Denne påskeroulade er desserten til dagens påskefrokost. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig og skruede godt op for pastelfarverne, da jeg skulle udtænke kagens udseende. Og så skulle der godt med små søde chokoladeæg på! Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronroulade, men brugte …
Der skal påske på bordet, så hvorfor ikke prøve disse søde italienske påskesmåkager? Jeg faldt over dem, da jeg kiggede efter inspiration til påskefrokosten den kommende weekend og fik lyst til at bage dem med det samme. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Allrecipes, …
Påsken nærmer sig, så jeg har bagt påskeboller – også kendt som Easter Hot Cross Buns. Det er nogle skønne hvedeboller med rosiner og kanel, som spises langfredag i blandt andet England, Australien, New Zealand og USA. De minder faktisk lidt om de danske fødselsdagsboller, men indeholder dog væsentlig mindre smør. Og så er påskeboller pyntet med et hvidt kryds/kors på toppen – lavet på en tykrflydende hvedemelsdej.
Jeg kiggede på lidt forskellige opskrifter og valgte at tage udgangspunkt i en, jeg fandt hos Recipe Tin Eats. Jeg justerede lidt op og ned på en række råvarer, hvor jeg for eksempel brugte væsentlig færre rosiner i denne udgave.
Påskeboller
11-12 stk.
Bolledej: 20 g gær 3½ dl håndvarm mælk 1 dl rørsukker 100 g små rosiner 50 g smeltet smør 1 æg 2 tsk kanel 1 tsk knust allehånde 1 tsk salt ca. 11 dl hvedemel evt. revet skal fra øko-appelsin – eller ½ dl Cointreau
Hvid dej: 1-1½ dl hvedemel ca. ½ dl vand
Glasur: 1 spsk glat abrikosmarmelade 1 spsk vand
Hæld den håndvarme mælk i en stor skål og rør gæren ud i det. Rør derefter rørsukker, rosiner og smør i. Pisk derefter ægget i, inden du rører kanel, allehånde, salt og en tredjedel af hvedemelet i. Tilsæt eventuelt lidt revet appelsinskal. Rør derefter mere hvedemel i lidt efter lidt, indtil du har en fast og letfugtig dej. Ælt den grundigt – op til ti minutter, hvis du ælter den i hånden – så den bliver smidig. Dæk skålen med et rent og fugtigt viskestykke og stil skålen et lunt sted. Lad den hæve en times tid til dobbelt størrelse.
Del dejen i 11-12 lige store stykker og form dem som boller. Sørg gerne for, at der ikke stikker rosiner ud i toppen af hver påskebolle, så du får et pænt slutresultat. Stil bollerne på en bagepapirbeklædt bageplade og dæk dem med viskestykket. Lad dem efterhæve 30-40 minutter.
Pisk den hvide dej sammen. Den skal have en tyktflydende konsistens. Du kan hælde den på en sprøjtepose, så den er lettere at dekorere med, men det syntes jeg var lidt for omstændigt til så få boller, så jeg fordelte i stedet den hvide dej forsigtigt med en teske, så der blev formet et kryds på toppen af hver bolle.
Jeg satte pladen med påskeboller i ovnen ved 200 grader, hvor de fik ca. 20 minutter. De er færdige, når de er meget gyldne.
Rør abrikosmarmelade tyndt med lidt vand og pensl dine påskeboller, mens de stadig er varme, så de får en flot glaseret overflade.
Note: Disse påskeboller har en let sødme fra rosinerne og et dejligt pift af kanel. Spis dem gerne lune med lidt smør.
Disse Buffalo Chicken Bites blev min nødløsning, da jeg indså, hvor besværligt det er at lave Buffalo Wings her i Danmark. Især hvis man gerne vil lave dem på økologisk kylling. Der er trods alt grænser for hvor mange hele kyllinger, at jeg har brug …
Disse rodfrugter med chili-ostesauce er ret kalorierig tilbehør, så det er nok mest en ret til weekenden. Men til gengæld er den krydrede chili-ostesauce også så skøn, at du nærmest kan tilberede hvad som helst i den! Jeg har selvfølgelig lavet denne ret i forbindelse …
Der kom sesam-knækbrød på bordet i dag, da vi var til julefrokost. Det var både tænkt som en af månedens benspændsretter men også som tilbehør til det ostebræt, vi tog med som bidrag.
Det er let at bage knækbrød, og man kan lave virkelig mange forskellige udgaver. Det sværeste er faktisk bagetiden, fordi knækbrød er så tyndt, at man skal holde godt øje for at ramme det rigtige tidspunkt, så det er sprødt uden at blive brændt.
Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på rugknækbrød men lavede en mindre rustik udgave, hvor der blev skruet godt op for sesamfrøene. Og da det jo er jul, så kunne jeg ikke nære mig og udstak nogle af knækbrødene med en kageudstikker i stedet for blot at skære dem i firkanter. Det er nemlig en anden fordel ved hjemmebagte knækbrød – du bestemmer selv form og størrelse.
