Måned: august 2013

Hytteost-pandekager – LCHF-style

Hytteost-pandekager – LCHF-style

DA jeg havde LCHF-benspænd i juni, nåede jeg desværre ikke at lave hytteost-pandekager – noget der tilsyneladende er ret populært i LCHF-kredse. Jeg så en morgenmadsversion hos Hejdis Low Carb Verden, som jeg fik lyst til at lave en frokostversion af – dvs. væk med 

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Svinekæber er blevet ret populære i løbet af de seneste fem år, og derfor er prisen i dag en noget anden, end den var for fem til ti år siden. Desværre. Det er nemlig et dejligt lille stykke kød, som kan blive supermørt, hvis du 

Forloren hare – dansk farsbrød

Forloren hare – dansk farsbrød

Månedens svinekødstema er selvfølgelig en god anledning til at finde et par af de klassiske, danske retter frem. Udover karbonader/krebinetter har jeg også kastet mig ud i at lave en omgang forloren hare – en ret, jeg har fået mange gange i min barndom.

Forloren hare laves ofte på en blanding af hakket kalv og flæsk eller eventuelt blot på hakket svinekød. Jeg valgte det sidste, nu jeg har svinekødstema.

Jeg fik typisk retten serveret sammen med kartofler, sauce og syltede drueagurker. Det er måske ikke den mest sunde aftensmad, du kan spise, men nu ville jeg for en gangs skyld være traditionel. Jeg ‘skejede’ dog lidt ud og tilsatte timian til farsen. Sådan – living on the edge!

Forloren hare

ca. 6 personer

900 g hakket svinekød
2 æg
1 dl rasp
1½-2 løg, hakkede
salt, peber og timian

bacon – ca. to pakker
4 timiankviste

Rør det hakkede svinekød med de andre ingredienser. Jeg kan godt lide løg, og jeg valgte at hakke det relativt groft, så løgstykkerne kunne være med til at give farsen lidt mere struktur. Du kan selvfølgelig bruge mindre løg og hakke det finere, hvis du synes.

Form farsen til et farsbrød og læg det i et fad.

Dæk farsbrødet med tynde, lange skiver bacon. Sørg for, at stykkerne dækker lidt over hinanden, og at de bliver foldet godt ned under farsbrødet, så de ikke vipper op under bagningen.

Hæld lidt væske i fadet sammen med timiankvistene og sæt det i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

forloren hare, farsbrød, hakket svinekød, svinekød, sauce, ribsgelé, drueagurker, brun sovs, æg, rasp, løg, bacon, timian

Mens kødet tilberedes i ovnen, kan du meget passende koge kartofler. Under dække af, at mange af vitaminerne sidder i skrællen, nøjedes jeg med at skrubbe kartoflerne grundigt, inden de blev kogt. Nej, det er ikke lige så pænt som de fine, hvide kartofler, jeg fik i mit barndomshjem, men det smager godt – og så hader jeg at skrælle kartofler.

Der skal selvfølgelig også en sauce til. Nu laver jeg ofte sauce på slump, men jeg mener, jeg gjorde således, da den forlorne hare var færdigstegt.

Sød ribssauce

2-3 personer

ca. 2 spsk ribsgelé
10 spsk væde fra fadet fra den forlorne hare
½ spsk majsstivelse
salt
lidt sovsekulør

Put ribsgelé og væde i en kasserolle og varm det op. Hæld majsstivelsen i en lille skål og tilsæt en lille smule af væsken fra kasserollen – kun en lille smule, så det er let at røre ud. Hælder du for meget væske i fra start, risikerer du, at det klumper. Du kan altid tilsætte lidt mere væske. Tilsæt den udrørte majsstivelse til kasserollens indhold og rør godt rundt. Lad det simre et par minutter og tilsæt så lidt kulør. Smag til med salt.

