Ostekonfekt – chokoladeovertrukken blåskimmelost
Da vi havde osteglade gæster i Kristi Himmelfartsferien, skulle de naturligvis også udsættes for en osteservering, og det blev til… chokoladeovertrukken blåskimmelost! Det giver jo perfekt mening… 😉
De små hapsere er en mere simpel udgave af chokoladetrøflerne med gorgonzola.
Til ostekonfekt skal du bruge følgende:
– blåskimmelost
– hvid chokolade
– nigellafrø/sorte sesamfrø
Skær osten i små stykker – rul dem evt. til kugler. Smelt chokoladen og overtræk ostekuglerne med chokolade. Drys de sorte frø på og lad din ostekonfekt størkne.
Opbevar konfekten på køl og servér den gerne sammen med kaffe, te eller portvin.
Note: Ostens styrke bestemmer du selv. Hvis du er bange for, at det bliver for voldsomt med en kraftig blåskimmelost, så prøv med en mild i første omgang. Den søde hvide chokolade er dog med til at dæmpe den kraftige blåskimmelsmag, så prøv gerne forskellige oste for at finde ud af hvilken, der passer bedst til din smag.
Det lyder vanvittig lækkert – den sammensætning af chokolade og ost kendte jeg ikke, men det skal bestemt prøves 🙂
Kan anbefales selvom kombinationen lyder lidt skør 😉
Sikken en skæg idé! Og på denne måde kommer man let over dilemmaet: Ost eller dessert – her får man begge dele på én gang 🙂
Hvad sagde jeres gæster til dem?
De kunne godt lide dem! 😛