Restaurant Vietnam
I går var jeg på Østre Gasværk for at se teaterforestillingen ‘Skammerens datter’ sammen med Bogormen – du kan se en kort anmeldelse af den på min lille bogblog. Bagefter søgte vi ned mod Nordhavn station for at finde frem til Restaurant Vietnam, hvor vi ville spise aftensmad.
Jeg havde læst flere anmeldelser af Restaurant Vietnam, og en af anmelderne havde især fremhævet forretterne, så jeg valgte at være lidt utraditionel og tog tre forretter og sprang hovedretterne over i denne ombæring. Første ret var fire små Vietnamruller, der bestod af svinekød, kastanjer, glasnudler, gulerod og æg. De blev serveret sammen med salatblade, mynte, koriander og risnudler samt en forholdsvis mild sauce. Rullerne havde en fin sprødhed men havde fået lige lovlig meget varme – de måtte godt have været en anelse mindre stegte. Kombineret med de friske krydderurter og de milde risnudler var det dog en udmærket forret og i øvrigt en forholdsvis stor servering i forhold til, hvad jeg havde forventet.
Næste forret var denne kyllingesalat, der udover kylling også indeholdt bananblomst, lotusstamme, løg, mynte, koriander, hakkede peanuts og en chili-limedressing. Da vi begge havde bestilt den, fik vi selvfølgelig retten serveret på et fad, som vi kunne øse fra. Salaten var glimrende, men jeg savnede lidt mere spændvidde i smagsnuancerne, for de gled lidt for meget sammen. Jeg tror, det i høj grad skyldtes, at der var brugt for megen dressing, så salaten mistede noget af sin friskhed og sprødhed, og jeg savnede noget af den elegance, som maden på Bonjour Vietnam trods alt havde.
Den sidste ret på Restaurant Vietnam var disse sjove sukkerrørsrejer, som min ven og jeg ikke kunne stå for og derfor begge bestilte – derfor det dobbelte antal på tallerkenen. Retten bestod af hakkede rejer, der var rullet om sukkerrør og serveret sammen med salat og fire forskellige saucer. En ret pudsig ret jeg aldrig er stødt på før, men det fungerede glimrende sammen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt sukkerrørene bør spises – vi spiste flere af dem, fordi de var møre og lækre, men et par af dem var også så trævlede, at det kun var selve rejemassen, der blev spist. Salaten var ret ligegyldig – store stykker af tomater og agurk – mens de ristede peanuts passede godt til rejerne.
Regningen for middagen på Restaurant Vietnam endte på lidt over 200 kr per person, hvilket for mit vedkommende dækkede over tre forretter (som jeg blev mæt af) samt en vietnamesisk øl – en yderst rimeligt beløb for mad + drikkevarer, når det drejer sig om en restaurant. Jeg var dog ikke blæst omkuld af maden – den var udmærket, men manglede et mere frisk og elegant touch, så krydderurterne for alvor kunne folde sig ud og vise den styrke, som vietnamesisk mad har i den omfattende brug af friske krydderurter. Jeg er derfor også lidt i tvivl om, hvor jeg bør placere stedet på karakterskalaen, for det var som sagt ganske fornuftigt i forhold til prisen – jeg havde bare håbet på mere, når nu det var et vietnamesisk spisested. Jeg ender derfor med tre stjerner med pil op til Restaurant Vietnam, for samlet set var det trods alt bedre end Bonjour Vietnam, men det er heller ikke nødvendigvis et sted, som jeg behøver at vende tilbage til.
Tak tak Piskeris – jeg har helt overset du også havde en blog hvor du anmelder bøger et cetera. Skammerens Datter – bare musikken gav mig gåsehud. Den musik MÅ købes.
Maden så nu også skøn ud.
Hilsen
Charlotte
Ja, der var flere fængende numre. Jeg kan godt lide at lytte til musikken fra en musical, jeg har set, og på den måde genopleve forestillingen, så jeg køber tit cd’en, når jeg har set en forestilling 🙂
Det var spændende at læse – god idé at vælge tre forretter, når det er dem, en af anmelderne især havde fremhævet. Er friturestegning mon noget, man bruger meget i vietnamesisk mad?
Det har jeg ikke indtryk af – det vietnamesiske har generelt ry for at være ret sundt og frisk, for de bruger rigtig mange friske krydderurter.