Sesam-knækbrød
2½-3 bageplader fyldt med små knækbrød
3½ dl mørk lys belgisk øl ½ dl lys sirup 2 spsk sesamolie 150 g fine havregryn 100 g sesamfrø 2 tsk salt ½ tsk bagepulver 100 g fuldkornshvedemel 150 g hvedemel
Derudover: lidt mere sesamolie 3 spsk sesamfrø
Rør øl, sirup, sesamolie, salt og sesamfrø sammen. Tilsæt havregryn, drys bagepulver over og rør det sammen. Rør til sidst de to slags mel i, indtil du får en tyk ensartet dej.
Del dejen i tre lige store dele. Læg en af dem på et stykke bagepapir, tryk det godt ud og dryp lidt sesamolie på. Læg et stykke bagepapir over og rul nu dejen ud med en kagerulle, indtil du får et tyndt og ensartet lag dej.
Fjern forsigtigt det øverste stykke bagepapir, skær dejen med et pizzahjul, en stor kniv eller brug en kageudstikker til at forme dine sesam-knækbrød. Bag den derefter ved 200 grader i ca. 17-20 minutter. Husk at holde godt øje knækbrødene de sidste fem minutter, for pludselig går det stærkt. Dine sesam–knækbrød skal have farve men ikke blive mørke.
Tag bagepladen ud af ovnen og sæt næste plade i. Lad dine sesam-knækbrød køle helt af, så de bliver dejlig sprøde. Derefter kan du toppe dem med ost, blommemarmelade, chokoladesmør eller hvad du nu har lyst til.
Note: Supersprøde knækbrød med en fin smag af sesamfrø. Husk at opbevare dem i en lufttæt boks, så de holder sig sprøde og lækre de kommende dage/uger.
Jeg har bagt de sødeste italienske julekager – nemlig cuccidati. Jeg synes, de er så festlige at se på, så de kom hurtigt på programmet, da jeg valgte værtindegaver som månedens benspænd. Hvem vil ikke gerne have en pose med disse lækkerbiskner? Den første opskrift …
I min jagt på udenlandske juleopskrifter faldt jeg over disse italienske julesmåkager med ricotta, og dem kunne jeg ikke stå for. Jeg har aldrig brugt ricotta i småkager før, så jeg var ret spændt på resultatet. Og lad mig bare allerede nu røbe, at det …
Jeg har bagt gingersnaps i anledning af månedens værtindegave-benspænd. Jeg tror, at sådan en pose med julesmåkager vil vække lykke hos mange, og så er gingersnaps ikke en småkage, man støder på så tit herhjemme.
Man kommer let til at tænke på gingerbread men på grund af ingefæren, men gingersnaps er mere sprøde og luftige, og så kræver de ikke en kageudstikker. De skulle efter sigende stamme fra det tyske middelalderkøkken og rejste senere til USA, hvor de dukkede op i starten af 1800-tallet.
Jeg skelede til en opskrift fra Ahead of Thyme men skruede ekstra op for krydderierne, for jeg elsker at der er masser af smag i mad.
Gingersnaps
35-40 stk.
3½ dl hvedemel 2 tsk bagepulver 2 tsk kanel 2 tsk stødt ingefær ½ tsk muskatnød ½ tsk salt 200 g blødt smør 2 dl rørsukker ½ dl mørk sirup 1 æg
Derudover: ½-1 dl rørsukker
Rør hvedemelet sammen med krydderier og bagepulver i en skål. Tag en anden skål og pisk det bløde smør med sukkeret, inden det bliver let og cremet. Pisk dernæst æg og sirup i, inden du rører melblandingen i. Lad dejen hvile et par minutter, inden du ruller dem til kugler (du skal bruge en teskefuld dej til hver). Rul kuglerne i sukker og sæt dem med god afstand på en bageplade. Jeg ville være på den sikre side, så jeg satte kun 9, men du kan muligvis godt få plads til 12, uden at de flyder sammen.
Bag dine gingersnaps ved 175 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og har en mørkebrun kant.
Lad dem køle helt af, inden du spiser dem – eller putter dem i en lufttæt kagedåse. De kan sagtens holde sig en uges tid, hvis du da kan holde fingrene fra dem …
Note: Selvom jeg skruede op for krydderierne, så har denne udgave af gingersnaps stadig en rimelig mild smag. Man kan godt fornemme ingefæren, og der er faktisk også et lille touch af muskatnød.
Curry roux er en japansk karryterning, som man typisk bruger i de enkle karryretter, som flere fastfoodkæder serverer i Japan. Karryterningerne kan naturligvis også købes her i Danmark, men jeg ville selvfølgelig prøve selv at lave dem i anledning af mit japanske benspænd. Jeg tog …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.