Nye sjove madoplevelser
Jeg blev nødt til at lave en wokret med peanutsauce, da jeg faldt over konceptet hos Lodge Cast Iron. Jeg har selvfølgelig før lavet wokretter, der efterfølgende har fået et drys hakkede peanuts inden servering, men ikke en decideret wokret med peanutsauce. Det skulle da …
Rejer i wok er nok den type wokret, jeg har lavet flest gange gennem tiden. En kombination af hurtigt-stegte rejer med karrypasta, kokosmælk og grøntsager har været et sikkert hit her, når jeg har fundet wokpanden frem. Men jeg har nok lavet den så mange …
Jeg tog hul på en dåse konfiterede andelår i sidste uge, og nu har jeg brugt de to sidste til en wokret med and. De første to andelår brugte jeg som bekendt på pasta med and.
Mit benspænd med luksus-dåsemad har den fordel, at man kan lave ganske lækre retter på ret kort tid, fordi en af ingredienserne – i dette tilfælde andelår – er tilberedt på forhånd og blot skal varmes igennem. Og så er wokmad i mine øjne en oplagt hverdagsret – også selvom det er alt for sjældent, at vi har fået det de seneste år.
2 personer
2 konfiterede andelår, pillet i små stykker
lidt olie til stegning – for eksempel sesamolie eller rapsolie
et stort løg, skåret i både
2 tsk grøn eller rød karrypasta
½-1 dl vand
1 dl flåede, hakkede tomater
1-2 spsk sambal oelek
2 tsk østerssauce
2 snackpebre, skåret i stænger (kan udskiftes med rød peberfrugt)
ca. 120 g tynde risnudler (150 g hvis du er meget sulten)
evt. salt og peber
Sæt en stor gryde vand over (til nudlerne). Herefter går du i gang med selve wokretten og hælder så nudlerne i vandet, når det koger. Tjek på pakken hvor længe, de skal koge, inden de er møre.
Hæld olie i wokken og svits løgbådene i et minuts tid. Tilsæt derefter karrypasta og vand og rør godt rundt. Lad det simre et halvt minuts tid, inden du rører andestykkerne i. Giv dem et par minutter – husk at røre undervejs – og tilsæt så tomater, sambal oelek og østerssauce. Varm det godt igennem, inden du rører snackpebre i. Det skal kun lige have et minut eller to, inden du vender de kogte nudler i wokretten. Nu skal du blot smage til med salt og peber – hvis der er brug for det.
Wokret med and serverer du med frisk koriander (hvis du kan lide det) til at give et ekstra pift til smagen – og gerne også lidt saltede peanuts.
Note: En dejlig fyldig wokret, hvor der er skruet godt op for krydderierne. Du behøver ikke at lave den så stærk som jeg gjorde (½-1 spsk sambal oelek vil være fint), men jeg syntes, det klædte det fede andekød ganske godt.
Jeg fik lyst til at lave pasta med and efter at have købt en stor dåse confiterede andelår. De kan købes i visse store supermarkeder (jeg fandt denne her i en Føtex Food), og ellers skal man i specialforretninger. Indkøbet skete selvfølgelig i forbindelse med …
I går serverede jeg oksespidsbryst i tomatsauce for et vennepar, som er ret glade for kød. Jeg så det derfor som en oplagt mulighed for at bruge et økologisk oksespidsbryst, som jeg fandt på tilbud for et par måneder siden og som blot lå i …
Det spirende forårsvejr gav mig lyst til en grøn risotto i dag! Det er stadig lidt for tidligt til friske krydderurter fra haven, men der var kommet lidt purløg og ramsløg frem, som røg i denne risotto. Og så masser af ærter fra fryseren. Laver du denne ret lidt senere på året, så kan jeg også anbefale at bruge lidt frisk koriander i retten.
Risotto kan godt være en ret tung ret, men denne version føles lettere og mere cremet, fordi den vendes med ærtepuré til sidst. Den kan spises, som den er, men du kan også vælge at kombinere den med lidt salat eller bruge den som tilbehør til en anden ret. Jeg vil dog foreslå, at du blot serverer den sådan her.
3 personer
170 g risotto-ris (kan til nøds udskiftes med grødris)
10 g smør
1 lille løg, hakket
½ dl frisk ramsløg eller 2 fed hvidløg
2 dl hvidvin
4 dl grøntsagsbouillon
2 dl friskrevet hård ost – for eksempel Vesterhavsost
salt og peber
Ærtepuré:
400 g frosne ærter
lidt vand
10 g smør
Skyl risene og lad dem dryppe af. Smelt smør på en stor pande og svits løg ved mediumvarme et minuts tid. Hak enten ramsløg eller hvidløg og rør det i løgstykkerne. Lad det stege et minuts tid. Tilsæt risene og rør godt rundt, inden du tilsætter hvidvinen. Lad den koge ind, inden du tilsætter lidt af grøntsagsbouillonen. Når det har kogt ind, tilsætter du en ½ dl mere, og sådan fortsætter du, indtil risene er møre (det tager typisk 30-45 minutter).
