Pære-æble chutney

Pære-æble chutney

I weekenden lavede jeg en lille milliard ting i køkkenet – blandt andet en pære-æblechutney, som du får opskriften på her. Jeg så nemlig en spændende chutney i novembernummeret af ‘Boligliv’, da jeg var til frisøren, og den ville jeg forsøge at efterligne. Den kan holde sig i lang tid, hvis du sørger for at stille den koldt.

Pære-æble chutney

500 g modne pærer
300 g æbler
150 g rørsukker
1½ tsk fennikelfrø

Skræl frugterne, fjern kernehusene og skær frugterne i mindre stykker. Kom dem i en gryde og kog under låg i 10-15 minutter, indtil frugtstykkerne er møre. Vend sukker og fennikelfrø i, indtil sukkeret er opløst. Afkøl din chutney og hæld den på skoldede glas.

Note: Pære-æble chutney fungerer godt som tilbehør til kødretter – gerne retter, der kan tåle lidt sødme.



13 thoughts on “Pære-æble chutney”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *