Nye sjove madoplevelser
Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske …
I månedens benspænd kan jeg naturligvis ikke ignorere et af gastronomiens store lande, Frankrig. Igen er det de søde sager, som dominerer, for jeg blev selvfølgelig nødt til at lave den franske juleklassiker, Bûche de Nöel. Efter sigende indtager franskmændene julemåltidet lige efter midnatsmessen, og …
Decembers benspænd skal selvfølgelig også byde på juleindslag fra Tyskland, og i dette tilfælde blev det til tysk glühwein, som jeg lavede for nylig. Jeg har prøvet glühwein, da vi var på julemarked i Berlin for et par år siden, og jeg må indrømme, at det ikke helt kommer på højde den gløgg, vi nyder her i Danmark, men ikke desto mindre skulle det prøves igen. Jeg fandt en opskrift på glühwein hos Alletiders Kogebog, som jeg fiflede lidt videre med.
Norge har jeg allerede været inde på, da jeg lavede medisterkaker tidligere på måneden, men jeg havde også en opskrift på norske smultringe, hvilket i bund og grund er nordmændenes svar på klejner. Jeg har både set smultringe, der blev formet som ringe (som denne udgave, jeg viser her) og vredet på samme måde som de danske klejner. Opskriften har jeg fra et 3-4 år gammelt dameblad, hvor jeg har udskiftet hjortetaksalt med bagepulver. Smultringe smager ikke af så meget, så jeg vil anbefale dig at tilsætte lidt revet citronskal og putte lidt mere kardemomme i dejen.
225 g hvedemel
½ tsk kardemomme (det må du gerne fordoble)
2 tsk bagepulver
50 g smør
3 spsk rørsukker
1 æg
1 dl kærnemælk
1 pakke palmin
pynt: flormelis og vaniljesukker
Hvedemel, kardemomme, sukker og bagepulver røres sammen. Smørret smuldres grundigt i melblandingen, og æg og kærnemælk røres i. Ælt det til en smidig dej og tril den til tynde pølser, som du former ringe af. Kog dem gyldne i varm palmin og drys dem derefter med en blanding af vaniljesukker og flormelis.
Note: Smultringene smager som sagt ikke af så meget, men når de først har fået et drys vaniljesukker+flormelis, så bliver de ganske gode. Tror bestemt jeg skal lave sådan en portion igen til næste år.
1 person
2½ dl rødvin
tredjedelen af skallen fra en øko-citron
tredjedelen af skallen fra en øko-appelsin
1 kanelstang
4 nelliker (halvér gerne dette)
lidt reven muskatnød
1½ tsk honning
et skvæt portvin
Put alle ingredienser i en gryde og varm det op – det må IKKE koge. Hæld din glühwein et i et glas og drik det varmt.
Note: Det smagte udmærket, men jeg syntes, at nellikerne var for tydelige, så der vil jeg foreslå, at du kun bruger to.
Glühwein og norske smultringe kan sagtens kombineres, selvom de kommer fra to forskellige lande. Så forskellige er retterne jo heller ikke fra vores egen gløgg og klejner 🙂
Ingen jul uden konfekt, og selvom behovet ikke har været så stort i år – jeg havde trods alt benspænd med konfekt sidste jul – så skulle der alligevel laves lidt konfekt til juleaften. Her kunne jeg meget passende lave en portion panforte – en …
Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede …
I lørdags holdt vi julefrokost, og da det var ret begrænset, hvor meget jeg var hjemme i dagene op til arrangementet, købte jeg de fleste af fiskeretterne og koncentrerede mig i stedet om de varme retter samt desserterne (!).
Nu er danskerne ikke alene om at have et veldækket julebord – både svenskerne og nordmændene kan også være med her, og derfor var det oplagt at lave en nordisk julefrokost. Der er selvfølgelig en del gengangere blandt retterne hos de tre lande, men jeg fandt dog en række svenske og norske retter, som jeg syntes kunne være sjove at indlemme i den ellers ærkedanske julefrokost.