Note: Det er en ret sød sauce, men det skal det også være – det skal jo være lidt vildt-inspireret 🙂

Restaurant SALT

Restaurant SALT

Restaurant SALT har længe stået på min liste over restauranter, jeg gerne vil besøge, og da Copenhagen Cooking lancerede årets program, kunne jeg se, at restauranten havde valgt at deltage med et spændende arrangement, hvor de tilbød en fire retters menu med fokus på bær 

Kakaoroulade med nougat-Bailey-creme med blåbær samt nøddesmåkager

Kakaoroulade med nougat-Bailey-creme med blåbær samt nøddesmåkager

Det var ikke kun dinosaurkager og Spider-Man kager, der blev bagt sidste weekend. Jeg havde også brug for lidt bestikkelseskage, og da jeg alligevel var i køkkenet, lavede jeg også en hurtig omgang småkager, som jeg kunne udsætte mine svigerforældre for. Jeg har lidt et 

Baconis

Baconis

Månedens benspænd er svinekød, men jeg har ikke glemt juli måneds is-benspænd, så jeg har kombineret dem i denne baconis!

Det er jo et kendt faktum, at bacon er et af livets vigtigste krydderier – ja måske ligefrem et af grundstofferne? For et par år siden smagte jeg kombinationen af bacon og chokolade, og det smagte bedre, end man skulle tro, for salt klæder chokolade utrolig godt. Derfor tænkte jeg, at bacon også måtte kunne bruges til andre søde sager…

Til baconis skal du bruge:

2 dl fløde
1 dl sødmælk
2 dl hjemmelavet sirup – se her

Rør ingredienserne godt sammen og kør det til en blød ismasse i en ismaskine – husk at stoppe et par minutter før, at den er helt klar.

Tag 3-4 skiver stegt bacon og hak dem fint. Rør baconstykkerne i isen og kør den færdig på ismaskinen. Smag til med salt og servér med det samme – gerne pyntet med lidt hakket chokolade – eller put isen i fryseren.

Note: Det salte og det søde i denne baconis passer godt sammen, så selvom kombinationen lyder mærkelig – at bruge bacon i desserten – så holder det 🙂

Stærk karryret med svinekød og squash

Stærk karryret med svinekød og squash

Svinekød egner sig ikke kun til gode, solide europæiske hovedretter – også i det asiatiske køkken kan svinekød bruges til mange ting. Da vi havde brug for en hurtig frokostret i søndags, fandt jeg lidt svinesmåkød frem fra køleskabet og improviserede denne asiatisk-inspirerede ret. Jeg 

Grisetæer – solid bondekost

Grisetæer – solid bondekost

Da jeg annoncerede denne måneds svinekøds-benspænd, nævnte jeg, at jeg blandt andet ville eksperimentere med svineslag og grisetæer. Førstnævnte blev til porchetta på kuglegrill, mens grisetæerne blev fundet frem i går. Grisetæer er ikke hverdagskost, og det er der flere grunde til. Først og fremmest 

Restaurant Fusion

Restaurant Fusion

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, bordI den sidste uge af vores sommerferie tilbragte gemalen og jeg et par dage på at suse rundt i Nordjylland. Den sidste aften spiste vi i Aalborg, hvor vi besøgte Restaurant Fusion, der ligger ved havnefronten. Restauranten lever fuldt op til sit navn, da der serveres fusionsmad inspireret af både Europa og Asien, og det var lige præcis det, der lokkede os til.

Restauranten har både et a la carte menukort, herunder også en del sushi-retter, samt en menu, hvor du kan vælge 2, 3 eller 4 retter. Efter lang betænkningstid valgte vi at gå efter treretters menuen.

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, appetizerMens vi ventede på forretten, kiggede tjeneren forbi med denne lille anretning – et lillebitte stykke stegt multe sammen med en creme og lidt frisk salturt. En fin servering, der forsvandt alt for hurtigt 🙂

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, forret Forretten var den mest asiatisk-inspirerede af de retter, vi fik. Den bestod af havbars-sashimi med ponzu, agurk, rød karse og ørredrogn og havde fået et snert røg lige inden serveringen. Forretten var dog kold og var en frisk mundfuld med den milde fisk, der fungerede rigtig godt med ponzusaucen.

