Nye sjove madoplevelser
I weekenden fik vi denne enkle men lækre efterårsret – nemlig lun hokkaido-salat med øko-svinekoteletter til. Det er en af de ting, jeg elsker ved efteråret – at kunne eksperimentere med græskarretter, for det er en råvare, jeg for alvor har fået øjnene op for …
Første ret i månedens benspænd er en fransk klassiker. Coq au vin er en af de simreretter, som kan laves på relativ kort tid og er dermed også et fint valg på en hverdag, hvor du skal have gæster eller bare trænger til velsmagende og …
Da jeg planlagde månedens benspænd, var et af mine vigtigste projekter at forsøge at bage pizza på grillen. Lysten til dette blev ikke mindre, da jeg prøvede en pizzaovn hos Newyorkerbyheart tidligere på måneden, men der var en ekstra udfordring i dette projekt, for vi havde ingen bagesten.
Efter at have hørt fra flere, at bagesten sagtens kan købes på tilbud, blev jeg nærig, da jeg så, at de kostede 230 kr hos den lokale Imerco. Det burde kunne gøres billigere! Desværre faldt jeg ikke over bagesten på tilbud, selvom jeg gennem flere uger var på udkig efter dem, men til gengæld så jeg flere steder på nettet, at folk anbefalede at bruge en ganske almindelig flise fra byggemarkedet! Se, det er så praktisk og håndværkeragtigt, at jeg fik lyst til at afprøve det – også selvom det krævede overtalelse af gemalen, der ikke helt havde fidus til forsøget.
Vi susede derfor i Silvan i går og købte en granitflise på et par cm i tykkelsen og med glatslebet overflade. Pris: 35 kr. Flisen var 30 x 30 cm og passede fint til vores kuglegrill.
Jeg var en smule i feriehumør og fik ikke sat en pizzadej over fra morgenstunden – havde ellers planer om en langtidshævet dej – så jeg blandede i stedet en dej bestående af 10 g gær, 2½ dl lunkent vand, 1 spsk ramsløgssalt, 200 g durummel, 250 g hvedemel og 3 spsk olivenolie. Dejen blev lagt i en skål, der blev dækket til af madfilm, og så stod den ellers på køkkenbordet og hævede i en times tid. Den kunne dog godt have brugt en halv eller hel time mere for at hæve nok, men det var der ikke tid til, for nu skulle der pizza på grillen! Dejen giver tre pizzaer på ca. 30 x 30 cm og kan dermed mætte tre personer. Vi spiste de første to og frøs den sidste ned til en dag, hvor en af os har brug for hurtig og let aftensmad.
Da de varme kul fra grillstarteren var hældt over i grillen, lagde vi flisen på grillen (med den glaserede overflade opad) og lagde låget på. Den skulle varme i 10-15 minutter (tip læst hos www.grillguru.dk), og her svigtede vores tålmodighed lidt, for den rakte kun til 10 minutter, og der var flisen ikke helt så varm, som den burde, så den første pizza tog mellem 10 og 15 minutter at bage.
Den første pizza blev udmærket, men den næste pizza endnu bedre, så et godt råd – det kan godt betale sig at vente lidt længere, så flisen er rigtig varm, når du lægger din pizza på grillen.
Toppingen på pizzaen var en simpel tomatsauce, frisk mozzarella, serranoskinke, tynde champignonskiver samt enten friske basilikumblade eller friske oreganoblade.
Det er absolut ikke sidste gang, vi bager pizza på grillen. Det var et sjovt eksperiment, og resultatet blev ganske godt med en fin sprød bund. Vi sad tilmed udenfor og spiste, da det var tørvejr, og selvom det var ret køligt af en sommeraften at være, så var det nu ret tilfredsstillende endelig at få grillet og hygget udendørs.
Vi har grillet igen i dag, og dermed satte vi ny rekord – fire grilldage er det blevet til i denne uge. Det er ret tilfredsstillende, for sidste år fik vi slet ikke grillet så mange gange, som jeg havde håbet på. Vores gæster blev …
Nu skal det jo ikke handle om konfekt hele tiden. I lørdags havde vi gæster, og jeg havde lyst til simremad, og det var samtidig anledning til at rydde lidt ud i gemmerne. Kål og rodfrugter er jo drøje i brug, så novembers benspænd havde …
I fredags fik jeg atter leget med osso buco, der denne gang kom i selskab med en omgang selleri-kartoffelfad og kogte bønner. Jeg har virkelig genfundet glæden ved den type kød og håber på at få lavet mere med det de kommende måneder, for det er meget velegnet til simremad, som jeg elsker.
2 personer
2 stk osso buco
en god klat smør
1 løg i smalle både
2 dl hvidvin
en lille håndfuld frisk rosmarin
en håndfuld friskhakket top fra knoldsellerien
200 g champignons, halverede
salt og peber
Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Svits løget i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, rosmarin og knoldselleritop og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld de halverede champignons i gryden og lad det simre videre en halv times tid.Smag til med lidt salt og peber.
Note: Uhm! Retten blev primært til, fordi jeg havde en række madvarer, der skulle bruges, og den kom da også til at minde lidt om den anden osso buco ret, som jeg lavede for nylig, men det gjorde den absolut ikke dårligere.
3 personer
6 kartofler
½ lille knoldselleri
½ l fløde
salt og peber
revet pecorino
Kartofler og knoldselleri skæres i tynde skiver og lægges lagvis i et fad. Hæld fløde på undervejs og slut af med fløde øverst. Drys med salt og peber og fordel revet pecorino over.
Tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Note: Knoldsellerien giver ekstra smag til de ellers traditionelle flødekartofler, og det er en dejlig variant, jeg godt kan lide at servere. Du kan også prøve at tilføje lidt krydderier såsom timian eller estragon. Eller måske lidt hvidløg?
