Eiskonfekt – iskonfekt
Nu snupper vi en rigtig juleklassiker fra min barndom – nemlig iskonfekt. Eller – det hedder faktisk eiskonfekt. Du har helt sikkert smagt dem – små kvadratiske stykker fed lys ‘chokolade’, der smelter på tungen og smager sødt og godt. Det var det eneste lyse ‘chokolade’, jeg kunne lide som barn – ellers var jeg faktisk mest til den mørke udgave. Men iskonfekt var helt klart mit svage punkt ved juletid, og jeg indrømmer da gerne, at jeg flere gange har købt det som teenager (og øh… som voksen).
Det er flere år siden, jeg sidst har spist – måske fordi jeg ikke helt stoler på, at det indeholder lødige ingredienser – så jeg blev glad, da jeg på et tidspunkt faldt over en opskrift på eiskonfekt hos Madbanditten. Det var en LCHF-venlig udgave med mørk chokolade og kokosolie. Jeg valgte dog at lave min eiskonfekt med lys chokolade for at komme tættere på originalen, og så brugte jeg mindre kokosolie.
Iskonfekt – eiskonfekt
ca. 20 stykker
150 g god lys chokolade – jeg brugte en på 40% fra Valrhona
50 g kokosolie uden smag
evt. et lille drys salt
Finthak chokoladen og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Når den er næsten smeltet, tilsætter du kokosolien samt evt. lidt salt. Rør godt rundt og fordel chokolademassen i små forme. Stil din eiskonfekt i køleskabet i en time eller to, så den stivner. Opbevar den på køl, inden den skal spises.
Note: Denne udgave af eiskonfekt er knapt så sød som den udgave, jeg spiste som barn. Det passer mig rigtig godt, for supermarkedsudgaven kan godt blive lidt vammel. Hvis du ønsker en rigtig sød version, bruger du selvfølgelig blot en rigtig sød chokolade. Sørg i det hele taget for at bruge en lys chokolade, du godt kan lide, for det er den smag, du vil få i din eiskonfekt. Prøv at twiste den med lidt salt, hvis du har mod på det. Saltet kan dog sagtens udelades, hvis du vil have ren chokoladesmag.
Jeg fik altid et stykke eis-chokolade som lille ved frisøren og har (smug)elsket det lige siden. Måske skulle man lave det selv, men det er vel også lidt farligt:-)
Ja, de er ret farlige at have i nærheden – jeg håber, jeg kan holde fingrene væk til i morgen, hvor de skal spises under gaveudpakningen 😀