Tag: rasp

Cordon Bleu med kylling

Cordon Bleu med kylling

Jeg holder en lille pause fra månedens benspænd for at kaste mig over en klassiker – nemlig Cordon Bleu med kylling. Og det er så en sandhed med modifikationer, for en klassisk Cordon Bleu blev tidligere lavet på kalvekød eller svinekød, men kyllingeversionen er blevet 

Friterede osteruller

Friterede osteruller

I sidste uge havde jeg besøg, og da jeg ved, at min gæst elsker ost og friterede retter, så serverede jeg friterede osteruller som forret. Ideen fik jeg fra fra Youtubekanalen Recipes of the world, men jeg justerede dog lidt på opskriften. Jeg lavede dem 

Broccolibøffer

Broccolibøffer

Da jeg ledte efter inspiration til mit grøn mad-benspænd, faldt jeg over nogle broccolifritter på A Healthy Life For Me. Fremgangsmåden var ikke helt mig, men jeg legede videre med konceptet og fik frembragt disse smukke broccolibøffer, som vi har spist til aftenmad. Du kan bruge dem som en del af en vegetarisk ret – for eksempel med en dressing eller sauce til samt en salat eller stegte grøntsager. Du kan naturligvis også servere dine broccolibøffer sammen med kød.

Broccolibøffer

2-3 personer

250 g broccoli – dog kun selve hovedet (gem stokken til en salat)
1 æg
½ dl hvedemel
1 dl rasp
2 fed hvidløg
50 g feta
salt og peber
smør eller olie til stegning

Skær broccolien i små buketter og put dem i en gryde med kogende vand. Giv dem fem minutter og hæld så vandet fra. Lad broccolien køle af i et par minutter, inden du tilsætter æg, mel, rasp, hvidløg og feta samt et drys salt og peber. Blend det til en ensartet masse, og lad det hvile i ti minutter, så ‘farsen’ kan samle sig.

Kom godt med smør eller olie på en stor pande og varm det op. Placér skefulde af broccolidej på panden og steg dine broccolibøffer ved mediumvarme, indtil de har en gylden stegeflade på begge sider.

Servér de stegte broccolibøffer med andre grøntsager og/eller kød.

Note: Bløde, saftige og dejlige broccolibøffer. Du kan eventuelt tilføje lidt chili eller cayennepeber, hvis du vil give dem et ekstra pift.

Wallenbergara

Wallenbergara

Wallenbergara er nærmest den svenske udgave af de danske krebinetter/karbonader. En saftig kødbøf, der typisk serveres med kartoffelmos, kogte ærter, smørsovs samt – naturligvis – tyttebær. Og ja, det sidste er ofte tilbehør til svenske retter, men det kan være svært at få fat på 

Svenske kødboller

Svenske kødboller

Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld! Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har 

Kartoffelgratin med mozzarella

Kartoffelgratin med mozzarella

Jeg fik denne opskrift på italiensk kartoffelgratin fra en kollega, og den er øjeblikkelig blevet min yndlingsgratin! Ja, den har tilmed slået min torskegratin, som jeg ellers holder meget af.

Denne kartoffelgratin indeholder nemlig en gavmild mængde ost, og jeg eeeelsker ost! Det gør dog også, at den er meget mættende, så en portion kan strække sig til en del mennesker – især hvis du serverer salat og/eller kogte grøntsager til.

Jeg justerede lidt på nogle af målene, så den er lettere at lave ud fra danske råvarer.

Kartoffelgratin med mozzarella

6-8 personer

1 kg melede kartofler
blødt smør til at smøre fadet
1 dl rasp
50 g smeltet smør
1 dl mælk
1 æg
1 dl friskrevet hård ost – gerne Vesterhavsost eller PrimaDonna
1 kugle frisk mozzarella
1 dl friskrevet cheddar
salt og peber

Start med at skrælle og derefter koge kartoflerne i usaltet vand, indtil de er møre.

Smør et ildfast fad med blødt smør – jeg brugte en rund skål med en diameter på 20 cm – og drys rasp over. Ryst det overskydende rasp ud på en stor tallerken og gem det.

