Tag: rabarber

Julemarmelade med stjerneanis og kardemomme

Julemarmelade med stjerneanis og kardemomme

Denne julemarmelade opstod, da jeg indså, at der var temmelig mange sommerbær gemt i vores fryser. ‘Nogen’ har brugt sommeren og efteråret på at fylde fryseren med hjemmedyrkede frugter og bær og har ikke taget højde for, at vores blender døde i sommers og derfor 

Rabarber-cosmopolitan

Rabarber-cosmopolitan

På sådan en lille-fredag er det oplagt at blogge en drink, og her faldt valget på en rabarber-cosmopolitan. Det er en drink, der helt klart bør nydes på terrassen, og det gjorde vi i ferien en solrig aften. Jeg mener, jeg hørte om grundideen til 

Rabarberboller

Rabarberboller

Da jeg kogte rabarbersaft i går, nænnede jeg ikke at smide de kogte rabarberstykker ud, som jeg havde tilbage, da saften var siet. I stedet valgte jeg at bruge det i rabarberboller, for jeg havde også en halv pakke økologisk gær, jeg skulle bruge op, og resultatet blev disse saftige og sødlige rabarberboller.

Rabarberboller

16-18 stk. 

20 g økologisk gær
500 g rabarberfibre – rester fra rabarbersaftkogning
5 dl lunkent vand
1 dl speltmel
½ spsk salt
hvedemel

lidt rosengelé til at smøre bollerne med

Gæren opløses i vandet. Rør rabarberfibrene i og derefter salt og speltmel. Rør hvedemel i lidt ad gangen. Det skal tage flere minutter, så du får rørt dejen grundigt undervejs, og den skal stadig være ret fugtig, når du har fået samlet det til en dej – men ikke så fugtig, at den bare flyder ud. Læg den i en skål med god plads og vikl madfilm over skålens åbning. Lad skålen stå et par timer på køkkenbordet, så dejen hæver til dobbelt størrelse. Vip forsigtigt dejen ud af skålen og skær den forsigtigt i mindre stykker – hver på størrelse med en bolle – som du varsomt former til en bolle og sætter på en bagepapirbeklædt bageplade. Lad dine rabarberboller hæve i 15-30 minutter og bag dem så ved 240 grader i ca. 11-13 minutter. Pensl dem evt. med lidt rosengelé blandet med lidt vand, så snart bollerne tages ud af ovnen – så får dine rabarberboller et flot og svagt rosa skær.

Note. Rabarberne giver en fin sødme og saftighed til bollerne, og jeg kan godt lide tanken om ikke at smide resterne ud. Rabarberboller bliver ekstra søde, hvis du bruger rosengelé, men det er op til dig, om du vil bruge det.

Jordbær-rabarbertærte

Jordbær-rabarbertærte

I anledning af Bedstevennens besøg i går havde jeg fisket gode sager ud af fryseren, og det blev både til en lækker jordbær-rabarbertærte samt et par glas hyldeblomstsaft med jordbær og danskvand. Total sommerglæde! Vil du se et par close-ups, kan du kigge på min 

Romaperitif, dåsekylling, asparges-rabarbersalat, grillbrød med merian og salat med champignons og perleløg

Romaperitif, dåsekylling, asparges-rabarbersalat, grillbrød med merian og salat med champignons og perleløg

Fredag aften havde vi gæster, og de blev forkælet med romaperitif, dåsekylling og en masse tilbehør. Zette gav mig for nylig en drinkopskrift, jeg har glædet mig til at afprøve, og den blev den så her til aften. Da flere i selskabet foretrækker sødere drinks, 

Rabarbermojitos og stegt kylling med sennep

Rabarbermojitos og stegt kylling med sennep

Jeg har rigtig haft travlt i køkkenet i dag, så der er nok at blogge om de næste dage! Her til aften nød vi en lækker stegt kylling med sennep – sådan en god basse, der har nydt livet, inden den blev slagtet – og vi fik nye kartofler til samt rabarbermojitos! Inspirationen til drinken samt kyllingen fik jeg i seneste nummer af Gastro – dog tilpasset hvad jeg ellers havde på lager, så drinken blev spædet op med den skønne rabarbersaft, da jeg lavede en ny portion i dag, og kyllingen fik mindre olie men til gengæld også noget frisk estragon. Vores krydderurtebed har virkelig travlt for tiden, så det er bare om at få brugt noget!

Til aftensmaden serverede jeg også den rabarberpickles, jeg lavede for nylig, og den viste sig ikke bare at være god – den passede også perfekt til kylling! Mmmm….

