Tag: dessert

Polvorones – spanske julesmåkager

Polvorones – spanske julesmåkager

En af de mest klassiske spanske juletraditioner er polvorones – i hvert fald ifølge en spansk bekendt, jeg har, som jeg diskuterede spanske juletraditioner for nogle uger siden. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle bage disse kager i anledning af mit julesmåkage-benspænd, 

Kager med Spider-Man og Cars

Kager med Spider-Man og Cars

I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk 

Ølmarineret brie og appelsin panna cotta med ølgelé

Ølmarineret brie og appelsin panna cotta med ølgelé

appelsin panna cotta, dessert, panna cotta, ølgelé, appelsin, fløde, rørsukker, øl, husblas
Desserten: panna cotta med ølgelé

Her følger så anden del af den fire-retters menu, som vi serverede for vores madvenner i sidste uge. Som jeg før har nævnt, så er det ikke alle i det selskab, som er glade for ost, men jeg forsøger alligevel at lave lidt anderledes osteserveringer, så osteskeptikerne har mulighed for at smage i små mængder. Jeg har ikke opgivet drømmen om, at de en dag vil elske ost lige så højt som onkel rejsende Mac og jeg.

Både osteserveringen samt desserten fandt jeg inspiration til i en skøn ølkogebog, ‘Drik øl til’, som Gourmetbryggeriet udgav for et par år siden. Her er ikke blot et væld af retter med øl i – der er også anbefalinger til øltyper, som matcher de forskellige retter. I bogen er der blandt andet foreslået at marinere en brie i øl, og det kunne jeg ikke stå for. Jeg droppede dog det tilbehør, som blev foreslået til brien og satte selv lidt forskellige sager frem, som de spisende så kunne kombinere, som de lystede. Bogen foreslår en barley wine – og ja, det er en øl, selvom navnet da er lidt misvisende – men jeg brugte den samme stout, som også kom i desserten og blev serveret til de to retter.

Ølmarineret brie ølmarineret brie, brie, ost, ølmarinade, øl

1 brie
2-2½ dl stout

Stik brien på begge sider med en gaffel og læg den i en skål. Hæld øl over og stil skålen i køleskabet. Vend osten – gerne  hver 4. fjerde time – i 12-24 timer.

Note: Det var en meget mild udgave – øllet trådte ikke så tydeligt igennem – men jeg kan forestille mig, at bruger du en kraftigere øl, vil det være mere tydeligt. Et sjovt eksperiment, som osteskeptikerne også var med på.

Til dessert var der appelsin panna cotta med ølgelé! Ja, den kombination lyder ærlig talt en kende sær, men det fungerede overraskende godt. Jeg brugte en smule mindre fløde og en anden stout end den foreslåede. Desuden havde jeg ikke nok husblas, så selve geleen måtte jeg lave på agar agar. Det er en ok nødløsning, men jeg har nu skrevet opskriften med husblas herunder, for det er den udgave, jeg vil anbefale. opskriften anbefaler at bruge friske tynde appelsinskræller som pynt, men her var jeg et legebarn og erstattede dette med tørrede pomerans-skaller, som jeg havde opblødt i en sjat øl.

Appelsin panna cotta med ølgelé
4 personer appelsin panna cotta, dessert, panna cotta, ølgelé, appelsin, fløde, rørsukker, øl, husblas

saften fra 2 øko-appelsiner
4½ dl fløde
50 g rørsukker
5 stk husblas
1½ dl stout

Læg tre stk husblas i blød i koldt vand i én skål og de to sidste husblas i en anden skål. Kog appelsinsaft, fløde og sukker op. Tag det af varmen, lige når det begynder at koge, og lad det afkøle, indtil det er lidt mere end håndvarmt. Tilsæt de tre stk husblas og rør rundt. Hæld blandingen i portionsglas og stil dem køligt.

Når panna cottaen er stivnet i portionsglassene, lunes øllet langsomt op i en gryde sammen med de to sidste husblas. Når de er opløst, tages gryden af varmen, og blandingen fordeles forsigtigt i de fire portionsglas. Stil dem atter på køl.

Lige inden servering kan de pyntes med friske appelsin-strimler – eller ølmarinerede pomerans-skaller.

Note: Kombinationen fungerede som sagt overraskende godt, selvom jeg var lidt skeptisk over for ølgeleen. Det var en sjov og anderledes måde at bruge øl på i maden, og den slags kan jeg jo ikke stå for.