Jeg har ændret lidt på weekendrytmen denne weekend, så lørdagstræning blev til i stedet til søndagstræning, og det betød, at vi kunne nå at handle ind i formiddags. Vi tog derfor forbi et supermarked, der fik en fiskeafdeling for et par måneder siden, og vi …
Hrm! Jeg er altså lidt bagud med at blogge, og nu tror jeg snart, jeg må få skrevet opskrifterne ned på et stykke papir, inden jeg glemmer dem – noget jeg meget passende kan gøre lidt senere i dag, når jeg skal med toget. Tidligere …
Jeg fandt nogle tomater i det franske supermarked i ferien, som jeg slet ikke kunne stå for, og så stod den ellers på spinattzatziki, som jeg fandt inspiration til fra ‘Flere suveræne salater…’, kød marineret i lidt olivenolie, citronsaft og et stort bundt friskplukket rosmarin samt et svampe-bønnefad. Desserten blev en kirsebærsuppe, som jeg sjussede mig frem til efter at have set en opskrift i Marcus Grigos ‘Grigos bær og frugter’ (kan i øvrigt varmt anbefales – der er masser af spændende opskrifter og dejlige fotos i).
Spinattzatziki
4-6 personer
100 g friske spinatblade
300 g creme fraiche 18%
1 avokado, i små tern
2 fed hvidløg, pressede
salt
lidt citronsaft
Damp spinaten i et dørslag eller stor si, som du placerer i en gryde med lidt vand i bunden og med låg over dørslaget – det tager et par minutter. Lad den dryppe af og blive afkølet, inden du knuger den for vand og hakker den groft. Bland den med de øvrige ingredienser – smag til med salt og citronsaft.
Note: Sjov og anderledes tzatziki, som er mildere end den, jeg plejer at lave, men bestemt velsmagende. Jeg kan gode lide spinaten i retten – det minder mig om noget tilbehør, jeg fik på en vegetarrestaurant på et tidspunkt, så det kan jeg godt finde på at lege videre med en anden gang. Jeg brugte i øvrigt en 15% creme fraiche-agtig ting, jeg fandt i supermarkedet, som gjorde tzatzikien uforskammet cremet, men herhjemme må vi nok ‘nøjes’ med 18%-udgaven.
Svampe-bønnefad
ca. 6 personer
– to håndfulde store champignons, skåret i skiver
– tre håndfulde friske grønne bønner
– en aubergine
– olivenolie
– fem-seks fed hvidløg, friskpressede
– salt, oregano og basilikum
Auberginen skæres i skiver på 1½ cm tykkelse, lægges på en tallerken, der er strøet med salt, ligesom der også strøes salt oven på skiverne. Lad dem stå i en halv times tid, inden skiverne duppes fri for væske og salt. Steg dem i lidt olivenolie på en pande og lad dem køle af. Steg derefter champignons på panden sammen med hvidløgene. Nip bønnerne i begge ender og kog dem nogle minutter i letsaltet vand – de må gerne have lidt bid. Hak dem groft og bland dem i et fad med de andre grøntsager. Smag til med krydderierne.
Note: Jeg elsker at få sådan et fad med blandede stegte grøntsager – især når der er smidt en god måsfuld hvidløg i – og det passede godt til de andre ting på bordet.
Kirsebærsuppe
6-8 personer
1 kg mørkerøde, saftige kirsebær
250 g sukker
8 dl god appelsinjuice
2-3 tsk vaniljesukker
citronsaft
Kirsebærrene skylles godt, og stilkene nippes af. Tag 200 g af kirsebærrene fra og hæld resten op i en gryde. Prik dem godt med en gaffel og hæld så juice og sukker i gryden sammen med halvdelen af vaniljen. Varm det forsigtigt op, og tag gryden af varmen, lige inden væsken når kogepunktet. Lad suppen køle af og tryk derefter kirsebærrene let med hænderne, så du er sikker på at få godt med kirsebærsaft blandet med appelsinjuicen. Si væsken, så bær og appelsintråde bliver skilt fra suppen – skal det være helt perfekt, så sier du din kirsebærsuppe gennem et fugtigt viskestykke, men så grundig var jeg ikke. Pisk resten af vaniljen i suppen og smag den til med citronsaft. Stil din kirsebærsuppe i fryseren i ti minutter før servering. Servér suppen sammen med vaniljeis og resten af kirsebærrene, som du inden da har halveret.
Note: Uha, hvor kan jeg dog godt blive forfalden til kirsebærsuppe! Det er den perfekte dessert på en varm sommerdag, og når man som jeg ELSKER kirsebær, så er det her jo noget dejlig stads. Jeg fik desværre ikke taget så gode billeder af min kirsebærsuppe, men den har en meget flot mørkerød farve.
Syltede kirsebær
Jeg er i øvrigt ikke typen, der bryder mig om at smide ting ud, så jeg skyndte mig at redde de 800 g kirsebær, der blev til overs, og så syltede jeg dem, så vi havde lidt ekstra tilbehør til osten resten af ugen. Jeg brugte 400 g sukker og 1 dl Cassis (solbærlikør), og så fik de lov til at koge i ca. 20 minutter tror jeg. Du kan koge dem længere tid, hvis du vil indkoge saften mere – den var ret flydende i denne udgave, men ganske velsmagende.
Lørdag aften stod den på mexicansk-inspireret mad. Jeg tilførte ufrivilligt madlavningen et ekstra spændingsmoment, da mine halsproblemer betød, at mine smagsløg var midlertidigt ude af drift. Jeg måtte derfor have gemalen til at smage med jævne mellemrum på maden, så jeg ikke kom til at …
