Nye sjove madoplevelser
Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for …
Nu hvor den hjemmelavede pasta var en succes, fik jeg blod på tanden og besluttede mig for at lave tortellini med spinat. Jeg havde ellers på fornemmelsen, at det var besværligt og et værre pillearbejde, men jeg blev positivt overrasket, da jeg først kom i …
Djævlekylling er en ret, jeg er stødt på i flere kogebøger og opskriftssamlinger med italiensk mad. Den kan tilberedes både i gryde og på grill, men når nu vejret er til det, så skulle det selvfølgelig være på grill, så retten for alvor kunne leve op til navnet! Kageopskriften har jeg set i ‘Moderne Mamma’, men valgte at bruge lidt mere chokolade (heriblandt en ret funky), erstatte appelsinskal med Cointreau, bruge et æg mindre samt servere blommesirup til i stedet for friske bær.
4-5 personer
1 kylling på 1200-1300 g
saften fra ½ citron
½ dl olivenolie
2 tsk sambal oelek eller finthakket frisk chili
Del kyllingen i to. Bland resten af ingredienserne og gnub kyllingen godt i marinaden. Læg de to kyllingehalvdele i en frostpose, hæld resten af marinaden i posen og læg den i køleskabet en times tid.
Lige inden kødet skal grilles, tager du posen ud af køleskabet og lægger på et spækbræt. Læg et tyndt spækbræt over og slå løs med en kødhammer, så kyllingen bliver fladere. Det er en rigtig god idé at lade kyllingestykkerne blive i posen, mens du slår dig løs (!), så du undgår, at marinaden sprøjter ud over hele køkkenet.
Læg kyllingestykkerne på grillen og steg dem under låg – jeg mener, at vi gav dem ca. tre kvarter, hvor de blev vendt flere gange undervejs. Skæres i mindre stykker og serveres med det samme.
gnocchi, hvor der er tilsat 2 spsk friske timianblade – og det er vigtigt, at de er friske
Steg dem i smør, når de er færdigkogte.
Note: Jeg brugte egentlig en opskrift fra Aarstiderne, men der drillede dejen noget, så jeg vil anbefale ovenstående grundopskrift og så blot tilsætte frisk timian og slutte af med at stege dem i smør. De bliver meget lækre og kan sagtens holde sig i køleskab til dagen efter, hvor de blot skal lunes. Ret vanedannende.
6-8 personer
500 g ricotta
170 g chokolade
150 g rørsukker
5 spsk hvedemel
3 æg
1 tsk Cointreau
en lille smule salt
1 tsk vaniljepulver
Del æggehvider og æggeblommer og hæld dem i hver sin skål. Pisk æggehviderne med en smule salt, indtil massen er stiv. Pisk æggeblommerne med sukker, til det er lyst og luftigt, og rør derefter langsomt ricotta, hvedemel, hakket chokolade, Cointreau og vaniljepulver i. Vend til sidst æggehviderne forsigtigt i massen. Læg bagepapir i en springform og hæld dejen i. Bag kagen ved 170 grader i ca. 50 minutter. Lad kagen køle helt af, inden den spises.
Jeg er stødt på flere italienske retter med vildt – primært hare – så jeg havde lyst til at eksperimentere med kombinationen af vildtkød og pasta i søndags. Her var det dog ikke hare men rådyr, som jeg brugte. Italienerne bruger også friterede salvieblade på …
Vi havde venner på besøg, og de blev udsat for hele tre slags italienske småkager – anissmåkager, citronsmåkager samt biscotti med amaretto. Sådan går det, når jeg har italiensk benspænd. Anissmåkager og citronsmåkager havde jeg set i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere …
Jeg kan jo ikke have italiensk mad som benspænd uden at lave pizza mindst én gang, så her er en pizza med gedeost! Den er dog ikke så tro mod klassiske italienske pizzaer, for jeg valgte at røre en dej på lidt grovere mel.
Jeg læste en række tekster/opskrifter om, hvordan en perfekt pizzadej skal være – og der var ikke rigtig enighed mht. ingredienser, blandingsforhold og tilberedningsmetode, så til sidst indså jeg, at det var lettere og sjovere at være kontrær.
Dejen blev en variant over yndlingspizzadejen – her med halvt så megen gær men tilsat grahamsmel, og så havde dejen en længere hævetid. Fyldet blev jeg inspireret til af en brochure fra Aarstiderne. Jeg lavede også en anden og mere klassisk pizza, nu jeg var i gang, hvor jeg fik udnyttet en masse rester i køkkenet.
til to pizzaer – hver pizza kan spises af 2-3 personer
25 g gær
2½ dl vand
3½ tsk salt
3½ spsk olivenolie
1 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
durummel for resten
Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter salt, olivenolie og grahamsmel. Bland hvedemelet i og derefter durummel, til du har en blød og lækker dej. Dæk skålen til med film og lad dejen hæve på køkkenbordet i ca. otte timer. Del den i to og rul hver dejklump ud til en pizzabund, der lægges på bagepapir og smøres/drysses med det fyld, du ønsker.