Til disse to retter nød vi en solid stout, der går under navnet Mors Stout og kommer fra Refsvindinge. Det er en meget mørk og tæt øl, men smagsmæssigt er den nu i den milde ende af de stouts, jeg har smagt gennem tiden. Osteretten kunne godt have tålt en kraftigere øl, mens Mors Stout passede udmærket til desserten. Det kunne dog også være spændende at lave desserten med en sødere øl, for Mors Stout var et forholdsvist trygt valg, og den betegnes da også af flere som en begynder stout. Personligt er jeg til de tungere øl, men denne passede fint til lejligheden.

Tomatsmåkager med chokolade

Tomatsmåkager med chokolade

Der har været lidt stille mht. de virkelig sjove eksperimenter de sidste par uger, men nu vender de tilbage! Månedens benspænd lægger jo ikke ligefrem op til kage- og desserteksperimenter, men det holder ikke mig tilbage. Derfor skulle jeg selvfølgelig putte tomat i en portion 

Luftige abrikosboller og mandler, æble-marcipantærte

Luftige abrikosboller og mandler, æble-marcipantærte

I sidste uge skulle gemalen bruge en portion boller, og i et anfald af flinkhed kom jeg til at tilbyde at bage dem! Jeg ville faktisk være så flink også at bage en kringle, men da det blev for besværligt på grund af et par 

Æblemuffins med edderkopper

Æblemuffins med edderkopper

Nu nærmer Halloween sig med hastige skridt, så jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig og bagte disse æblemuffins med edderkopper. Ok, edderkopperne er af plastik, så de var kun til pynt! Det er alt for længe siden, jeg sidst har bagt muffins, så jeg fandt en opskrift frem, jeg i sin tid så hos Den grønne pige, og så modererede jeg den ud fra, hvad jeg havde i skabene og ellers havde lyst til.

Jeg fik lavet sort spindelvæv på én muffin – så opgav jeg, for den sorte glasur, jeg havde med, var simpelthen for tør og sej til, at jeg kunne tegne ordentligt med den. Men så duppede jeg resten af kagerne med sort farve og smed lidt plastikedderkopper over – voilá!

Æblemuffins

12 stk.

115 g æblemos
2 æg
2 spsk æblesirup
50 g honning
60 g groft speltmel
40 g durummel
1 teske natron
1 teske kanel
2 æbler skåret i små tern
12 tsk grov peanutbutter (brug en udgave, der ikke er så salt)

Dejen røres sammen. Fyld 12 muffinsforme halvt – sørg for at gemme lidt dej – og læg derefter en teskefuld peanutbutter i hver muffinsform. Tryk det lidt ned i dejen og hæld den resterende dej oven på. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Note: Jeg puttede lidt rød frugtfarve i dejen for at gøre den mørkere. Jeg kan godt lide, at der er en overraskelse (peanutbutter), når man bider i sin muffin, og så gør nødderne den også dejlig crunchy – uhm!

Macarons – lavet af pureret ork!

Macarons – lavet af pureret ork!

Sidste år læste jeg nogle imponerende og ærefrygtindgydende indlæg om macarons hos Anarkisten og Auramin (begge er tidligere madblogs). Disse små fine kager er tilsyneladende djævelens værk – i hvert fald skulle det være alt andet end let at lave perfekte macarons. Nu er jeg 

Græskar-æblekage

Græskar-æblekage

Jeg stødte for nylig på en opskrift på Politiken, som jeg gerne ville afprøve. Den var dog ikke formidlet så godt – blandt andet stod der intet om, hvor lang tid den ville tage at bage, så jeg besluttede mig for at fortolke den og 

Kylling i römertopf med citron, æble og fennikel, speltsalat med hokkaido græskar og saltet citron, æblekager med hasselnøddeis

Kylling i römertopf med citron, æble og fennikel, speltsalat med hokkaido græskar og saltet citron, æblekager med hasselnøddeis

Vi havde en dejlig dag i går, og der er meget at fortælle om, så jeg vil se, om ikke jeg kan nå at skrive om det i morgen, for der skulle jeg gerne have tid.

Men i første omgang kan jeg fortælle om tirsdagens aftensmad, hvor jeg fik indviet den römertopf, som jeg fandt på tilbud for et par måneder siden. Jeg havde fundet en fin lille øko-kylling i supermarkedet, så jeg kunne lave kylling i römertopf med en række gode rester af dit og dat, og så fik jeg også brugt den anden halvdel af hokkaido græskarret til en lun speltsalat.

