Pære-mango-marmelade og portvinsmarinerede valnødder
Jeg lavede portvinsmarinerede valnødder i juleferien, som jeg gav væk i julegave. Opskriften har jeg fra Kokkekniven og justerede den efter de ingredienser, jeg nu havde i huset.
Jeg blev også ‘nødt til’ at lave marmelade i ferien, da jeg havde købt nogle pærer, som modnede langt hurtigere, end jeg forventede. Da jeg mest er til sprøde pærer, så måtte jeg hurtigt finde på noget at bruge dem til, og da jeg faldt over en opskrift på pære-mango-marmelade i syltebogen ‘Dejlig marmelade’, så måtte jeg straks udnytte det. Jeg ændrede på blandingsforholdet, tilsatte stjerneanis og brugte rørsukker i stedet for syltesukker. Selvom jeg lod den koge ind, så er den stadig ret flydende, så foretrækker du en mere fast marmelade, vil jeg foreslå dig at bruge syltesukker.
Portvinsmarinerede valnødder
250 g valnødder
2 dl portvin
1½ dl dessertvin
2 dl kirsebærvin
500 g rørsukker
2 stjerneanis
1 stang kanel
Hæld valnødderne i en gryde og dæk dem med vand. Bring gryden i kog og tag straks derefter valnødderne op og hæld dem i en skål med iskoldt vand.Sæt en ny gryde vand over, og når vandet koger, hælder du de drænede valnødder i. Hold øje med gryden, og når vandet atter kommer i kog, skal valnødder igen hældes over i en skål med iskoldt vand.
Tag en gryde og hæld de tre slags vine op i sammen med sukkeret. Lad det koge op og tilsæt så stjerneanis og kanel. Lad det simre videre, og når det er reduceret til totredjedele, hælder du valnødderne i og vender dem godt i lagen. Sæt derefter derefter blandingen på køl. De skal trække et par dage, inden de kan bruges.
Note: Portvinsmarinerede valnødder er et spændende tilbehør til en osteanretning. Jeg smagte på valnødderne, lige da de var færdige, og her var de milde og søde. Jeg tror, de har fået mere smag nu, men jeg savner en smule skarphed/syrligt modspil, som jeg dog kan få ved at servere noget andet tilbehør sammen med valnødderne og osten, når den tid kommer.
Pære-mango-marmelade
6 store pærer
1 mango
2 stjerneanis
1 kg sukker
Fjern skrællen på mangoen og skær frugtkødet fri fra stenen. Mos det gerne lidt, inden du putter det i en gryde. Fjern kernehus fra pærerne og skær dem i små tern, inden du hælder dem i gryden. Bland det med sukker og stjerneanis og bring det i kog. Lad det koge ind – helst med mindst en fjerdel og gerne mere. Hæld det derefter på skoldede glas.
Note: En fin mild og lækker marmelade. Bemærk som sagt at denne udgave er ret flydende. Øj, jeg glæder mig til at afprøve den til en osteanretning…
Hvor ser det bare lækkert ud.
Uhm, den marmelade lyder vel nok lækker. Jeg er ikke særlig godt til at sylte og lave marmelader, men det kunne være jeg skulle prøve dette 🙂
Vi købte noget pæremarmelade i Firenze i sommers og aldrig har jeg fået noget så lækkert! Sikke en smag af modne pærer, jeg er helt vild med det….
Mange hilsner
Birthe
˚˛*˛°.˛*.˛°˛.*★* Feliz *★* 。*˛.
˛°_██_*.。*./ ♥ .˛* .˛。.˛.*.★* Año 2011 *★ 。*
˛. (´• ̮•)*.。*/♫.♫*˛.* ˛_Π_____. ♥ ˛* ˛*
.°( . • . ) ˛°./• '♫ ' •.˛*./______/~\*. ˛*.。˛* ˛. *。
…From VIGO SPAIN , Greetings MARIMI
Det ser bare så godt ud begge dele! Jeg har én gang smagt portvinsmarinerede valnøddder, og det var uforglemmeligt 🙂
Hvordan marinerer du valnødder du har givet væk? Er du en guitar? ;-D
Ja, ja.. drillenissen er ikke pakket væk endnu 😉
Anne – mange tak 🙂
NYBH – jeg er også spændt at smage den sammen med ost – flot er den i hvert fald 🙂
Uh, ja de kan noget med pæremarmelade dernede! Vi fik også noget på en restaurant, som smagte himmelsk! Jeg troede ikke, at pærer kunne smage SÅ godt 🙂
Hi garlutti!
Wauw – thanks! Hope you had a wonderful New Years Eve 🙂
Madame – tusind tak! Jeg syntes, det var længe siden, at der var lavet lidt gode syltesager, så det var dejligt at lege med det igen 🙂
Godte – så frøken Næsvis – jeg havde jo lissom altzå også lavet et glas til os selv 😉
Hej Piske,
Havde slet ikke set du havde prøvet dig med valnødderne. Håber du kunne lide dem og at de fik mere smag. Jeg bruger dem generelt til ost og jul – til osten spiller jeg den op mod en syrlig blomme og rabarber kompot og diverse frugter.
Jeg er generelt blevet træt af osteborde der konstant kun serverer løg og peberfrugter som tilbehør, da der findes SÅ meget andet lækkert at smide på.
Håber at alt er vel,
Kristian
De var rigtig gode og gjorde stor lykke hos gæsterne, vi serverede dem for, så tak for inspirationen 🙂
(jeg er tilmed så heldig, at gemalen er begyndt at kunne lide ost, så nu er der endnu mere basis for at lave spændende tilbehør til ostebordene ;))