2-3 personer
200 g jordskokker
1 stort rødløg
100-150 g gedeost
1 dl friskrevet parmesan
frisk rosmarin
salt
Sæt ovnen på 240 grader og sørg for at have en bageplade i ovnen imens.
Skær gedeosten i tynde skiver og fordel dem på pizzabunden. Skrub jordskokkerne godt og skær dem i tynde skiver og læg dem på pizzaen. Rødløget skæres ligeledes i tynde skiver og fordeles på pizzabunden. Drys salt og revet parmesan ud over pizzaen, inden du slutter af med rosmarin.
Tag den varme bageplade ud og træk forsigtigt bagepapiret med pizzaen over på bagepladen og sæt derefter pizzaen i ovnen, hvor den skal have 10-15 minutter.
Note: Meget fin og mættende pizza. Dejen bobler ikke så meget op og bliver heller ikke knækbrøds-sprød, men den smager godt og føles god at bide i. Fyldet er lækkert og har en god balance mellem fedt, salt, sødme og bitterhed.
2-3 personer
4-5 friske og meget modne tomater
en rest gedeost
1 kugle mozzarella skåret i tynde skiver
½-1 dl friskrevet parmesan
50 g meget fintskåret chilipølse
frisk oregano
Samme fremgangsmåde som ovenstående.
Jeg har længe tænkt på at prøve hjemmelavet pasta. Rigtig længe. Alt for længe faktisk. Men i anledning af månedens benspænd skulle det være, og vi lånte derfor svigermors pastamaskine – så slap vi for at knokle med kagerullen, og så er køkkengadgets jo sjove! …
Jeg kendte ikke til italiensk mørbrad, før jeg gik i gang med månedens benspænd. I det hele taget har lært en del italiensk mad på det seneste. Der er for eksempel en del retter, hvor der indgår ansjoser og kapers, og det er ingredienser, vi …
Vi fik blåmuslinger med fløde og pasta til aften, og det bliver ikke sidste gang! I de fleste opskrifter, jeg har set på italienske retter, bruges der ofte hjertemuslinger, men det er ikke nær så let at skaffe, så nu blev det i stedet blåmuslinger, og det smagte også ganske godt! I et spontant øjeblik tilføjede jeg også lidt fløde, da jeg var næsten færdig med maden, da det giver en god, rund smag – og da det er begrænset hvor meget sauce, du reelt set spiser i denne ret, så skal du bestemt ikke have dårlig samvittighed over at tilføje lidt flødekærlighed.
2 personer
800 g blåmuslinger
2 skalotteløg, finthakkede
2 fed hvidløg, finthakkede
½ bundt persille, hakket
olivenolie
1½ glas hvidvin
2 tsk stødt peber
1 dl fløde
Rens blåmuslingerne grundigt – skrub dem med en børste og fjern ‘skægget’ på dem. Er de åbne, kan du banke dem med bordet, og hvis de ikke lukker sig efter den behandling, skal de kasseres. Er muslingens skal beskadiget, så der er et eller flere huller, skal den også smides ud.
Giv hvidløg, skalotteløg og persille en hurtig tur i en sjat olie i en dyb gryde. Tilsæt hvidvin og blåmuslinger og drys godt med peber på – denne udgave blev rimelig stærk, så du kan sagtens nøjes med mindre, hvis du foretrækker en mere mild udgave. Læg et tætsluttende låg på gryden og lad muslingerne dampe i gryden i 7-9 minutter. Sørg for at ryste gryden et par gange undervejs, så du er sikker på, at alle muslinger bliver varmet godt igennem i gryden. Tilsæt lidt salt.
Tag muslingerne op og anret dem i et fad. Hæld fløde i den resterende sauce og lad det simre i nogle minutter. Hæld det i en kande og servér det sammen med blåmuslinger og kogt fettucini. Drys evt. lidt frisk persille over lige inden serveringen.
Note: Blåmuslinger med fløde er en lækker måde at få muslinger på, og så føltes det lidt mere naturligt med pasta til frem for pommes frites, som man får i Frankrig.
I går havde jeg travlt i køkkenet, hvor jeg blandt andet lavede italienske kødboller. En af de råvarer, jeg også forbinder meget med italiensk mad, er fennikel, og da det er blevet en populær ingrediens i vores køkken gennem de seneste år, så var det …
