Dette honningbrød hører selvfølgelig til i mit vikingemad-benspænd, men jeg har taget mig et par små friheder, da jeg lavede det. Dejen er nemlig lavet på surdej, og der er lidt tvivl om, hvorvidt vikingerne har brugt surdej eller ej i deres brød. Men hvis …
Grillede fladbrød kan spises, som de er, men de fungerer også fint som tilbehør til vikingemad, så selvfølgelig har jeg bagt flere portioner i denne måned. Jeg har både prøvet at tilberede dem på grillen samt på en støbejernspande på komfuret, for ja – vejret …
Jeg er ikke specielt vild med småkager, og ind imellem kan det godt ærgre mig lidt, da det er utrolig let og hyggeligt at bage dem. Derfor ynder jeg at bruge småkager som bestikkelse (!), og det skulle jeg bruge i weekenden, hvor jeg bagte denne portion.
Den originale opskrift stammer fra en kogebog med den fængende titel ‘Chokolade’. Jeg udskiftede en smule af melet med grahamsmel, erstattede vaniljesukker med vaniljeekstrat, brugte mindre chokolade i selve dejen men hakkede til gengæld noget ekstra og dryssede det oven på småkagerne, da de var bagt. Og så brugte jeg rigtig chokolade og ikke chokoladeknapper, som bogen foreslog. Maizenamel udelod jeg helt.
Chokoladesmåkager med valnødder
en bradepande
Mørdej:
200 g hvedemel
50 g grahamsmel
125 g koldt smør i tern
2 spsk rørsukker
1 æg
en knivspids salt
Fyld:
80 g hakket mørk chokolade
3 æg
150 g smeltet smør
150 g rørsukker
1 spsk vaniljeekstrat
100 g hakkede valnødder
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50-80 g hakket mørk chokolade til pynt
Ælt alle ingredienser til mørdejen sammen, pak den ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i en halv time. Rul den derefter ud og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik dejen et par steder med en gaffel og bag dejen ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Smelt imens chokoladen i et vandbad. Del æggene i hvider og blommer. Pisk smørret med sukker og vaniljeekstrat, og rør derefter æggeblommer og den smeltede chokolade i. Tilsæt nødder. Pisk æggehviderne helt stive og bland mel og bagepulver i. Vend det derefter i chokolademassen sammen med de stiftpiskede hvider.
Fordel massen på den forbagte bund og bag kagen færdig ved 200 grader i ca. 20-25 minutter. Drys den hakkede chokolade på kagen, når den er taget ud af ovnen, og skær kagen ud til firkanter, mens den stadig er varm.
Note: Jeg brugte en mørk chokolade, der var forholdsvis kraftig i smagen. Kombineret med valnødder giver det en småkage, som mætter godt smagsmæssigt, så det er ikke en kage, du nødvendigvis spiser mange af på én gang (hvilket jeg synes er en fordel :-)).
Tidligere på ugen havde jeg lovet at medbringe kage, og det så jeg som en kærkommen lejlighed til at bage kirsebærmuffins! Jeg er typen, der elsker at købe muffinforme og kagepynt – men er knapt så god til at få det brugt, da jeg oftest …
Det er efterhånden længe siden, at jeg har bagt rugbrød, og af samme grund tror jeg, at jeg starter en surdej op her i weekenden. Jeg savner det tunge, fiberrige brød, og hvis jeg nogensinde skulle bo i udlandet længere tid, ville netop rugbrød være …
Da vi i går fik besøg lige efter arbejde, var der brug for hurtig madlavning. Jeg havde været forudseende og bagt en tærte søndag aften, som vi bare kunne lune. Ideen til denne artiskoktærte fik jeg, da jeg så en opskrift på en tærte med grillede artiskokker og kapers i en kogebog (kan desværre ikke huske hvilken). Den kombination lød ret interessant, så jeg gik i gang med at lave en tærte, tilføjede et par ting, tilføjede flere rester, satte tærten i ovnen – og kom først i tanke om de førnævnte kapers, da tærten var bagt! Men grillede artiskokker kom der da på, og ellers var resten mine egne påfund.
