Det er rigtig dømt kagebagning i denne uge, for gemalen havde sidste arbejdsdag i går, inden han starter på et nyt arbejde, så jeg bagte en række kager, som han kunne forkæle sine kolleger med – herunder chocolate shortbreads og hindbærsnitter. Da det var lidt …
Det er faktisk Anarkistens skyld, at jeg bagte denne frangipane tærte tidligere på ugen! Gemalen skulle bruge en kage til ca. seks personer, og da jeg i forvejen kiggede Anarkistens bagebøger igennem efter jagten på en anden kage, så faldt jeg ved et tilfælde over …
I lørdags havde jeg fornøjelsen af at besøge Sjønne sammen med Homemadeheaven og Rigeligt smør. Sjønne bød på en fantastisk middag, og vil du se, hvad vi spiste, kan du starte med snacks-indlægget her. Efter den lækre middag overnattede Homemadeheaven hos mig, da vi havde en aftale dagen efter, og næste morgen serverede jeg friskbagte honningboller.
Ideen til disse honningboller kom, da jeg faldt over en pose fuldkorns hvid hvede i supermarkedet. Der stod på posen, at den var friskmalet, men det fremgik desværre ikke af emballagen, hvornår melet præcist var blevet malet, så jeg måtte blot stole på, at producenten havde ret. Posen fristede dog, og jeg ville gerne eksperimentere med hvid hvede, så den kom med hjem.
Da jeg stod i køkkenet, stod jeg tilfældigvis ved siden af et glas honning, som jeg havde købt til en kage, jeg snart skal bage, og vupti – ideen til honningboller blev født!
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter honning og salt. Rør det grundigt ud, inden du først tilsætter hvid hvede og dernæst hvedemelet. Ælt det grundigt med en ske – gerne i mindst fem minutter og dæk dejen til med et vådt viskestykke. Sæt dejen i køleskabet i mindst 12 timer.
Tænd ovnen og skru temperaturen op til 230 grader. Tag dejen ud af køleskabet og brug en grydeske til at forme boller af dejen – dejen skal ikke æltes. Sæt dine honningboller på en bageplade med bagepapir og sæt dem i den forvarmede ovn, hvor de skal bages i 15-18 minutter.
Note: Sødmefulde og sprøde honningboller. Den hvide hvede giver et godt bid, uden at bollerne virker som deciderede fiberboller, og honningen giver en god sødme og samtidig en sprød bund på bollerne.
Ligesom juni står i hyldeblomsternes tegn, så står september i hyldebærrenes tegn. De er dog ikke blevet lige så in som blomsterne er i de seneste år, men det må vi gøre noget ved. Hyldebærsaft er nemlig skæppeskønt – både som almindelige drikkesaft, men også …
Da jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg. Jeg tog …
Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind i hverdagskosten, og det er til dels lykkedes – men mest de aftener, hvor jeg er alene hjemme, for så spiser jeg meget simpel aftensmad, og der indgår sjældent kød.
Men men – jeg vil jo gerne lave flere deciderede vegetariske eller veganske retter, så da jeg havde flere grøntsager, der trængte til at blive brugt, var det en oplagt mulighed for at lave en vegansk linseret.
Vegansk linseret
2 personer
1½-2 dl belugalinser
1 lille aubergine, skåret i mindre tern
rapsolie
1 løg
2-3 dl grøntsagsbouillon
1 spsk mørk sirup
1 tsk paprika
2-3 tsk garam masala
2 tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
salt og peber
Kog belugalinserne i letsaltet vand. Steg imens aubergineternene i rapsolie og tilsæt løgene, når aubergineternene er næsten møre. Svits løgene og tilsæt derefter grøntsagsbouillon og mørk sirup. Vend belugalinserne i retten og smag til med krydderierne – jeg har noteret ca. angivelser på, hvor meget jeg brugte, men sørg endelig for selv at justere smagen, så den passer til dig.
Vegansk linseret skal serveres varm med friske tomatstykker på toppen.
Note: Det er en vegansk linseret, der både er fyldig og har en forholdsvis kraftig smag, som får et godt modspil fra de lækre tomater. Det er et must at servere denne linseret sammen med de friske tomater, så retten også får et frisk pift.
Sig ordet ‘bisquits’, og jeg tænker straks på et klassisk, konservativt engelsk hjem, hvor der serveres te og småkager, mens damerne konverserer kultiveret. Ja, der er selvfølgelig også broderede servietter og en nydelig buket blomster på bordet! Hm. Det minder altså ikke særlig meget om …
Det er muligt, at engelsk mad ikke lige forbindes med friske, sprøde grøntsager og en bred smagspalette, men comfort food kan de nu sagtens lave, og en ret som Lancashire Hotpot er en rigtig skøn efterårsret, som er perfekt til de køligere dage, vi snart …
Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere engelsk end fish and chips, når det gælder mad. Tilbage i 1800-tallet var det noget, som arbejderklassen spiste, men i dag er fish and chips en populær form for take-away, og jeg har flere gange hørt det omtalt som Englands nationalret, selvom det sandsynligvis bare er en skrøne.
