Nye sjove madoplevelser
Benspændet for marts måned er ved at være ovre – i morgen fortæller jeg om benspændet for april. Men inden da vil jeg lige skrive lidt om de sidste osteeksperimenter. Ost serveres jo tit sammen med brød eller knækbrød, men ligesom du sagtens kan putte …
April er over os, og dermed er det også snart tid til et nyt benspænd her på bloggen. Jeg kan roligt love, at det bliver noget helt andet end benspændet for marts måned – på godt og ondt. Inden jeg afslører denne måneds benspænd, skal …
Nå, men ligesom jeg ikke kan have et oste-benspænd uden at lave pizzaer, så kan jeg da heller ikke have et tema med ost uden prøve hjemmelavet ost! Der er en del måder at gøre dette på – afhængig af hvilken slags ost du vil lave – men jeg fandt en ret simpel opskrift hos Heidis Verden sidste år, og den ville jeg også prøve. Jeg justerede en smule på mængderne og ændrede lidt i fremgangsmåden.
ca. 150 g – fylder en ramekin
1 liter økologisk sødmælk (må ikke være høj-pasteuriseret – kun almindeligt pasteuriseret)
2½ dl økologisk kærnemælk
1½ spsk citronsaft
½ tsk fint salt
Varm langsomt mælken op til 80 grader i en tykbundet gryde – brug et termometer, så du er sikker på at ramme denne temperatur. Rør så lidt som muligt i gryden undervejs, kun lige så du undgår, at mælken sætter sig fast på bunden af gryden. Når mælken er 80 grader, tilsætter du kærnemælk og citronsaft og slukker derefter for komfuret. Rør forsigtigt i gryden, og nu skal ostemassen gerne skille sig fra vallen, så der begynder at flyde klumper/flager af ostemasse rundt i væsken.
Hvis ikke der sker noget i løbet af ca. 30 sekunder, så kan du tilsætte lidt mere citronsaft. Når ostemassen og vallen skiller fra hinanden, lader du gryden stå i ca. 10 minutter uden at røre. Læg en finmasket sigte over en stor skål og hæld osteblandingen i sigten, så vallen kan dryppe fra. Når der ikke længere kommer så meget valle fra ostemassen, kan du forsigtigt trykke osten med en grydeske og på den måde presse mere valle ud af den. Sørg for, at ostemassen får lov til at dryppe af i mindst en halv time. Derefter hælder du ostemassen over i en skål og tilsætter salt. Rør grundigt rundt og pres så ostemassen ned i en ramekin, der er penslet med lidt olivenolie. Stil osten i køleskab til næste dag, og så kan du skære små stykker af den – se billeder af dette i Heidis indlæg.
Note: Hjemmelavet ost er overraskende let at lave. En simpel ost ganske vist men alligevel – det var ret sjovt at prøve. Osten er ret mild/neutral i smagen, så derfor overvejer jeg, om jeg skal forsøge at lave en krydret udgave på et tidspunkt. Det kunne være ret funky.
I søndags, da jeg havde Ninjaen på besøg, fandt vi grillen frem for første gang i år og smed en granitflise på (købt til formålet). Jeg kan jo ikke have et oste-benspænd og så ikke bage pizzaer, og som jeg konkluderede sidste år, da jeg prøvede at bage pizzaer på grill, så er dette the one and only metode for mig nu – pizza på grill er fantastisk!
Fremgangsmåden kan du se i mit første indlæg om at bage pizzaer på grill, og vil du se et par andre udgaver, jeg lavede senere på sommeren, så tjek indlægget med de fire slags pizzaer, hvor der også er en dessertpizza!
I søndags lavede jeg ikke kun den klassiske pizza med tomatsauce, lufttørret skinke, frisk mozzarella og frisk basilikum – jeg skulle selvfølgelig også lave en ostepizza! Jeg er dog ikke til den italienske klassiker med fire forskellige slags oste – det bliver en anelse vammelt – så jeg nøjedes med gorgonzola og frisk mozzarella samt lidt hakkede valnødder. Mmmm… god kombo og især når det blev toppet med et par friske basilikumblade, der kunne bryde med den fede ostesmag.
Den anden dag fik vi denne herlige aftensmad bestående af ostesoufflé, salat med speltkerner og gulerodsstrimler samt lammekotelet. Ostesouffleen fandt jeg inspiration til, da jeg bladrede i et gammelt hæfte fra Karolines Køkken. Hvis du vil finde opskrifter med vægt på oste og andre mejeriprodukter, …
Denne lille snack/dessert lavede jeg den anden dag, da gemalen og jeg skulle se Mad Men. Det passede lige med, at jeg kunne blande dejen, se et afsnit, varme olien, stege ricottakuglerne og dernæst se et afsnit mere, mens vi smovsede de små syndige kugler. …
Denne kornotto fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet ned. Siden jeg for flere år tilbage læste om Anarkistens spændende udgaver af risotto, hvor risene blev erstattet med perlebyg eller lignende, har jeg tænkt på at gøre noget lignende – og da det så kom til stykket, var det gemalen, der faktisk lavede retten. Akke ja. Jeg må hellere lave endnu en variant på et tidspunkt, hvor jeg også selv rører i gryden…
Nå, men tilbage til maden. Til risotto bruger du en af førsteelskerne indenfor osteverdenen – nemlig parmesan. Du må godt indrømme, at du ikke bruger det lige så tit, som du burde, for sådan har jeg det nemlig. Ind imellem ‘snyder’ jeg og bruger pecorino, for det er en udmærket og lidt billigere ost, men en god salt parmesan er nu lækkert i mange retter.
2 personer
150 gram perlerug
1 dl meget sød hvidvin
5-7 dl liter hønse- eller grøntsagsbouillon
1 lille hvidt løg, finthakket
1 spsk smør
50 g fintreven parmesan
1-2 spsk smør
lidt fintreven citronskal
1-2 spsk vellagret blød gedeost (til at give lidt kant – kan undlades)
½-1 tsk tørret timian
Bring fonden i kog og lad den småsimre. Steg samtidig løgene i smør i en anden gryde – løgene må ikke tage farve. Tilsæt perlerug og vin og rør godt rundt. Hold øje med gryden og rør jævnligt i gryden. Når vinen er optaget i perlebyggen, tilsætter du en grydeskefuld fond. Fortsæt med at røre. Når fonden er optaget i kornene, hælder du næste skefuld fond i, og sådan fortsætter du, indtil al fonden er brugt. Løber du tør for fond, kan du bruge kogende vand. Det tager skønsmæssigt 30-40 minutter at lave retten. Kornene skal være møre men stadig have lidt bid. Når du synes, at de har fået nok, tager du gryden af komfuret og rører parmesan, smør og citronskal i retten. Læg låg på gryden og lad retten trække i et par minutter. Anret samtidig to tallerkner, hvor du strør rucola og lufttørret skinke over. Fordel kornottoen på de to tallerkner og servér med det samme.
Note: En sjov og anderledes variant af risotto. Måske ikke lige så køn farvemæssigt, og du kan også snige lidt rødbede i for at give den en flot farve, men det turde jeg alligevel ikke foreslå gemalen, eftersom han ikke bryder sig om rødbeder.
I lørdags havde jeg besøg af Ninjaen, og da vi skulle noget meget vigtigt (hvilket inkluderede at holde zombiebestanden nede her i verden), så bestod frokosten af en hurtig anretning, så vi kunne komme i gang med de vigtige sager. Feta-trekanter De er så hurtige …
Da vi havde gæster for nylig, besluttede jeg mig for at bruge cannelloni i hovedretten. Jeg har før lavet cannelloni på en mere traditionel måde, men denne gang havde jeg lyst til at eksperimentere lidt, så jeg udskiftede spinaten med fennikel og brugte lidt revet …
Jeg må naturligvis også huske at lave desserter med ost i anledning af månedens benspænd, og derfor fandt jeg på denne hindbær-tiramisu. Den er med mascarpone, der er en friskost, som blev fundet frem fra ostelageret. Mascarpone kan bruges til mange syndige sager, men jeg havde lyst til at lave en fortolkning over en af mine yndlingsdesserter – tiramisu. Nu er der jo ret delte meninger om, hvordan den perfekte tiramisu er. Jeg kan godt lide, at den er forholdsvis fugtig og har en tydelig kaffesmag (til trods for, at jeg ikke kan fordrage kaffe). Jeg havde dog bestemt mig for at lave en hindbærversion af min yndlingstiramisu, men det fordrede dog, at jeg lavede en del om, da jeg ikke mente, at kaffe og hindbær var en særlig god kombination. Samtidig besluttede jeg mig for at udfordre min egen holdning til tiramisuens konsistens og lavede en mere kompakt version for at finde ud af, hvordan det ville være.
4 personer
200 g frosne hindbær
½ dl vand
5 spsk hindbærlikør
1-1½ dl fløde
4 spsk flormelis
250g mascarpone
1½ tsk vaniljesukker
12 ladyfingers
kakao til at sigte over
Varm hindbærrene op i en gryde sammen med lidt vand og 1 spsk flormelis. Lad det koge i 5-10 minutter, tag gryden af komfuret og hæld 4 spsk likør i. Pisk fløden til blødt skum med 3 spsk flormelis. Pisk så mascarpone, vaniljesukker og 1 spsk likør i.
Drys med kakao i bunden af fire portionsskåle. Fordel halvdelen af ‘ladyfingrene’ i de fire skåle og fordel lidt over halvdelen af hindbærpureen over dem. Smør et godt lag mascarponecreme på og læg så det sidste lag ladyfingers. Fordel resten af hindbærpureen over og dæk dem med resten af mascarponecremen. Slut af med et godt drys kakao over hver portion. Stil dem i køleskabet mindst en time inden servering og gerne til næste dag.
Note: En glimrende udgave af tiramisu, hvor hindbærrene giver lidt mere syrlighed. Det fungerer i øvrigt fint at drikke et lille glas hindbærlikør til.
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. …