Artiskoktærte
6-8 personer
100 g grahamsmel 100 g hvedemel 100 g smør 1 tsk salt 1 æg
Fyld: 4 tsk semistærk og krydret sennep ca. 5 mellemstore kartofler 1 glas grillede artiskokker 5 æg 2 dl creme fraiche salt og peber 2 håndfulde friskrevet hård ost – f.eks. parmesan eller pecorino 1 tsk timian
Bland de to meltyper og smuldr smørret grundigt i det. Ælt derefter salt og æg i, så dejen samles. Fordel dejen i et tærtefad og smør senneppen på. Skrub kartoflerne og skær dem i tynde skiver, som du fordeler ud over tærtens bund. Tag de grillede artiskokker op af glasset og spred dem ud over kartoflerne. Pisk de resterende ingredienser sammen og hæld æggemassen ud over tærten. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter.
Servér den alene, sammen med en salat og/eller lidt kød.
Note: Denne artiskoktærte er en af de bedste madtærter, jeg har lavet. Den var fyldig, velsmagende og mættende med masser af gode sager – og kan sagtens stå alene, så her behøver du ikke at servere kød til. Kan varmt anbefales!
Vil du se flere tærteopskrifter? Så tjek min tærtekategori!
Månedens benspænd lægger også op til tærtebagning, for tærter kan man jo putte alskens herligheder i. Denne version blev dog ikke så kontroversiel – mest fordi jeg gerne ville lave en nysselig udgave, men endte med at lave en grovdej, og så er det noget …
Jeg kan jo ikke have italiensk mad som benspænd uden at lave pizza mindst én gang, så her er en pizza med gedeost! Den er dog ikke så tro mod klassiske italienske pizzaer, for jeg valgte at røre en dej på lidt grovere mel. Jeg …
I dag holdt vi påskefrokost sammen med svigerfamilien, hvor alle havde et par retter med, og det var rigtig lækre sager, der kom på bordet. Vi medbragte nogle stegte sild, påskebrød, andeleverpostej, salat samt en citronkage.
Under frokosten nævnte jeg, at vi havde kigget forgæves efter ramsløg på cykelturen i skoven for et par dage siden, hvortil min svigermor svarede, at hun kendte et sted i omegnen, hvor der står masser af ramsløg! Hun tilbød endda at hente et par bundter i løbet af ugen, men allerede et par timer senere fik jeg stukket to fine bundter i hånden. Gæt hvem der straks susede ud i køkkenet for at lave pesto, urtesalt og tzatziki?
Stegte sild med glaserede løg
10 stk
10 sildefileter 10 tsk dijonsennep grahamsmel smør til at stege i
1-2 mellemstore rødløg 25-35 g smør 3 spsk rørsukker
salt og peber
Sildefileterne rengøres, åbnes og smøres med sennep indvendig. Luk dem og vend dem i grahamsmel. Steg fiskene på panden i en god klat smør og læg derefter de stegte sild på en tallerken. Drys med lidt salt og peber.
Løgene skæres i tynde skiver. Opvarm smør og rørsukker på en pande og rør det godt sammen, inden du vender løgene i det. Lad det simre nogle minutter, så løgene bliver bløde og glaserede, og fordel dem derefter over de stegte sild. Servér straks.
Note: Det her er min yndlingsversion af stegte sild, hvor senneppen og de glaserede løg fungerer rigtig godt sammen med sildene.
Påskebrød
1 stort
20 g gær 5 dl koldt vand 1 dl yoghurt naturel 1 dl fuldkornshvedemel 1 tsk salt 1 spsk rørsukker hvedemel for resten gurkemeje til pynt
Opløs gæren i vandet og og bland resten af ingredienserne i én ingrediens ad gangen – dog undtagen gurkemeje. Når du har tilføjet så meget mel, at du har en god, smidig dej, dækker du den til med et viskestykke og lader den hæve på køkkenbordet natten over. Næste morgen ælter du dejen og former et langt brød, som du lægger på en bageplade med bagepapir. Lad brødet hæve en halv times tid. Drys gurkemeje over det, så det bliver rigtig påskegult, og bag brødet ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Note: Saftigt og mildt brød – gurkemejen er mest til pynt, og brødet kan fint bruges sammen med fisk og lignende lækre sager til en påskefrokost.
Denne oksebovs-simreret er endnu et eksempel på, hvor lækre retter du kan lave med en billig udskæring såsom oksebov. Den brugte jeg til en hurtig freestyle-simreret og så lavede jeg en ny udgave af en bønnesalat, som er blevet lidt af en klassiker hos os. …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.