Restaurant Øl & Brød
Restaurant Øl & Brød åbnede i slutningen af maj i år, og siden da har jeg blot gået og fantaseret om at besøge stedet. Det lykkedes så i går, hvor vi havde lokket et vennepar med, som også holder meget af god øl.
Restaurant Øl & Brød er Mikkellers seneste projekt. Stedet fungerer som smørrebrødsrestaurant om dagen og almindelig restaurant om aftenen. Jeg havde først planer om at prøve deres smørrebrød, men da jeg sjældent har mulighed for at spise ude til frokost, så var det aftenkortet, jeg fik smagt – og det kom jeg ikke til at fortryde.
Vi endte alle fire med at bestille en fem retters menu. Flere af os valgte at tage ølmenu til, men en af de andre ønskede at bytte et par af øllene i menuen ud, og det kunne sagtens lade sig gøre. God stil!
Vi lagde ud med et glas Arthur fra det amerikanske bryggeri Hill Farmstead Brewery – en mild og lys øl, der var meget afdæmpet i smagen. Det var en Saison-øl – en form for pale ale, der er belgisk-inspireret – og det viste sig, at den passede rigtig godt til forretten.
Vores forret bestod af jomfruhummer, der blev serveret sammen med agurk, salturt, dild og en creme, som jeg mener var en urtemayonnaise. En mild, elegant og meget lækker servering, der nærmest smeltede på tungen. Det var også en ret, der krævede en meget diskret øl, og her passede Hill Farmsteads Arthur som sagt godt til.
Til næste ret fik vi en af Mikkellers egne øl – Spontanrosehip. En spontangæret øl med hyben. En meget anderledes og kompleks øl med høj syrlighed og ret speciel duft, som jeg havde svært ved at placere. Ikke ligefrem en øl, jeg ville nyde et glas af, hvis den ikke blev serveret sammen med mad. I dette tilfælde var den dog med til at give et godt modspil til maden, da øllens syrlighed udfordrede den fede fiskeanretning.
Retten bestod af pighvar, der var vendt i pankorasp og friturestegt. Den blev serveret sammen med persillerod, en mild fiskeolie (?), hollandaisesauce samt fiskefumé og tallerkensmækkere. En rigtig syndig ret med masser af fedt. Alligevel syntes jeg ikke, at fedtsmagen kammede over, og øllen var som sagt med til at dæmpe fedmen. En dejlig ret, der vakte lykke!
Øllene begyndte langsomt at blive mørkere og mørkere. Den tredje øl var Mikkellers Crooked Moon. En pale ale, der havde en forholdsvis humlet smag og lidt mere sødme, end jeg normalt forbinder med pale ale. Nu er jeg – i modsætning til gemalen – ikke så vild med pale ale, men denne her var udmærket. Jeg kunne godt lide, at den havde en kort smag og en meget blød afslutning. Meget fint.
Crooked Moon blev serveret sammen med denne smukke løgsuppe med rødløg og løg samt en stor crouton drysset med løgpulver. Nu forbinder jeg mest løgsuppe med fransk løgsuppe, men dette var en noget mildere og knapt så fyldig suppe. Den var mere frisk og slet ikke så fed, som den franske klassiker er, og det var et rigtig klogt valg oven på den fede fiskeret. Igen var der et fint match mellem øl og mad.
Til den fjerde ret kom aftenens skøreste øl – i hvert fald hvis man ser på navnet – nemlig Hotdog Bajer! Den mørke øl havde en meget speciel duft – nærmest som en blanding af syrnet mælk og råt kød, men smagen var dog mere afdæmpet og knapt så syrlig. Den var blandt andet brygget på brombær og laktosesukker, hvilket skulle matche sødmen i hovedretten. Det var dog det eneste tidspunkt på aftenen, hvor jeg ikke syntes, at øl og mad matchede 100%.
Hovedretten bestod af saftigt højreb serveret med bagt rødbede og rødbedeskiver, tyttebærsauce samt karse. En smuk og indbydende anretning, hvor rødbede, tyttebær og kød gik op i en højere enhed. Som sagt syntes jeg ikke, at Hotdog Bajer passede så godt til denne ret, men hovedretten i sig selv var meget velsmagende.
Aftenens søde punktum blev denne dessert, der bestod af chokoladesorbet serveret sammen med peanut-anglaise, sprødstegt og knust pandekage, vanilje panna cotta samt blåbær. Jeg elsker kombinationen af salte peanuts og chokolade – noget, du nok har bemærket, da jeg bloggede om Snickers-kage og mørk chokoladeis med peanuts – så dette var selvfølgelig lige en dessert for mig. I øvrigt en sjov idé med den sprøde, knuste pandekage – det har jeg ikke set før.
Desserten blev serveret sammen med Monks Brew – igen en Mikkeller-øl – og som navnet måske antyder er den inspireret af de belgiske munke-bryggerier. Det er en uklar, karamelfarvet øl med et strejf af vanilje og malt – en øl, der havde fylde nok til at kunne drikkes sammen med desserten uden dog at kvæle oplevelsen i for meget sødme.
Restaurant Øl & Brød imponerede både på mad- og ølfronten. Bortset fra et enkelt match, som jeg ikke var helt enig i, så var retterne velkomponerede, og ølmenuen spændende og udfordrende på samme tid. En rigtig god anledning til at smage nye øl og ikke mindst blive inspireret mht. nye måder at kombinere øl og mad på.
Det største minus ved aftenen havde – heldigvis – intet med mad og øl at gøre. Det var den friturelugt, som af ukendte grunde hang i luften, da vi ankom, og som hurtigt satte sig i tøj og hår. Det var ret underligt, at lugten overhovedet var der, for det var ikke ligefrem fordi, at menuen var synderlig ‘fritureramt’. Det var til gengæld ret irriterende at komme hjem og lugte som en hel grillbar!
Og så undrede jeg mig over en ting. Øl & Brød serverede ikke kuvertbrød til maden. Det er ret usædvanligt på moderne restauranter. Det gjorde mig ikke så meget – jeg kunne sagtens blive mæt af maden, og når der er kuvertbrød, ender man tit med at sidde og snacke (unødigt) af det mellem retterne. Men jeg syntes, at det var lidt mærkeligt at undlade kuvertbrød, når nu restauranten hedder Øl & Brød 😉
Alt i alt en rigtig god spiseoplevelse. Jeg kan varmt anbefale restaurant Øl & Brød og giver den fem stjerner.
Det lyder som en forrygende oplevelse – lige bortset fra friturelugten 🙂
Ja, den lugt kunne jeg godt være foruden! Men ellers en rigtig dejlig aften – kan varmt anbefale stedet 🙂