Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter

Jeg er i gang med månedens benspænd, så jeg har kigget min krydderiskuffe igennem og blandt andet fundet en lille bøtte stødt ingefær, som jeg sjældent får brugt i madlavningen. Så da jeg besluttede mig for at lave en vegetarisk nudelret, ville jeg selvfølgelig også bruge ingefær.

Gemalen havde spurgt, om ikke jeg ville lave en ret med peanutbutter, og det ville jeg da gerne – vi havde bare ikke peanutbutter på lager! Vi havde til gengæld peanuts, og så var det jo let bare at blende dem til fint mel og derefter røre det sammen med lidt olie. Jeg skulle dog bruge en peanutsauce, så jeg brugte ekstra olie samt lidt andre gode sager.

Vegetarisk nudelret med peanutbutter

2 personer

120 g nudler (evt. lidt mere, hvis I er ret sultne)
2 gulerødder, skrællede og skåret i tynde stave
2 dl saltede peanuts
½ dl sesamolie eller jordnøddeolie
1 spsk soyasauce
1 tsk stødt ingefær
1 forårsløg, fintsnittet
peber

Blend nødderne til fint mel og rør det derefter sammen med olien lidt efter lidt. Tilsæt soya og ingefær og smag til med peber. Kog nudlerne og hæld vandet fra. Vend dem med gulerødder og peanutsauce. Fordel retten på to tallerkner og drys forårsløg over og evt. lidt sesamfrø over.

Note: Sådan en vegetarisk nudelret er nu ganske lækker – ikke mindst på grund af den krydrede peanutsauce. Forårsløget giver et godt, frisk pift til den fede nøddesmag og de sprøde gulerødder.



4 thoughts on “Vegetarisk nudelret med gulerødder og peanutbutter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *