Selleribøffer
Hvorfor har jeg ikke lavet selleribøffer før? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i sidste uge, for det smager supergodt. Heldigvis havde vi et knoldselleri på lager, så i weekenden fik jeg stegt nogle saftige selleribøffer, som vi kunne spise til frokost.
Selleribøffer
5-6 stk.
300 g knoldselleri, skrællet
2 æg
ca. 1 dl rasp
salt og peber
olie til stegning
Riv knoldsellerien groft og rør det sammen med de øvrige ingredienser. Hæld olie på en stor pande og varm det op. Form 5-6 tykke selleribøffer af sellerifarsen og steg dem ved mediumvarm, indtil de bliver gyldne på begge sider. Vær opmærksom på, at de ikke må steges ved for høj varme, for så når de ikke at blive møre i midten.
Selleribøffer kan serveres med alskens gode sager. Vi spiste dem sammen med bagte græskarbåde, hvidløgscreme samt en salat lavet på romanesco-kål, sorte bønner og basilikumpesto. Du kan selvfølgelig også bruge bøfferne i vegetarbøffer, ligesom jeg har gjort med linsebøffer og rødbedebøffer.
Note: Jeg kan stadig ikke helt forklare, hvorfor jeg ikke har lavet selleribøffer før, men det er helt klart en fejl! Og jeg bliver altså nødt til at huske at gøre det igen, for dette er helt klart en af mine favoritter inden for vegetarbøffer.
Som den eneste i min familie kan jeg lide selleri, og talte sjovt nok med en forleden om at det var en af de ting jeg godt ville lave – men har beoov for en som lige vil ordne sellerien og skære i skiver for mig. Det er så aftalt.
Vedkommende har fået det i sin opvækst, men lavet som hele skriver og ikke revet.
Sjovt når det lige ramler ind i et blogindlæg samtidig – men nu starter den sæson vist også.
Ja, knoldselleri er skøn vinter-grøntsag. Er også ret vild med at bruge den i kartoffelmos for at give mere smag 🙂
Selleribøffer er bare så lækkert 🙂 Det er sjovt, for jeg kan huske, at det var den første ret, vi lavede i skolekøkkenet i 6. klasse. Jeg havde aldrig smagt selleri før 🙂
Ej hvor pudsigt! Det lyder da også som en spændende ret at prøve i skolen. Vores husgerningslærer var lidt mere forsigtig 😀