Frisk purløgscreme

Frisk purløgscreme

Purløgscreme er fantastisk til at pifte forårs- og sommerretter op med! Du kan bruge den til en kartoffelmad, som dressing til salater eller som tilbehør til fiske- eller kyllingeretter. Ja, du kan også sagtens bruge den sammen med en aspargestærte eller forårstærte – eller som dressing i en burger! Det er sådan set kun din fantasi – og smagssløg – der sætter grænsen.

Dette er en ret simpel creme, men du kan selvfølgelig justere den i forhold til din smag. Ønsker du en lidt federe creme, kan du udskifte lidt af creme fraichen med mayonnaise. Og du kan selvfølgelig tilføre lidt mere syre med citronsaft.

Purløgscreme

2 personer

1½ dl creme fraiche 18%
3-4 spsk friskhakket purløg
lidt peber og lidt mere salt
eventuelt lidt citronsaft

Hæld den hakkede purløg i en skål. Brug gerne en ske eller lignende til at knuse den hakkede purløg for at frigive smag. Rør den sammen med creme fraiche og smag til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft. Pynt med lidt hakket purløg inden servering.

Du kan som sagt servere denne purløgscreme som tilbehør til mange forskellige retter. Jeg serverede den sammen med bagt mørksej og en salat lavet på fintsnittet spidskål, letkogte grønne asparges og en lille smule olivenolie.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *