra frost-guldkisten – blandt andet en enkel og skøn ret med fasan.
Jeg brugte en enkelt fasan til to personer. Den var flået, parteret og udbenet, så jeg tog blot en klat smør og smeltede i en gryde. Heri hældte jeg 1 rødløg (hakket i små tern), som blev svitset, inden jeg puttede fasanen i og brunede den. Derefter tilsatte jeg nogle dl kraftig hønsebouillon, så det lige akkurat dækkede. Et par tørrede laurbærblade, 1 tsk hvide peberkorn samt en smule honning blev tilsat, og så simrede fuglen ellers ved svag varme en halv times tid.
Imens fasanen simrede, lavede gemalen og jeg en portion hjemmelavet pasta – altså dejen havde jeg lavet inden, så det drejede sig bare om at udrulle og strimle dejen, inden den blev kogt. Vi lavede en portion svarende til den opskrift, jeg har linket til, men brugte kun halvdelen af den kogte pasta til fasanretten – resten blev gemt til restemad dagen efter.
Jeg plukkede 16-20 friske salvieblade og stegte dem et par minutter i ½ cm dybt lag olivenolie på en pande, så de blev dejligt sprøde.
Pastaen blev anrettet på to tallerkner, et stykke stegt fasan blev lagt oven på, væde fra fasankogningen blev nænsomt hældt over, og retten blev til sidst drysset med friterede salvieblade.
Retten er ret fattig på grøntsager, så jeg havde også lavet en salat til, som også blev portionsanrettet. Den bestod af blandede salatblade, en smule lækker og frisk olivenolie samt lidt høvlet pecorino.
Hvad er det? Er det ikke en lille feriekage? Jo, det er! En jeg-går-på-ferie-kage, som jeg havde med til kollegerne inden ferie (ja, jeg har mere end én kollega, og ja jeg havde flere kokosmuffins med!). Inspirationen fik jeg fra Bitten, dog med et par …
Min interesse for vin er steget gennem de senere år, og derfor var vingårde et oplagt udflugtsmål, da gemalen og jeg talte om, hvad vi ville nå at opleve på ferien i Provence.
Nu er Provence-regionen ikke just det område, der har det bedste ry på vinfronten – i mange år er det blevet forbundet med billige supermarkeds-rosévine, men det siges, at kvaliteten er blevet langt bedre i løbet af de sidste 10-15 år, og at der i dag produceres en lang række gode rosévine i området.
Det er i øvrigt primært rosévin, der produceres i Provence-området – ca. 80% af al vinproduktionen er rosé, og området står for over halvdelen af Frankrigs samlede produktion.
Vi kørte en tur i området tæt på byerne Draguignan og Saint Raphael – en tur, der bød på mange smukke og frodige vinmarker. Mange steder planter man en rose i den ene ende af hver vinstok-række. Hvis planterne angribes af sygdom, ses dette først på rosen, og vinbonden kan nå at begrænse skaderne.
Første stop var hos Château Sante Roseline.
Her var der et smukt velkomstrum, hvor besøgende har mulighed for at se de forskellige vine, der produceres – alt sammen opstillet på en pæn og indbydende måde.
Producenten har blandt andet valgt et lidt anderledes flaskedesign til en række af vinene.
Stedet producerer – som det fremgår af billedet – både rød-, hvid- og rosévine. Vi smagte en række af dem, og ikke så overraskende var det en af de dyreste rødvine, som jeg fandt mest interessant.
De besøgende havde mulighed for at se en lille film om vinproduktionen, men ellers var det begrænset, hvad der var at se. Jeg tror dog, at man kunne komme på rundvisninger på stedet, men ikke på det tidspunkt hvor vi var der.
Der ligger et lille smukt kapel ved siden af vingården. Desværre var den lukket under vores besøg, men vi gik lidt rundt i området og nød de smukke omgivelser.
Vi smuttede videre til Château Roubine, som havde et smukt men noget anderledes velkomstrum til de besøgende. Hvor den første vingård havde et professionelt og stilfuldt design, så var dette sted lidt mindre men langt mere farverigt.
Vi blev betjent af en ung kvinde, som fortalte om stedet og de tilstødende vinmarker. Det er en af de ældste vinproducenter i Provence og går helt tilbage til det 14. århundrede. Stedet fordeler deres produktion, så 60% går til rosévin, 30% til rødvin og 10% til hvidvin. Vi smagte tre forskellige rosévine og endte med at købe en med hjem – en lille og sart rosévin, som kræver sol og mindst 28 grader, når man drikker den. Jeg spår, at vi ikke når at drikke den i år…
Det er første gang, vi har besøgt sådanne steder, og vi fik ikke set så meget, som jeg havde håbet, men vi havde heller ikke planlagt turen på forhånd, og vi kom der også lige inden middagspausen. Jeg har dog fået vin blod på tanden og håber, at vi tager på en decideret vinrejse et af de kommende år.
Vi var på en del restauranter på vores ferie i Provence, men den bedste var nu den Michelin-restauranten Les Bacchanales, hvor vi spiste frokost sammen med svigerforældrene. Ikke at det var et dyrt måltid – prisen afslører jeg i slutningen af anmeldelsen. Les Bacchanales ejes …