Mens du tilbereder risene, kan du lige så godt gøre ærtepuréen klar. Bring en gryde vand i kog og tilsæt ærterne. Når vandet koger igen, skal ærterne blot have 1-2 minutter, inden du hælder næsten alt vandet fra. Put en klat smør ned til de varme ærter og blend dem til en glat ærtepuré.
Når risene er møre (hvis du løber tør for bouillon, kan du blot tilsætte lidt mere vand), rører du osten i. Vend derefter ærtepuréen i risottoen og smag til med salt og peber.
En grøn risotto er selvfølgelig pæn i sig selv, men du kan også pynte den med lidt friskhakket ramsløg eller spiselige blomster (hvis de er i sæson).
Note: Sådan en grøn risotto var lige, hvad jeg trængte til på en forårsdag! Jeg glæder mig til at lave den igen til sommer, hvor jeg kan bruge endnu flere krydderurter fra haven.
Vil du prøve andre vegetariske risotto-varianter? Så er spinatrisotto, tomatrisotto eller vegansk risotto med asparges og blomkål måske noget for dig.
Jeg har lavet krydret svinehjerte, for jeg udnytter denne måneds detox-benspænd til også at rydde op i fryseren. Og her var søreme et svinehjerte, der trængte til at blive brugt! Indmad er en virkelig billig udskæring, der også indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler. Skærer …
Her er en simpel japansk karryret, som samtidig markerer afslutningen på november måneds japanske benspænd. Men bare rolig – hvis du gerne vil se flere japanske retter, så kan jeg afsløre, at der nok dukker en eller to op på bloggen i løbet af december. …
Det japanske køkken har ry for at være ret sundt, men der findes undtagelser såsom disse krabbe-kroketter. En ting, der overraskede mig, da jeg var i Japan for en del år siden, var at det ikke er ualmindeligt at støde på friterede retter. Det er selvfølgelig ikke noget, folk spiser hver dag, men det er ret almindeligt i de større byer.
Jeg måtte selvfølgelig lave nogle krabbe-kroketter i anledning af mit japanske benspænd, og her skelede jeg til en opskrift, jeg havde set hos Japan Centre. Jeg ændrede dog lidt på metoden for sikre mig, at cremen stivnede nok inden fritering.
16 stk.
125 g imiteret krabbe (købes ofte på frost i 250 g pakker)
½ lille løg, meget finthakket
20 g smør
2½ spsk hvedemel
2 dl mælk
lidt salt
Derudover:
5-7 dl rapsolie
2½-3 dl hvedemel
1-2 æg
3-4 dl pankorasp
Smelt smørret på en pande ved mediumvarme og steg løg i det, til stykkerne bliver blanke. Tilsæt hvedemelet og steg videre ved lidt lavere varme et par minutter under omrøring. Tilsæt mælken lidt efter lidt og rør saltet i. Lad det simre i ca. fem minutter, indtil det tykner og for en mere kompakt konsistens. Det skal være som en virkelig tyk sovs! Tag panden af varmen og lad det køle lidt af.
Beklæd en lille form med husholdningsfilm – jeg brugte en form på ca. 10x 18 cm. Hæld sovsen i. Læg otte stykker imiteret krabbe i sovsen, tryk dem godt ned i den, og læg husholdningsfilm over. Sæt formen i køleskabet et par timer, indtil det er kølet helt ned og er blevet mere kompakt.
Tag formen ud af køleskabet og vip indholdet ud på et spækbræt. Skær det i 16 stykker – gerne så krabbestykkerne er så hele som muligt. Gør tre skåle klar – en med hvedemel, en med pisket æg (start med et) og en med pankorasp.
Hæld olien i en lille kasserolle og varm det op. Det er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det syder omkring den. Vend fire stykker krabbe først i mel, så i æg og til sidst i pankorasp og put dem forsigtigt i den varme olie. Her kan det være en fordel at være to personer – en der gør stykkerne klar, og en der står for friteringen, for processen er ret hurtig. Læg de friterede krabbe-kroketter på stykker af køkkenrulle.
Nyd dem varme. De kan for eksempel serveres sammen med japansk mayo og/eller en stærk chilisauce.
Note: Disse krabbe-kroketter har en meget mild smag. Faktisk så mild, at jeg måtte finde chilisaucen frem for at give lidt modspil til den skønne men fede panering. De er ganske glimrende, men kan dog ikke slå de portugisiske croquetas, som jeg lavede for nogle år siden i forbindelse med et andet benspænd.
Det slår mig lige, at tofukugler er et pudsigt ord. Men jeg synes, at denne udgave af friteret tofu mere ligner kugler end boller, så det bliver altså navnet til retten. Nu er jeg ikke særlig stor fan af tofu – faktisk er det ret …