Fish and chips er er en simpel anretning, der består af pommes frites og friturestegt fisk – ofte serveret sammen med tartarsauce, der er en mayonnaisebaseret dressing. Kort sagt en ret smækfuld af fedt og kalorier, så det er ikke ligefrem noget, man bør spise særlig tit.
Vi havde inviteret et par venner til brætspilshygge, så mens vi tilberedte maden, blev der hygget i køkkenet med gulerodsstave og hummus – så fik vi da lidt grøntsager indenbords, inden vi nåede til hovedretten.
Tilberedningen af fish and chips starter et par timer før spisetid, så i den hjemmelavede udgave kan man ikke ligefrem tale om fastfood. Kartoflerne skal nemlig skrælles og ligge i isvand, så noget af stivelsen kan trækkes ud af kartoffelstavene. Læs mere i mit indlæg om hjemmelavede pommes frites. Vær obs på, at engelske pommes frites ofte er tykkere end de amerikanske og derfor også kræver længere kogetid i olien.
Da vi skulle lave pommes frites til fire personer, brugte vi 6 bagekartofler, men vi kunne i princippet godt have holdt os til 5 stk. Når et hold pommes frites var friturestegt anden gang, blev de hældt på en bageplade og sat i ovnen ved 110 grader, så de holdt sig varme og sprøde, mens de resterende pommes frites blev stegt. Lige inden servering blev de dryppet med hvidvinseddike og fik et gavmildt drys salt.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på fish and chips, som Spise med Price brugte, da de lavede det i et af tv-programmerne. Jeg brugte dog lidt mere fisk og salt, og så blev fiskene stegt i rapsolie. Fish and chips bliver ofte tilberedt i jordnøddeolie i England, men generelt skal du blot være opmærksom på at bruge en smagsneutral olie såsom rapsolie eller solsikkekerneolie.
Fish and chips
4 personer
500-600 g torskefileter 3 dl øl 2 æg 175 g hvedemel salt
smagsneutral olie – for eksempel rapsolie
Læg torskefileterne på et fad og drys lidt salt på dem. Lad dem stå og trække en halv times tid. Rør æggeblommer og øl sammen og pisk så melet i. Hæld æggehviderne i en separat skål og pisk dem sammen med en tsk salt. Vend æggehvidemassen i dejen.
Varm olien godt op, så den bliver 175-180 grader. Du kan teste, om olien er klar, ved at stikke et lille stykke rå kartoffel i olien. Bobler og syder det, så er olien klar.
Dyp fiskestykkerne i dejen og lad dem dryppe lidt af på en rist, inden du putter et stykke i olien. Put ikke flere stykker i på samme tid – så falder oliens temperatur, og den kan ikke længere lynstege fisken. Når fisken er blevet gylden på den ene side, vender du den forsigtigt med en hulske og lader fisken stege færdig på den anden side. Derefter fisker (!) den op med en hulske og lægger fisken på noget fedtsugende papir.
Husk at dryppe fiskene med lidt hvidvinseddike og drys med salt, inden de serveres.
Tartarsauce har jeg ikke lavet før, så der måtte jeg surfe lidt rundt på nettet, og jeg fandt ud af, at sammensætningen varierer en del. Jeg faldt dog for Gastrodrengenes udgave, men erstattede persille med estragon og skar ned på purløgsmængden, for der har vi snart ikke mere i krydderurtebedet. Desuden brugte jeg hjemmesyltede agurker og ikke cornichoner.
Tartarsauce 4-5 personer
200 g mayonnaise – gerne hjemmelavet, og ellers kan Hellmann’s anbefales 2 spsk yoghurt naturel 1½ spsk finthakkede kapers 2 syltede agurker 1 spsk finthakket løg 2 spsk finthakket frisk estragon 1 tsk finthakket purløg ½ spsk dijonsennep Salt og peber
Rør ingredienserne sammen og smag til med salt, peber og evt. lidt hvidvinseddike.
Finder du verdens bedste kebab på Nørrebro? Det insisterer en af mine bekendte på, så jeg måtte selvfølgelig forbi stedet, for det ville jeg sandelig ikke gå glip af. Hos Dürümbar på Nørrebrogade kan du få en helt straight durum döner kebab med oksekød, hjemmebagt …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.