Selvom juli måneds is-benspænd er ovre, så slipper I ikke helt for is-opskrifter i denne måned. Jeg var nemlig til grillarrangement i starten af denne måned, hvor jeg medbragte både brombæris og lakridsis. Især min brombæris gjorde lykke til arrangementet. I den version brugte jeg …
Svinekød er en af de mest taknemmelige råvarer at smide på grillen, da kødet langt bedre tåler de høje grilltemperaturer i forhold til andre typer kød. De senere år er danskerne blevet mere kreative, når det drejer sig om at grille, så nu bliver kullene …
Lad os starte månedens benspænd med en rigtig dansk klassiker – krebinetter! Eller… er det karbonader? Se, det kommer an på, hvor du kommer fra.
I min barndom fik jeg krebinetter. Det var hakket svinekød, der blev krydret med salt og peber, inden kødet blev formet som bøffer, vendt i pisket æg og rasp, inden de blev stegt i smør. De blev så serveret sammen med kogte kartofler, kogte gulerødder og lidt smeltet smør.
Krebinetter/karbonader er ofte lavet på 100% svinekød, men kan dog også laves på 50% svinekød og 50% kalvekød. Det er tit den sidstnævnte udgave, der kaldes for karbonader – i hvert fald her på Sjælland ifølge Wikipedia.
Uanset hvad du kalder dem, så er de lette at lave og smager godt.
Til to personer brugte jeg 275 g hakket svinekød – noget af det gode kød, vi købte hos Per’s Griseri i juni måned. Da kødet havde været frosset, var det lidt løsere at arbejde med, men da kødet var blevet rørt med salt, peber og lidt timian (fordi det krydderi klæder svinekød så godt), lykkedes det at forme et par krebinetter. Synes du, at farsen er lidt for løs at arbejde med, kan du tilføje en smule mel til farsen.
To små tallerkner blev forberedt med henholdsvis rasp og pisket æg, inden krebinetterne blev vendt først i æggemassen og derefter i raspen.
Krebinetterne blev stegt på panden i en god klat smør og derefter serveret med kogte, nyskrubbede kartofler, en simpel champignon-flødesauce samt små stykker sprøde gulerødder.
Skal du være helt klassisk, serveres krebinetter/karbonader med kartofler, smørsauce samt kogte ærter og gulerødder.
Lige nu forsyner vores tomatplanter os med lækre tomater, der er sprængfyldt med sommersmag, og mange af dem spiser vi direkte fra planterne. Jeg lagde dog nogle fra den anden dag, da jeg ville eksperimentere med at lave en tomatmarmelade. En tomatmarmelade kan bruges som …
De sidste par dage har gemalen og jeg kørt rundt i Nordjylland for at nyde den smukke, danske natur og lære egnen bedre at kende. Jeg indrømmer blankt, at det er meget få gange, jeg har bevæget mig nord for Aarhus, men det er nu …
I august måned kommer der gris på gaflen! For 1½ måned siden købte gemalen og jeg en halv gris fra Per’s Griseri, som sælger økologisk svinekød. Grisen blev delt med gemalens forældre, og vores fryser er nu fyldt med svinekød – herunder mange spændende udskæringer, som man ikke ser så tit i supermarkederne. Nu er det efterhånden også sjældent, at vi køber kød i supermarkederne, da vi foretrækker at købe kød direkte fra økologiske avlere. På den måde får vi kød af langt højere kvalitet, og da vi som regel køber halve eller hele dyr, bliver kiloprisen ret lav og kan fint konkurrere med prisen på kød fra supermarkederne.
Svinekød er jo en ret almindelig spise, så kunsten bliver at finde på nye varianter, jeg ikke har eksperimenteret med før eller måske forfine forskellige klassikere. Derudover indeholder fryseren som sagt også en del sjove udskæringer, så jeg skal blandt andet tilberede med grisetæer og svineslag.
Is er let at lave. Har denne måneds benspænds-opskrifter endnu ikke overbevist dig, så læs med her, hvor jeg vil fortælle lidt mere om de forskellige istyper, og hvor lette mange af dem er at lave. Granité Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der …
Der skal selvfølgelig også være en citronis, når jeg har is-benspænd – andet ville da være mærkeligt, når nu jeg elsker at bruge citroner i desserter. Denne is serverede jeg tidligere på ugen, hvor jeg spiste hjemmelavede grillburgere sammen med Love and Lemongrass. Jeg kunne …
Så er det tid til ribsgranité og myntegranité! Is kan nemlig ikke kun bruges til desserter. Jeg har tidligere brugt gedeost-is og solbæris i forretter, men du kan også bruge is som appetizer eller mellemret.
Granité er i familie med sorbetis, da granité bliver lavet på vand, sukker samt det, der skal give granitéen smag. Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der er som små isflager. Det er en ret, der er utrolig let at lave, og så har du også mulighed for at imponere gæsterne, når du lige fremtryller en ekstra ret på ingen tid.
Granitéer er typisk ikke så søde som sorbet og andre istyper, men det er selvfølgelig en smagssag, og vil du have dem sødere, så putter du blot mere sukker i.
Ribsgranité
250 g ribs 1 dl lys rørsukker 1 dl vand
Fjern eventuelle stilke fra ribsene og hæld bærrene i en gryde sammen med de andre ingredienser. Lad det småsimre, indtil bærrene er udkogte, og køl så massen lidt af, inden du sier bærrene fra. Hæld ribssaften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt friske ribs.
Servér straks.
Myntegranité
ca. 8 g frisk mynte ½ dl lys rørsukker 2 dl vand
Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Lad det køle helt af. Skyl myntebladene og hæld dem i en skål sammen med sukkersiruppen. Blend det grundigt med en stavblender (eller blend det i en blender). Stil blandingen i køleskabet i mindst fire timer og si derefter myntebladene fra. Hæld saften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt frisk mynte.
Har du prøvet at lave burgere på grill? Altså inklusiv burgerbollerne? Det kan jeg godt anbefale! For et par dage siden mødtes jeg med Love and Lemongrass, og efter lidt shopping (i virkelig heftigt regnvejr!) tog vi hjem til mig for at grille. Jeg havde …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.