Ninjaen insisterede på dessert, og det syntes jeg ærlig talt var en god idé, så jeg fandt en opskrift i ‘Økologisk køkken året rundt’. Jeg var dog en smule distræt undervejs, så jeg fik brugt rørsukker i stedet for muscovadosukker og måtte derfor tilføje lidt ekstra til sidst, så det fik noget af den farve og smag, som opskriften lægger op til. Isen lavede jeg dobbelt portion af, og det fortrød jeg bestemt ikke…

Kylling i römertopf med citron, æble og fennikel

4-5 personer

1 kylling på ca. 1400 g
salt og olie fra saltede citroner
æblerester fra æblesirup
½ fennikel, skåret i skiver

Kyllingen gnubbes grundigt med salt og olie. Den lægges i römertopfen sammen med de kogte æbletern og fennikel. Læg låget på og stil römertopfen i ovnen, som du sætter på 220 grader. Lad den stege i 2-2½ time.

Note: Kylling i römertopf er jo en superlet ret at tilberede, og så bliver kødet så mørt og fyldt med smag. En römertopf er dejlig at lave mad i! Jeg brugte æblerne og fennikelstrimlerne som tilbehør til maden.

Speltsalat med hokkaido græskar og saltet citron
3 personer

½ hokkaido græskar
ca. 4 dl kogte speltkerner
en kvart saltet citron
lidt olie fra de saltede citroner
lidt salt

Fjern skrællen fra græskarret, skær det i tern og vend det i lidt olie. Læg dem i et fad og sæt det i ovnen ved 220 grader i ca. en halv time.

Bland græskarternene med de lune speltkerner. Finthak den saltede citron og vend det i salaten. Smag til med salt.

Note: Absolut en god måde at bruge græskar på – kan varmt anbefales! Citronen gav også lidt bid til retten, som supplerede kyllingen fint.

æblekage, kage, dessert, rørsukker, mørk farin, æg, hvedemel, bagepulver, natron, æble, ahornsirup, hasselnøddeis, is, hasselnødder, rørsukker, mælk, æggeblommer, æg, fløde

Æblekager med hasselnøddeis
3 personer

65 g smør
65 g rørsukker
1½ spsk mørk farin
1 æg
65 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk natron
1 madæble
ahornsirup
lidt smør til at smøre formene

Hasselnøddeis:
275 g rørsukker
½ dl vand
100 g hasselnødder
3 dl mælk
6 æggeblommer
3 dl fløde

Lav isen først. Hæld 125 g af rørsukkeret og vandet i en gryde og varm det langsomt op, til sukkeret er opløst. Skru op for varmen og kog det, indtil det bliver til en mørkgylden sirup. Rør nødderne i og hæld straks massen ud på et stykke bagepapir. Lad det køle helt af, inden du hakker det i små stykker.

Bring mælken i kog i en gryde. Pisk æggeblommerne og resten af sukkeret godt sammen i en ildfast skål. Hæld langsomt den varme mælk i æggene under konstant piskning, og hæld derefter massen tilbage i gryden. Varm det langsomt op, mens du hele tiden rører i gryden. Når det tykner lidt, tager du gryden af varmen og rører fløden i.

Lad massen køle helt af, inden du du hælder det i en ismaskine og lader den køre, indtil massen er blevet til en tykflydende ismasse. Hæld det over i en plastikboks og vend den finthakkede sukker-nøddemasse i, og stil isen i fryseren.

Sæt ovnen til 180 grader. Smør tre ramekiner med smør. Pisk smør, sukker og mørk farin grundigt i en skål og rør derefter æg i. Pisk mel, natron og bagepulver i cremen, til det er helt glat. Fjern kernehus fra æblet og skær det i små tern, som du putter i kagedejen. Fordel dejen i formene og stil dem i ovnen, hvor de skal bage i 20-25 minutter.

Lad kagerne køle lidt af, inden du vender dem ud af formene, stænker dem med lidt ahornsirup og serverer med isen.

Note: Kagerne var gode, mens isen var aldeles skøn! Jeg tror, at kagerne er bedre, hvis du udelukkende bruger mørk farin i dejen, så det vil jeg anbefale.

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

Langtidsstegt kalveculotte med æblesauce, kantareller og glaserede løg, chokoladesoufflé med pistacieis

I går havde vi gæster det meste af dagen. Frokosten når jeg først at blogge om i morgen, men aftenmåltidet får I her. Jeg vil gerne eksperimentere mere med langtidsstegning, så i går var en oplagt mulighed for at lege med en kalveculotte, som jeg