Jeg havde valgt vinmenu til de to første retter og fik her en dejlig hvidvin, hvis navn jeg desværre ikke fik nedfældet. Det var i øvrigt her, tjeneren imponerede, da han åbnede vinen ved bordet, hældte lidt af vinen over i et glas, snusede til det for at tjekke, om vinen var i orden og først derefter hældte vin op i mit vinglas. Det er et tydeligt tegn på, at tjeneren ved, hvad han/hun laver, for det er restaurantens ansvar, at vinen er i orden, inden den bliver serveret. Den der mærkelige vane med, at tjeneren hælder vinen op til gæsten for at få vedkommende til at smage først på vinen – det er jeg slet ikke til. Det bør være restauranten, der tjekker og kvalitetsstempler vinene, og mener de, at man vælger en helt forkert vin til den mad, man har bestilt, så bør de også sige det.

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, hovedretDer var ikke så meget asiatisk over hovedretten. Her fik jeg kalveryg, der blev serveret sammen med brændt løg, grillet mini-squash og galangasauce. Kødet var tilberedt helt perfekt, og grøntsagerne supplerede det møre kød med en fin, mild smag, der ikke kom til at virke tung i sommervarmen. Med få ændringer kan denne ret hurtigt gøres til en vinterret, men denne friske, sommerlige version faldt i vores smag.

Som I nok kan gætte, fik jeg et glas rødvin til denne ret – og nej, navnet på den fik jeg desværre heller ikke skrevet ned.

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, predessertVi nød udsigten ud over vandet og hele havnefronten, hvor der tilsyneladende er mange mennesker en helt almindelig tirsdag aften. Der var i hvert fald mange, der benyttede den lune aften til at løbe eller gå en tur langs vandet.

Mens vi kiggede ud, dukkede tjeneren pludselig op med en lillebitte servering, der viste sig at være en pre-dessert bestående af mangosorbet og pufsukker. En sjov lille mundfuld, hvor pufsukkeret ganske vist ikke var revolutionerende – det trick er blevet brugt på mange restauranter de senere år – men der var stadig en vis barnlig glæde over den sprøde, poppende fornemmelse i munden.

Restaurant Fusion, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aalborg, dessert Aftenens sidste servering var denne æbleservering bestående af æbleiscreme, æblesifon, tynde skiver af æble, sprøde – nærmest brændte – makroner og citrongræs. Både æblestykkerne og de meget sprøde makroner var med til at give desserten struktur, så den ikke blev for blød, og især æbleisen var blid som silke. Meget fin dessert.

Jyderne kan bare noget med service – eller også har jeg bare været meget heldig med de restauranter, jeg har spist på, når jeg har været i Jylland. Jeg synes i hvert fald altid, at jeg får en utrolig god, behagelig og hyggelig betjening, når jeg spiser på jyske restauranter, og Restaurant Fusion var ingen undtagelse på dette punkt. Servicen var professionel, opmærksom og med et smil på læben, og vi følte os godt behandlet.

Maden var der ikke noget at udsætte på. Den var vellavet, og råvarerne var nøje afstemt med hinanden, så de komplimenterede hinandens smag og gik op i en højere enhed.

En treretters menu koster 405 kroner, så maden er ikke helt billig, men pris og kvalitet passer ikke desto mindre godt til hinanden. Der var meget at vælge imellem, når man kiggede på vinkortet, men det stod noget sløjt til, hvis man blot skulle have et enkelt glas vin – her prioriterede restauranten at sælge vin per flaske, og det går altså ikke, når vi kun er to personer, og den ene skal køre bil bagefter.

Restauranten får fem stjerner med en pil op. Det er kun manglen på vin på glas, der trækker ned, for alt andet fungerede til UG den aften. En varm anbefaling herfra.

Dinosaurkage med vanilje og blåbær – og en enkelt Spider-Man kage

Dinosaurkage med vanilje og blåbær – og en enkelt Spider-Man kage

De sidste par dage har jeg leget med farvede glasurer og fondant i køkkenet, for en af mine gode venner er lige fyldt fem år! Vi ved jo alle, at det er en rigtig god alder, så det skal naturligvis fejres behørigt. I går var