Grisetæer – solid bondekost
Da jeg annoncerede denne måneds svinekøds-benspænd, nævnte jeg, at jeg blandt andet ville eksperimentere med svineslag og grisetæer. Førstnævnte blev til porchetta på kuglegrill, mens grisetæerne blev fundet frem i går.
Grisetæer er ikke hverdagskost, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er de besværlige at tilberede, for de kræver tre timers kogning, og det har de færreste tid til i hverdagen. Dernæst er grisetæer jo ikke fint kød – eller rettere – det er ikke in at spise i øjeblikket, men det kan jo være, det kommer. Det er derfor også sjældent, at man støder på denne udskæring i supermarkederne, men så var det jo godt, vi købte en halv øko-gris i juni måned, som vi delte med svigerforældrene. Det resulterede blandt andet i to stk. grisetæer til os (for dem overlad svigerforældrene gerne til mit eksperimenterende køkken).
Når du tilbereder grisetæer, skal du huske at rense grisetæerne grundigt – især mellem selve tæerne – og gerne skolde dem, inden de puttes i en stor gryde sammen med vand og krydderier. Jeg puttede 5 timiankviste, 2 rosmarinkviste og et par laurbærblade i gryden, inden grisetæerne fik lov til at koge i lidt over tre timer.
Sådan ser grisetæerne ud, når de er kogt. Ja, kønne var de ikke, men kødet var så mørt, at det nærmest skvattede af knoglerne, da jeg fiskede grisetæerne op af gryden.
De fik lov til at køle lidt af, inden jeg pillede dem fra hinanden og kasserede knogler, skind og fedt.
Jeg stod nu med denne lille portion tilbage – en uskøn blanding af kød, sener og brusk. Havde jeg begrænset mig til kødet, ville portionen have været meget mindre.
Da vi var i Firenze i foråret, så jeg, at man kunne købe sener – vist nok fra gris – på markederne, og da jeg stod med resterne af grisetæerne, tænkte jeg, at kan italienerne bruge sener i madlavningen, så kan jeg også!
Efter tre timers kogning er senerne så møre, at de sagtens kan spises, så ovenstående blanding blev findelt og stegt på en pande sammen med et løg skåret i mindre stykker, inden lidt af vandet fra kogningen af grisetæerne blev tilsat. Derefter hældte jeg ca. 4 dl kogte grønne linser på panden og smagte til med salt, peber, timian og basilikum.
Retten blev pyntet med en smule frisk oregano.
Det blev en solid gang bondekost, og vi blev rigtig mætte, selvom portionerne ikke var specielt store. Gemalen kommenterede, at hvis man tilsatte en smule parmesan, ville det nærmest være som risotto – eller grisotto som vi straks døbte det!
Smagen var glimrende men ikke specielt sofistikeret. Ikke at mad altid skal være det, men det er en ret med lang tilberedningstid, og i de fleste tilfælde vil jeg hellere sætte tre timer af til at lave simremad med svinekæber, osso buco, kalvehaler eller oksebov – blot få at nævne et par af simremadsklassikerne.
Har du smagt grisetæer? Og hvad syntes du i så fald om det?
I mange år holdt min mormor stor frokost juledag. Der var alt, hvad hjertet kunne begære af hjemmelavet julesul, også sylte på grisetæer – en rigtig delikatesse syntes jeg. Min far spiste dog ikke “brugt fodtøj”, som han sagde! Til gengæld spiste han stegt lever, som jo er nedlagt kemifabrik!
Hæhæhæ – brugt fodtøj! God bemærkning 🙂
Stegt lever har jeg aldrig været gode venner med.
Herligt med en opskrift på grisetær og også porchetta – det kogte svær kan blive til dejlige flæskesvær hvis det steges i lidt olie der kan tåle høje temperaturer eller steges på grillen når den alligevel bruges til noget andet
Tak for indlæget
Tony
Selv tak! Jeg har eksperimenteret med hjemmelavede flæskesvær flere gange, og det er altså en god måde at lave sine egne snacks på 🙂
Svinekæber og sylte har jeg prøvet at lave, men ikke grisetæer. Jeg kan godt lide tanken om at bruge alt fra ‘nose to tail’. Jeg troede ellers, jeg havde været udsat for ALT på husholdningsskolen 🙂
Ja, det er søreme heller ikke noget, man støder på særlig tit, så det kan jeg godt forstå 🙂
Skønt at du napper en sådan ukurant udskæring også – for nej, den er næppe med på mange menukort eller på mange tallerkner i de små hjem.
Jeg har smagt det netop i Italien som du også nævner, husker bla en simreret med udkogte kartofler og sommergrønt. Ellers brugte min bedstemor det i skønsom blanding med kød fra hovedet til sin årlige sylte. Det synes jeg så er en lige lovlig fed spise …
Skal da vist prøve det lidt a´la du har gjort. Tror du man ville kunne bruge det som fyld a´la pulled pork i en sandwich? Altså uden linserne, eller det for fedt?
Ja, det vil jeg tro – bare du steger det og vender det i en god bbq-sauce. God idé i øvrigt 🙂
Det lyder ikke helt som om, at det er umagen værd at lave det, men hvor ville jeg gerne smage det.
Jeg kan i øvrigt anbefale en trykkoger til grisetæer og andet, der skal koge længe. Kogetiden reduceres med 2/3, hvilket er helt genialt, når man ikke har hele dagen, men gerne vil have simremad.
Det kan jeg godt forestille mig. Det havde mine forældre, da jeg var barn, så den blev tit brugt til revelsben og lignende udskæringer 🙂
Jeg har prøvet italienske grissetær med linser, vist nok en traditionel nytårsret. Jeg tror, det hedder zampone, og kan købes i supermarco
Jeg tænkte nok, det var noget de kunne finde på! Jeg har ikke selv smagt det i Italien, men havde på fornemmelsen at det var noget, de godt kunne finde på at kombinere 🙂
Grisetær er dejlige særligt når de bliver serveret som grisetær i Gele med vin smag der er bare så mange knogler i, men det må man tage med, men godt er det,
Arno Larsen 22-11-2019
Grisetæer er en lækkerbisken! De er bare svære at opdrive i hvert fald hvor jeg bor. Kina aftager alt det som desværre mange i Danmark vrænger næse af: Grisetæer, griseører, grisehaler og grisehoveder. Jeg laver syltede grisetæer i gele, og jeg laver også rigtig sylte af dem. Grisehaler er også gode bla. a. til Gule ærter.
Super lækkert!