Kartoffelkäse

Kartoffelkäse

Vidste du, at kartoffelkäse er en form for tysk pålæg – der i øvrigt intet har med ost at gøre? Jeg kendte ikke til denne servering, inden jeg begyndte at researche til mit tysk-benspænd, men jeg kunne ikke stå for den enkle pålæg, du kan bruge til frokostmadder.

Kartoffelkäse består af kogte, moste kartofler, fintrevet løg samt persille, purløg, creme fraiche, salt og peber. Man kan også putte kommen i, men det er en af de få råvarer, jeg virkelig ikke kan lide, så det kom ikke i.

Kartoffelkäse

100 g kolde, kogte kartofler
30 g løg (pillet)
1 spsk creme fraiche
½ spsk friskhakket persille
½ spsk friskhakket purløg
salt og peber

Riv de kogte kartofler fint på et rivejern. Giv derefter løget og rør de to ting sammen i en skål sammen med creme fraiche. Rør persille og purløg i og smag til med salt og peber.

Smør din kartoffelkäse på et stykke hjemmebagt brød.

Note: Kartoffelkäse er helt sikkert en skøn og anderledes måde at få en kartoffelmad på. Du kan selvfølgelig også pifte den op med andre krydderurter – prøv for eksempel koriander og citron.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *