Search Results: rødkålssalat

Rødkålssalat med æbler og granatæble

Rødkålssalat med æbler og granatæble

Rødkålssalat er en af de få traditionelle grøntsagsretter, der serveres i december måned. Nu er det ikke den varme rødkål, jeg tænker på, men den friske rødkålssalat, som for alvor har vundet indpas de sidste ti år. Mange laver en rødkålssalat med tranebær og valnødder, 

Rødkålssalat med kirsebær og rød grape

Rødkålssalat med kirsebær og rød grape

Rødkålssalat er en klassiker på det danske julebord, og de sidste mange år har vi altid fået en frisk rødkålssalat til julemiddagen, så det fede andekød kunne få lidt modspil. I år lavede jeg som bekendt en varm rødkålssalat med solbær, men der skulle naturligvis 

2 anderledes rødkålssalater

2 anderledes rødkålssalater

Friske sprøde rødkålssalater er blevet hyppige gæster til julemiddagene i min omgangskreds de senere år, men udover den efterhånden klassiske udgave med rødkål, appelsiner og diverse tørrede eller friske bær, så er det faktisk utrolig sjældent, at jeg støder på rødkålssalater. Det er som om, at rødkålen er blevet fastlåst i en rolle som en kåltype, der kun spises i december – eller evt. serveres i varm udgave til flæskesteg resten af året.

Det er jo lidt synd, for rødkålen er både en sund, billig og smuk grøntsag, så her på det seneste har jeg eksperimenteret lidt med rødkål. Dengang jeg havde benspænd med kål og rodfrugter, brugte jeg mere tid på at lære nye kåltyper at kende frem for at eksperimentere med de mere ‘kendte’ former for kål, så nu er det på tide, jeg tager revanche.

Jeg lavede for nylig to anderledes rødkålssalater. Sidste weekend lavede jeg denne coleslaw-inspireret rødkålssalat. Jeg tog udgangspunkt i en almindelig coleslaw, jeg tidligere har brugt til BBQ-spareribs.

Coleslaw på rødkål

2 personer

meget fintsnittet rødkål – nok til to personer (din vurdering af hvor meget kål I kan spise)
1-2 spsk kirsebæreddike (kan evt. erstattes med solbæreddike eller brombæreddike)
1 håndfuld hakkede hasselnødder

Dressing:
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
1 spsk creme fraiche 18%
1 spsk akaciehonning
salt og peber

Hæld den fintsnittede kål i en skål og kram den (dvs. kålen) med fingrene. Hæld kirsebæreddiken ud over kålen og kram den atter grundigt med fingrene. Rør mayonnaise, creme fraiche og honning sammen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen ud over kålen og vend den grundigt, så dressingen bliver fordelt. Drys salaten med hasselnødderne.

Note: Jeg serverede salaten til langtidsstegt lammebov, og den simple servering faldt i god jord hos gæsten. Det er samtidig en hurtig og let måde at lave tilbehør på – især hvis du gerne vil skære ned på de hurtige kulhydrater.

Rødkålssalat med pesto

En anden fortolkning af rødkålssalat er denne utrolig simple salat, hvor du tager fintsnittet rødkål og krammer godt og grundigt med verdens bedste pesto. Og ja, pestoen skal være hjemmelavet, for der er en verden til forskel mht. smagen i en hjemmelavet pesto og en pesto fra supermarkedet. Har du først smagt hjemmelavet pesto, går du ikke tilbage til købeversionen igen.

Ideen fik jeg fra de utallige spidskålssalater, jeg har lavet gennem de senere år, for jeg tænkte – hvis man kan få et godt resultat ud af at kramme fintsnittet spidskål med pesto – mon ikke man så også kan få det, hvis man erstatter spidskålen med rødkål? Svaret er ja – omend rødkålssalaten ikke bliver lige så blød efter en krammetur som spidskålen gør. Til gengæld er resultatet smukkere – jeg er i hvert fald ret pjattet med farvekombinationen.

Sprængt gråand med rødkålssalat

Sprængt gråand med rødkålssalat

Skal du have and til Mortens aften? Det skal jeg ikke – det fik vi nemlig i går! En lille gråand, der blev taget under kærlig behandling, eftersom vildtkød skal tilberedes lidt mere nænsomt end andre typer kød. Jeg har før lavet sprængt kalkun i 

Vildsvinekølle

Vildsvinekølle

Vildsvinekølle er ikke ligefrem hverdagsmad, da sådan en bassegøj snildt vejer 3 kg. I weekenden holdt vi dog en lille julefrokost, hvor den kom på bordet. Det var de samme gæster, der også blev udsat for krondyr osso buco, som jeg bloggede om for nogle 

Gløggmarineret oksekød

Gløggmarineret oksekød

Hvis du tænker, at gløggmarineret oksekød lyder ret sært, så er det værd at huske på, at i bund og grund består gløgg oftest af rødvin med forskellige krydderier, og det kan man jo godt marinere kød i 😉

Men ja, hvad gør man ikke for at mindske madspild?

Jeg havde en flaske Irma Rødvinsgløgg stående, som vi ikke fik brugt denne jul, og den kan ikke holde sig til næste jul (principielt set kan den nok godt, men altså – mindst holdbar var netop overskredet). Hvad gør man så? Jeg kan godt krydringen af denne gløgg, men den er for sød til mine smagsløg. Gemalen er mest til den hvide gløgg, jeg laver, så rødvinsgløggen skulle bruges på en eller anden måde. Resultatet var at marinere kød i det! Du kan naturligvis også bruge rester af gløgg på samme måde som rødvinssjatter – dvs. bruge dem i saucer.

Til denne opskrift på gløggmarineret oksekød skal du bruge en kraftig gløgg – ikke nødvendigvis den fra Irma men en god krydret sag.

Jeg købte nogle nyretapper, jeg kunne eksperimentere med. De var dog noget tykkere, end hvad jeg er vant til, så det tog længere tid at stege dem, men resultatet blev ganske god.

Gløggmarineret oksekød

1 kg nyretapper (du kan sagtens bruge andet oksekød – steg det i så fald på den måde, der egner sig bedst til den udskæring)
2-3 dl gløgg
rapsolie
smør
salt og peber

Put oksekødet i en frostpose sammen med gløggen. Ælt det lidt og bind derefter en knude på posen. Læg den i køleskabet et døgns tid.

Tag kødet ud ½-1 time inden, at det skal steges. Hæld væden fra – gerne over i en lille kasserolle, så du kan bruge det til sauce.

Hæld rapsolie på en pande og varm den op. Drys salt og peber på oksekødet og put det på panden. Steg det ved relativ varme men pas lidt på – der er sukker i gløgg, og det kan derfor karamellisere og derefter brænde på. Når du vender kødet, putter du en klat smør på panden, så kødet også kan stege i det og få smag fra smørret. Stegetiden afhænger af tykkelsen på kødet. Normalt skal nyretapper kun have få minutter på hver side, men dette stykke skulle have noget længere. Du kan trykke på kødet for at se, om det er færdigt. Har det ca. samme spændstighed som hvis du trykker på huden mellem din tommelfinger og pegefinger, så er det ved at være klar. Tag kødet af panden og lad det hvile i nogle minutter, inden du skærer det i skiver og serverer det.

Gløggsauce

marinaden
1½-2 dl gløgg
1 spsk majsstivelse
salt og peber

Hæld 1 dl gløgg op i en lille skål og rør majsstivelsen ud i det. Varm marinaden og resten af gløggen op til det begynder at koge. Rør majsstivelsen og pisk godt. Lad det småboble i nogle minutter og smag så til med salt og peber.

Kartoffelfad

2-3 personer

600 g kartofler
salt
lidt revet muskatnød
2-3 spsk smør
friskrevet Vesterhavsost (eller anden hård ost)

Skræl kartoflerne og kog dem møre. Put dem i et ildfast fad, du har smurt med lidt smør, og mos dem med en gaffel. Læg tynde skiver smør over, drys salt og muskatnød på og slut af med ost. Bag dit kartoffelfad i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, indtil det bliver let gyldent.

rosenkålssalat, rosenkål, æble, grønkål, honning, hasselnødder, nødder, olivenolie

Rosenkålssalat

7-8 rosenkål
3 mellemstore grønkålsblade
½ æble – gerne rødt
½ dl hasselnødder, hakkede
lidt honning
lidt olivenolie
lidt salt

Rens rosenkålene og skær dem i mindre stykker. Put grønkålsbladene i kogende vand og lad dem trække et minuts tid, inden du fisker dem op og finthakker dem. Skær æblet i små tern og vend dem sammen med rosenkål og grønkålsblade. Rør honning, olivenolie og salt sammen og hæld over salaten. Slut af med at drysse hasselnødder over.

Note: Gløggmarineret oksekød er en sjov og anderledes måde at bruge den sidste gløgg på. Marinaden kan godt smages i det stegte kød, uden at det dog bliver for voldsomt. Gløggsaucen er til gengæld ret intens i smagen, så er du bange for, at det bliver for funky til dig, kan du altid lave en rødvinssauce til i stedet.

Tag på skovtur om vinteren!

Tag på skovtur om vinteren!

Skovtur forbindes ofte med forår og sommer, men har du overvejet skovtur om vinteren? Eller parktur for den sags skyld. Jojo, vejret kan være en udfordring, men i de fleste tilfælde kræver det blot god påklædning samt at finde et område, hvor der også er 

Andehotdog

Andehotdog

Har du stadig rester fra juleanden, så kan du bruge dem til en andehotdog! Jeg lavede nogle stykker sidste weekend (for jeg har jo ande-benspænd, så jeg har haft stegt andekød på lager hele måneden), og de kan selvfølgelig laves på mange forskellige måder. Jeg 

Grillet svineskank

Grillet svineskank

Der kom grillet svineskank på bordet denne weekend, for jeg kom i tanke om, at vi får grillet alt for lidt her om vinteren, og det går jo ikke!

Jeg valgte en meget simpel fremgangsmåde, men du kan selvfølgelig overveje at marinere kødet, inden det lægges på grillen, ligesom du også kan overveje at smøre det med ølsirup efter tilberedning. tjekkede forskellige opskrifter på nettet og endte med at gå efter en kernetemperatur på 75 grader og en stegetid på ca. 3 timer ved 170 grader. Jeg tror, jeg vil prøve at sætte temperaturen lidt længere ned næste gang og gå efter 4-5 timers stegetid i stedet for at se, om kødet bliver endnu mere saftigt af det.

Grillet svineskank

3-4 personer

1 svineskank
groft salt
1 mørk øl

Tag svineskanken ud af køleskabet en time inden, at den skal grilles. Rids skindet på kryds og tværs ind til fedtlaget, men ikke igennem. Gnid med salt mellem snittene og derefter skanken på grillen med en drypbakke under, hvor du hælder øllet ud i. Grill svineskanken ved ca. 170 grader i ca. 3 timer, indtil den har en kernetemperatur på 75 grader. Har du mulighed for at skrue op for varmen på grillen, kan du gøre det for at få skindet ekstra sprødt.

Grillet svineskank kan serveres med mange forskellige typer tilbehør. Vi spiste en hvidkålssalat med sennepsdressing til, men du kan også servere den sammen med bagte rodfrugter, rösti eller en rissalat.

Note: Grillet svineskank er let at lave på grillen, men har du ikke en grill, kan den selvfølgelig også tilberedes i ovnen.

December: And

December: And

December-benspændet skal naturligvis have et touch af jul, så jeg har valgt and! I denne måned vil jeg eksperimentere med retter lavet på and, og jeg tror, det bliver ganske skægt, for selvom jeg har lavet en del anderetter gennem tiden, så er der stadig