Fra Sverige serverede jeg Janssons fristelse – en ret enkel ret, der er baseret på kartofler, løg, ansjosfileter og fløde. Jeg var dog – oh ve oh skam – løbet tør for fløde, så jeg brugte letmælk i stedet, og det fungerede fint, men fløde vil selvfølgelig gøre det endnu bedre. Jeg har set flere forskellige udgaver af retten – både hvor kartoflerne er i skiver eller lavet til mos – og jeg valgte at lave skive-udgaven.
1 kg kartofler
2 mindre løg
130-150 g ansjosfileter
2-3 dl fløde
peber
evt. salt
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Pil løgene og riv dem på et rivejern eller hak dem meget, meget fint. Læg kartofler, løg og ansjosfileter i lag i et fad ligesom i en lasagne og drys lidt peber over til sidst. Hæld fløden over og bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. en time.
Note: Det her er en ret, jeg har undret mig over flere gange, og det var rart endelig at få prøvet den, så konceptet blev ‘afmystificeret’. I bund og grund er det en omgang flødekartofler med ekstra salt i form af ansjoser, men den er alligevel anderledes. Jeg var positivt overrasket over, at ansjoserne ikke var så dominerende, men jeg må nu indrømme, at min hofret bliver det nok ikke.
En anden klassisk svensk juleklassiker er juleskinken, som også passer godt ind på det danske julefrokostbord. Hvor mange danskere spiser and juleaften, så er det juleskinken, der står på svenskernes juleborde den 24. december.
1 røget og saltet skinke på ca. 1 kg
4 spsk dijonsennep
2 spsk brun farin
Kog skinken i en gryde, indtil den når ca. 70-73 grader. En røget skinke skal typisk koge ca. 40 minutter per kilo. Tag skinken op af vandet og læg den i et fad sammen med lidt af væden. Puds skinken af for fedt, og bland derefter sennep og farin og smør det ud over skinken. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og lad den brune i 15-20 minutter.
Note: Nu er glaseret skinke en dejlig enkel ret, der både fungerer fint som aftensmad eller til frokost, og denne ret fik da også en del ros.
Norge blev også repræsenteret til julefrokosten. Nu indgår der desværre en del specialvarer i flere af de norske juleretter, men da jeg faldt over medisterkaker på en norsk hjemmeside, blev jeg nødt til at lave dem. I princippet er det frikadeller, der er lidt mere krydrede og friske i smagen. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og justerede mængderne og sammensætningen lidt.
900 g hakket svine- og kalvekød
4 æg
2 løg, finthakket eller revet
2½-3 dl letmælk
3 tsk salt
5 spsk kartoffelmel
½ tsk peber
½ tsk stødt muskat
½ tsk stødt ingefær
Rør en fars af det hakkede kød, løgene, æggene, lidt af mælken samt kartoffelmelet. Tilsæt lidt mere af mælken og rør det godt ind i farsen, indtil du tilsætter mere. Bliv ved, indtil al mælken er optaget i farsen. Tilsæt krydderierne og rør dem godt ind i farsen.
Smelt en god klat smør på en pande og form ‘frikadeller’ af farsen med en spiseske. Steg dem gyldne på hver side og servér dem lune.
Note: Medisterkakerne blev stegt i rigeligt smør, hvilket måske er lidt utroværdigt set i lyset af smørmanglen i Norge. Men bortset fra det var de norske dunser ganske gode. Jeg kunne godt lide den friskhed, som ingefæren tilførte smagen, og de blev da også spist op.
Udover de svenske og norske indslag var der også følgende til vores julefrokost: karrysild, svenske kryddersild, gravet laks med hjemmelavet rævesovs (dog kun med halvt så meget sennep som i den oprindelige opskrift), æbleflæsk (dog med bacon i stedet for flæsk, da det var et spontant indslag) og en ribbenssteg, der først var marineret i saften og den revne skal fra to øko-appelsiner i 3-4 timer, dernæst ‘piercet’ med en masse nelliker, drysset med salt og derefter stegt i ovnen. Meget lækker udgave hvor appelsinen tog lidt af den fede svinesmag og i stedet gjorde stegen mere julet og frisk. Mmm!
