Sprødstegte ricottakugler med kanelsukker
Denne lille snack/dessert lavede jeg den anden dag, da gemalen og jeg skulle se Mad Men. Det passede lige med, at jeg kunne blande dejen, se et afsnit, varme olien, stege ricottakuglerne og dernæst se et afsnit mere, mens vi smovsede de små syndige kugler. Inspirationen fik jeg før jul, da jeg så en opskrift i Irma, hvor man skulle stegekugler af ricotta i olie. Jeg legede lidt videre med ingredienserne og tilføjede mere citronskal og mindre æg.
Ricottakugler
2-3 personer
1 æg
1 tsk vaniljepulver
1 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ bæger ricottaost
1 tsk revet citronskal
min. ½ l smagsneutral olie
kanelsukker
Pisk ægget og tilføj derefter ricottaost og citronskal. Pisk grundigt. Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør blandingen i ricottamassen. Stil dejen i køleskabet, gå ind i stuen og se et afsnit af Mad Men – det tager ca. 45 minutter – og gå tilbage til køkkenet, hvor du hælder olien i en gryde. Vælg gerne en gryde, der ikke har så bred bund – så behøver du ikke at bruge nær så megen olie. Olien skal være minimum 8 cm dyb. Skru helt op for varmen, og når olien er blevet rigtig varm, putter du 4-5 teskefulde dejklatter i olien – ikke flere ad gangen, for så risikerer du, at de støder sammen, eller at olien falder for meget i temperatur. Steg de små ricottakugler, indtil de er helt gyldne, og læg dem så på fedtsugende papir. Fortsæt indtil al dejen er brugt. Serveres øjeblikkeligt sammen med kanelsukker.
Note: Uhm! De sprøde ricottakugler var lige en dessert, der faldt i vores smag. Der kom anerkendende velsmagslyde fra gemalen, og jeg må indrømme, at ricottakuglerne overraskede mig ganske positivt. De kan varmt anbefales!
Nå, men vi er som sagt i gang med at se Mad Men. Vi var lidt lang tid om at komme i gang med serien, men nu gnaver vi os hastigt igennem sæsonerne. Vi har ikke sæson 4 på lager, så jeg må lige finde ud af hvem i vennekredsen, vi kan låne den af. Det er nu ikke, fordi det haster, for jeg fik første sæson af Game of Thrones i fødselsdagsgave, og den glæder jeg mig virkelig til at se! Tror vi går i gang med den her i weekenden. Mmmm… kvalitetsfantasy… mmm… Ahem. Nåja, og så har vi også første sæson af The Wire, første sæson af Breaking Bad samt første og anden sæson af How I Met Your Mother, så hvis påskevejret bliver helt forfærdeligt (og pt. ser det bogstavelig talt ikke for lyst ud), så har vi da lidt underholdning på lager.
Ser du tv-serier på dvd? Og er der serier, du kan anbefale?
The Wire er ret genial. Jeg fangede den i TV for et par år siden – den blev sendt ved 4-tiden om morgenen.
Lige nu er jeg totalt hooked på The Big Bang Theory. Damn, den er sjov! Femte sæson bliver vist i TV nu – vistnok kanal 5 – men 1.-4. sæson kan skaffes på dvd. De kører nærmest i båndsløjfe her hos mig.
Jeg har også kun hørt godt om den! Det er ikke så længe siden, vi så The Shield (fantastisk serie i øvrigt), så vi trængte til at se noget lidt andet end endnu en politiserie bagefter, men jeg ser nu frem til, at det bliver tid til TW 🙂
The Big Bang Theory har jeg set en smule af, og den ser ret lovende ud! Tror det er en serie for mig 🙂
Donnerwetter – det er det man kalder mums.
Charlotte
😉
Det lyder vanvittig lækkert! Vi har set første sæson af Mad Men og var helt fortabt – lige nu er det Downton Abbey, vi er hooked på 🙂
Fortabt på den gode eller dårlige måde? 🙂
Oh my! De ser alt for syndige (læs: lækre) ud Piske 😀 (mangler ofte en savle smiley når jeg skal smide en kommentar herinde)
LOST er en virkelig fed serie, og den er værd at se ud i en køre, så man kan holde styr på alt det der sker i den! Derudover har jeg været bidt af “Heroes”, “Grey’s Hvide Verden” og “Family Guy”…
– Maj 😀
Hehe, tak 🙂
Lost har vi også tygget os igennem. Jeg er imponeret over, hvordan de kunne blive ved med at udvikle den serie. Heroes måtte jeg til gengæld opgive efter de to første sæsoner – synes desværre, at det faldt helt fra hinanden 🙁
Jeg har faktisk også kun set de to første sæsoner – så nu er jeg spændt på den tredje 😉
Og jeg kan se at mange af de andre nævner Big Bang Theory – den er simpelthen SÅ sjov! Du vil elske Sheldon 😀
Gid det var mig som havde Game of Thrones til gode! Heldigvis kommer sæson jo lige om lidt 🙂
Vi ser for tiden Modern Family, som vi finder virkelig morsom. Vi ser også Big Bang Theory, men der er flere grin i Modern Family her hos os 🙂
… tør du indrømme, hvor mange gange du har set GoT 1 sæson? 😀
Modern Family er jeg ikke stødt på før – den må jeg undersøge 🙂
Årh det lyder lækkert!
Tark 😀
Igen må jeg sige, at jeg er vild med denne måneds benspænd..! Jeg savler over alle de skønne retter du ligger ud!
Ang. serier, så er jeg ret hooked på Big Bang Theory, som kæresten heldigvis også er vild med 🙂
Tusind tak skal du have 🙂
Den vil jeg også gerne have fingre i. Desværre har gemalen set en del af afsnittene allerede, men måske kan jeg lokke ham med på at se dem igen…
De der små oste kugler MÅ man da kunne sende med posten ??!!
Åh, de ricottakugler ser så lækre ud.
Jeg har været i gang med at se Turdors på DVD, der er masser af drama.
Ja, der sker en hel del! Jeg er lige gået i gang med tredje sæson og er spændt på, hvordan serien udvikler sig. Første sæson skuffede, for der skete ikke særlig meget, men hold da op hvor kom der gang i handlingen i sæson to!