Citronsuppe
Den sidste ret i november måneds benspænd er selvfølgelig med citron ♥
En sød læser sendte mig et par opskrifter på citronsuppe tidligere på året, og jeg må skamfuldt indrømme, at jeg ikke havde hørt om citronsuppe, før jeg blev præsenteret for disse opskrifter! Det var opskrifter til mange mennesker, så jeg lurede lidt på, hvordan jeg skulle justere den ene opskrift, så den passede til 1-2 personer. Jeg endte med at droppe æg i suppen og sjussede mig frem til de resterende mængder, men den endte heldigvis med at have en fin konsistens og smag.
Citronsuppe
1 person – eller til to mini-desserter
2½ dl vand
½ spsk smør
1 spsk hvedemel
2 spsk lyst rørsukker
1 lille øko-citron
evt. minikys til dessert
Vand og fintrevet citronskal simrer i en gryde i 10 minutter. Hæld væden gennem en fintmasket si og smelt smørret gryden. Pisk hvedemelet ud i det smeltede smør og hæld lidt af citronvandet i. Pisk grundigt og tilføj så lidt mere citronvand, pisk igen og fortsæt sådan, indtil al citronvandet er endt i gryden. Lad suppen simre under jævnlig piskning og tilsæt så sukkeret. Når det er opløst i suppen, tilsætter du saften fra citronen. Rør rundt og servér med det samme – evt. pyntet med lidt citronmelisse eller minikys.
Note: Der er en fin smag i denne citronsuppe, men den er også til den søde side, så personligt vil jeg foretrække at bruge den som minidessert – evt. kombineret med en kugle god vaniljeis? Og ellers rækker ovenstående til én person.
Citronsuppe… Ja så har jeg hørt det med 🙂
De der mini kys, de er da helt vildt søde. Er de købt eller har du selv leget lidt 🙂
Det er desværre ikke mig, der har haft tålmodighed til at lave dem – de er købt i supermarkedet 🙂
Årh det lyder bare lige som noget for mig! Opskriften er gemt og må blive afprøvet snarest 🙂
God tirsdag!
God fornøjelse med den 🙂
Det var en suppe, man lavede i gamle dage – herligt at den får en rrenæssance 🙂
Ja, det kan jeg forestille mig – lidt sjovt at jeg ikke er stødt på det før 🙂
Manner, hvor lækkert! Citronsuppe og is – jeg er solgt!
Payback for alle de lækre choko-sager, du laver 😉
Må indrømme ikke helt at kunne huske forløbet kommentar/mailmæssigt, men har jeg kvajet mig lidt oplysningsmæssigt, må straks rettes op 🙂
I mit barndomshjem fik vi kort efter klokken 12 varmt mad, 2 retter. Enten en forret – suppe lavet med grøntsager af forskellig slags, læs: årstidens dengang i 1950’erne først i -60’erne,/eller blot tomatsuppe gjort af ketchup plus maccarono!
Derefter fulgte hovedret; normalt kartofler, mestens hakket kødprodukter samt sovs til.
Men i årstiden med mangel på grøntsager, ja da havde vi gemt pænt mange af havens frugter, især æbler, blommer blev brugt undervejs til grød, og ellers kunne f.eks. få citroner give gode supper, samt andre desserter. Ergo, disse brugtes til desserter/andenret, og lad mig bare skrive, at din “mishandling” af tilbehør til citronsuppe, uff, sødhed, ellers tak, lad mig endelig beholde mine gode gamle tvebakker, dengang uden sukkersmag 😀
He, vaniljeisen er ellers for at bekæmpe sødmen fra isen, da en god, fed vaniljeis vil passe fint til citronsuppen 🙂
Der stod ikke noget om tilbehør i opskriften, så der fandt jeg selv på vaniljeisen – tvebakkerne får til gengæld lov til at blive på hylden i mit tilfælde, for dem fik jeg nok af som barn 😉
Mm… Det lyder som en rigtig fin lille dessert, tror jeg må prøve det en dag ved lejlighed og så enten forkæle suppen med en klat vaniljeis eller flødeskum.
God fornøjelse med det 🙂
Det lyder lækkert.
Mon man kan lave suppen i forvejen og så varme op og tilsætte frisk citronsaft lige inden spisning?
Overvejer den som 2. dessert til en stor nytårsmenu og så kunne det være rart med så lidt tid i køkkenet som muligt.
Mvh. Maria
Godt spørgsmål. Det vil jeg tro, selvom konsistensen måske kan drille lidt så. Du kan evt. lave en lille portion som test en af juledagene? 🙂
Man kan godt lave suppen i forvejen. Jeg sørgede for at varme den op over svag varme og røre jævnligt. Den friske citronsaft blev først tilsat til sidst.
Ok. Tak for tilbagemeldingen 🙂
Min farmor lavede jævnligt citronsuppe i min barndom. Det var en nedarvet opskrift, så jeg glæder mig til at prøve din version. Jeg husker den som sød, men hun brugte den som forret.
Jeg synes også, at denne version er rimelig sød, så selvom det nok er en forret, så vil jeg bruge den som dessert – mine smagsløg kan ikke helt forlige sig med at spise noget så sødt i starten af et måltid 🙂