Rabarbermojitos
2 drinksrabarbermojito, rabarberdrink, drink, rabarber, rørsukker, mynte, hvid rom, rabarbersaft, danskvand

2 rabarberstængler
100 g rørsukker
½ dl vand
2 myntekviste
50 ml hvid rom
4 spsk rabarbersaft
knust is
danskvand

Hak rabarber fint og hak også myntekvistene et par gange, inden du putter dem i en skål. Kog en lage af rørsukker og vand og hæld det over rabarberne. Lad dem trække køligt i mindst otte timer. Knus derefter blandingen i en morter, hæld det over på glas sammen med knust is, rom og rabarbersaft. Smag til med danskvand.

Note: Fin og delikat drink, men jeg savnede lidt mere spark i mynten. Jeg havde også brugt en anden denne gang, da vi fandt en anden myntetype i supermarkedet den anden dag – en som havde væsentlig blødere blade end den, vi har på terrassen. Men der var desværre ikke så megen smag i den nye mynte, så den behøver vi ikke at dyrke videre på.

Stegt kylling med sennep, hyldeblomst og estragon

1 god kyllingstegt kylling, kylling, dijonsennep, æblecidereddike, hyldeblomstsaft, rapsolie, estragon
2  tsk dijonsennep
½ dl æblecidereddike
½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
½ dl rapsolie
1 tsk salt
½ håndfuld frisk estragon

Hak ekstragonen og bland resten af ingredienserne til marinaden. Prik hul i kyllingeskindet flere steder, inden du gnider kyllingen ind i marinaden og dæk den godt til, inden den sættes i køleskabet i et par timer. Steg den ved 200 grader i ca. en time og sørg for at hælde noget af marinaden over kyllingen ca. en gang pr. kvarter.

Note: Stegt kylling med sennep er en virkelig lækker måde at få kylling på. Der var fine toner af sennep og hyldeblomst, og især det sidste overraskede mig lidt, for jeg havde egentlig ikke forventet at kunne smage det.

Kartoffelsalat med rabarbersaft og cashewnødder
2 personerkartoffelsalat, kartofler, salat, citronolivenolie, rabarbersaft, cashewnødder, nødder

400 g nye kartofler, kogte og lune
1 håndfuld blandet salat
lidt citronolivenolie
lidt rabarbersaft
½ håndfuld cashewnødder, hakkede

Bland alle ingredienser.

Barbiedrink, soyamarinerede champignons, kyllingefileter med sennep, salvie og bacon, kartoffelsalat med spinat og græskarkerner

Barbiedrink, soyamarinerede champignons, kyllingefileter med sennep, salvie og bacon, kartoffelsalat med spinat og græskarkerner

I går havde vi svigerforældrene på besøg, og her startede vi med en hjemmekomponeret Barbiedrink. Den skal jeg helt sikkert have en anden gang, for den var ret lækker. I det hele taget var maden kraftigt inspireret af, hvad jeg lige syntes, der skulle pilles 

Rabarbersaft og rabarberpickles

Rabarbersaft og rabarberpickles

Jeg er så heldig at have en svigerfamilie, som får store mængder rabarber hvert år, og så falder der også noget af til mig. I år var jeg forberedt godt, for jeg havde allerede udset mig et par opskrifter på hhv. rabarbersaft og rabarberpickles på 

Rabarbersnitter

Rabarbersnitter

Søndag havde jeg også gæster, og her serverede jeg blandt andet rabarbersnitter om eftermiddagen.

Opskriften på rabarberkagen stammer oprindeligt fra ‘Byens Bedste Kager’, hvor jeg udskiftede mælk med vand. Resten blev freestylet.

Rabarbersnitter

ca. 8 personer

200 g rabarber
80 g rørsukker
80 g smør
3 æg
100 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
50 g kokosmel
½ dl vand

Pisk sukker og smør godt sammen, så det bliver helt hvidt og cremet. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk derefter de andre ingredienser i lidt efter lidt. Kom dejen i et smurt fad. Rens de friske rabarber, skær dem i små stykker og drys dem ud over dejen. Bag kagen ved 190 grader i ca. 35 minutter. Servér med creme fraiche.

Note: Fin lille kage – mild og forårsagtig. En anden gang vil jeg muligvis driste mig til at pensle lidt abrikosmarmelade over, når den kommer ud af ovnen.

Rabarbergrød

Rabarbergrød

Noget af det, jeg har glædet mig mest til ved at vælge grød som månedens benspænd har været muligheden for at få rabarbergrød! Det fik jeg meget som barn, og jeg elskede det! Desværre har jeg stort set ikke fået det gennem de seneste ti