Der var også et par salater – en rødkålssalat, der bestod af fintsnittet rødkål, tørrede tranebær, smeltet ribsgelé, hindbæreddike og hakkede valnødder – og nedenstående enkle salat, der bestod af fintsnittet radicchio-salat, sharonfrugter i tern samt lidt hindbæreddike.
Jeg nævnte i starten af dette blogindlæg, at jeg også lavede desserter til vores julefrokost – dem blogger jeg om i morgen!
Den 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, …
Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?! En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam …
Månedens benspænd starter i Italien, hvor en af de mest berømte julekager er panettone – den kokkehueformede brødkage, som findes i temmelig mange udgaver, men som plejer at indeholde rosiner og en eller anden form for kandiserede frugter. Nu er italienernes forhold til jul ellers noget mere afslappet end danskernes, men på den søde front har de flere lækre kager, som også har vundet indpas i Danmark.
Panettone er som sagt en brødkage, og denne version indeholder ikke så mange rosiner og kandiserede frugter, da jeg bor sammen med et væsen, der hader rosiner (suk!). Der knytter sig flere sjove historier til kagen – både at den blev opfundet, da en bager kom til at bruge for megen gær i brødet, og at panettone blev opfundet, da en bager kom til at hælde rosiner i en brøddej. Om der er noget om snakken ved jeg ikke, men jeg går bestemt ind for eksperimenter i køkkenet – især når det fører til sådan en fin og enkel kage som denne.
Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift på panettone, jeg så i ‘Gyldendals bagebog’, menjeg brugte lyse rosiner (og øgede mængden trods rosinskeptikeren i huset), og så brugte jeg almindelig kandiseret appelsinskal frem for pomerans.
4 dl letmælk
75 g smør
50 g gær
75 g rosiner – jeg brugte lyse
50 g finthakket kandiseret appelsinskal
125 g flormelis
revet skal af en øko-citron
lidt salt
2 spsk rørsukker
6 æggeblommer
800 g hvedemel
25 g koldt smør
Varm mælk og smør op, så smørret smelter, og væsken er lun, og hæld det over i en stor skål. Når væsken er håndvarm, røres gæren ud i. Hæld resten af ingredienserne i skålen – undtagen det kolde smør – og rør dejen grundigt igennem. Lav en 6 cm bred ‘krave’ af stanniol, som du sætter uden på en springform – jeg brugte en form på ca. 24 cm. Kraven skal sørge for, at kagen kan hæve ud over kanterne, uden at kagen ender i bunden af ovnen. Pensl formen og stanniolkraven med smeltet smør og hæld så dejen i formen. Lad kagen hæve et lunt sted – helst forsigtigt overdækket med et viskestykke – i 1½-2 timer.
Pensl forsigtigt kagen med sammenpisket æg og skær et kryds oven på kagen med en skarp kniv. Skær smørret i skiver og stik dem ned i korset. Sæt kagen i en forvarmet ovn på 200 grader på den nederste rille i ovnen og lad den bage i ca. 40-45 minutter.
Note: Panettone er som sagt en ret simpel brødkage, som ikke desto mindre smager ganske godt. Smørret oven på kagen snød mig lidt, så den kunne godt have tålt mere end de 40 minutter, jeg gav den, så hold øje med, om området lige ved smørret er bagt nok. Ellers kan du være hurtig og lige give kagen et par minutter mere.
I Italien spises panettone flere steder sammen med en mascarponecreme, men jeg havde desværre ikke mascarpone i køleskabet, så det fik vi ikke afprøvet. Den smager nu også fint uden creme og kan holde sig frisk og blød i flere dage.