Lad kartoflerne køle lidt af og riv dem så på et fint rivejern eller pres dem gennem en finmasket sigte. Tilsæt smør, æg og mælk og rør grundigt rundt med en ske. Rør den hårde ost i og smag til med salt og peber.

Fordel halvdelen af kartoffelmosen i fadet, så det også går et stykke op ad fadets sider. Skær mozzarellaen i mindre tern og fordel dem ud over kartoffelmosen sammen med cheddaren. Dæk osten med resten af mosen og glat den godt ud. Drys rasp over. Bag din kartoffelgratin i ovnen – først 20 minutter ved 175 grader og derefter 10 minutter ved 225 grader.

kartoffelgratin, kartofler, gratin, vegetar, tilbehør, ost, mozzarella, smør, rasp, smør, mælk, æg, parmesan

Lad din kartoffelgratin hvile på køkkenbordet i ti minutter, inden du serverer den sammen med den øvrige mad.

kartoffelgratin, kartofler, gratin, vegetar, tilbehør, ost, mozzarella, smør, rasp, smør, mælk, æg, parmesan

Note: Nu er ost ubetinget den fødevare, jeg holder allermest af, så denne osteret (pakket ind i kartofler) er jeg selvfølgelig stor fan af! Hvis du har det ligesom mig og altid skal passe på ikke at spise for megen kartoffelmos (fordi det altid mætter hurtigere, end man tror), så pas på, når du øser op af denne gratin. Den er meget, meget mættende – men også meget, meget velsmagende 🙂

Ostegratinerede fiskefileter

Ostegratinerede fiskefileter

Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og første ret er ostegratinerede fiskefileter! Det er ikke en ret, jeg kender fra min barndom i 80’erne og 90’erne (hvor Karolines Køkken ellers i høj grad prægede madlavningen), så min nysgerrighed blev vakt. Ost og fisk 

Blomkålspandekager

Blomkålspandekager

Jeg kan godt lide madpandekager, og da jeg havde blomkål, der trængte til at blive brugt, så var det selvfølgelig oplagt at lave blomkålspandekager! Hvis du ikke før har eksperimenteret med madpandekager, så kan jeg også anbefale, at du prøver mine spinatpandekager eller mine grønkålspandekager. 

Selleribøffer

Selleribøffer

Hvorfor har jeg ikke lavet selleribøffer før? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i sidste uge, for det smager supergodt. Heldigvis havde vi et knoldselleri på lager, så i weekenden fik jeg stegt nogle saftige selleribøffer, som vi kunne spise til frokost.

Selleribøffer

5-6 stk.

300 g knoldselleri, skrællet
2 æg
ca. 1 dl rasp
salt og peber
olie til stegning

Riv knoldsellerien groft og rør det sammen med de øvrige ingredienser. Hæld olie på en stor pande og varm det op. Form 5-6 tykke selleribøffer af sellerifarsen og steg dem ved mediumvarm, indtil de bliver gyldne på begge sider. Vær opmærksom på, at de ikke må steges ved for høj varme, for så når de ikke at blive møre i midten.

Selleribøffer kan serveres med alskens gode sager. Vi spiste dem sammen med bagte græskarbåde, hvidløgscreme samt en salat lavet på romanesco-kål, sorte bønner og basilikumpesto. Du kan selvfølgelig også bruge bøfferne i vegetarbøffer, ligesom jeg har gjort med linsebøffer og rødbedebøffer.

Note: Jeg kan stadig ikke helt forklare, hvorfor jeg ikke har lavet selleribøffer før, men det er helt klart en fejl! Og jeg bliver altså nødt til at huske at gøre det igen, for dette er helt klart en af mine favoritter inden for vegetarbøffer.

Tian – provencalsk grøntsagsfad

Tian – provencalsk grøntsagsfad

Jeg faldt over tian – en slags provencalsk grøntsagsfad – da jeg ledte efter noget spændende tilbehør, jeg kunne servere til en kødret i sidste uge. Tian er en grøntsagsret tilberedt i ovnen. Den kan varieres en del og kan også være meget dekorativ med